Hvor er moralen – når et pænt firma som Petersen & Sørensen entrerer med et tvivlsomt firma og gør byens perle, Frederiksøen, til en indisk skrotnings-strand? Frede Jakobsen stiller spørgsmålet i en spids kommentar.

Sidder moralen simpelthen i tegnedrengen?

Af Frede Jakobsen

 

Frederiksøen, Svendborgs p.t. mest straktive område. Foto: Bjarne Bekker

Den ligger der som en perle midt i havnen, Frederiksøen. Og venter på at blive brugt. Men til hvad? Det er – stadig – spørgsmålet. Et af hovedspørgsmålene er, om der også i fremtiden skal kunne drives erhvervsvirksomhed på og omkring Frederiksøen. Eller om den slags er for støjende og forurenende til at få plads i Frederiksøens og det øvrige havne-områdes fremtid. Lige nu gør en førende Svendborg-virksomhed en formidabel indsats for at få forbudt industri- og håndværksvirksomhed i området i fremtiden – skønt selvsamme virksomhed i årevis har argumenteret for det modsatte.

Virksomheden Petersen & Sørensen må tage ansvaret for, at det kunne gå så galt, som det gjorde i forrige uge, hvor et smask-ulovligt arbejde pludselig og uden varsel blev igangsat på øen som var det en indisk strand: Skrotningen af et gammelt svensk krigsskib. Uden tilladelse af nogen art. Ja, helt uden, at der overhovedet var blevet så meget som søgt om tilladelse til dette arbejde, som af miljømæssige grunde er meget stramt reguleret i Danmark. Så stramt, at det ville have været svært at få tilladelse til at udføre arbejdet på Frederiksøen. Hvilket muligvis er grunden, til at der ikke blev søgt.

Men hov, det var da ikke Petersen & Sørensen, der stod bag skrotningen af det svenske krigsskib – med et tilsvarende skib ventende på at komme til, vel? Nej, det siger de i hvert fald hos Petersen & Sørensen, som i øvrigt ikke er vild med at sige særligt meget i denne sag. Men det er i hvert fald Petersen & Sørensen, der har medvirket til, at de to gamle vrag overhovedet er kommet til Svendborg. Det står fast. Petersen & Sørensen har også indrømmet, at firmaet var mægler – hvad firmaet sjældent er – på skibene og dermed meldte deres ankomst til havnekontoret. Det er det eneste, firmaet har erkendt offentligt. Men sagen er, at det altså er Petersen & Sørensen, der råder over den bedding, hvor krigsskibet R 141 var under ophugning. Og ingen tror seriøst på, at et firma udefra sådan bare kan komme og lægge et krigsskib på bedding på Frederiksøen og lade en flok litauiske arbejdere begynde at hugge det op – uden at Petersen & Sørensen har været indforstået med det. Det vil sige har lejet området ud til skrotningsfirmaet. Hvad skrotningsfirmaets ejer da også skal have fortalt Svendborg Kommune, at det har – lejet beddingen af Petersen & Sørensen, altså.

Selv om det er forretning, vi taler om, så må det vel stadig være tilladt at bringe spørgsmålet om moral på banen – med mindre, vi da er nået dertil, at den eneste forskel på forretning og forbrydelse er, at det første endnu ikke er blevet opdaget. Og så langt er vi vel ikke nået – eller hvad?

Spørgsmålet er ikke desto mindre, hvad der får en af byens – i offentlighedens øjne, i hvert fald – pæne virksomheder som Petersen & Sørensen til at entrere med firmaet bag skrotningen, Dansk Totalentreprise Odense? Eller rettere med firmaets ejer, Ole Mørk Andersen fra Martofte nord for Kerteminde? Som – hvis vi nu skal sige det pænt – ikke just er kendt for at tilhøre den pæne del af dansk erhvervsliv med orden i sagerne og økonomien. Dansk Totalentreprise Odense kom ud af 2009 med et underskud på en halv million kroner og en påtegning om, at firmaets fremtid er usikker. Et andet af hans firmaer, Ole Materieludlejning A/S er under konkursbehandling. Og han er tidligere gået konkurs med to firmaer, Invest 1.10. Aps og NSKS Aps. 100 kreditorer kom i klemme ved konkursen i NSKS – de havde fem millioner kroner til gode. De fik en lang næse – deriblandt Kroers Tømmerhandel, Statoil og Danske Bank.

Også fagforeninger har haft sager med Ole Mørk Andersen. Til generalforsamlingen i 3F Vestfyn i 2008 hed det således i den skriftlige beretning om arbejdet i 2007 om Ole Mørk Andersens firma, NSKS Aps: ”En byggevirksomhed af den værste slags. Virksomheden afregnede ikke løn. Der var ikke udstedt ansættelsesbrev. Der blev ikke udstedt lønsedler. Virksomheden blev erklæret konkurs. Lønmodtagernes Garantifond har efterbetalt løn plus feriepenge til tre medlemmer, i alt kr. 62.382. Entreprenøren var frihedsberøvet under sagens forløb”.

Det var han nemlig, frihedsberøvet altså, for det er ikke kun det der med overenskomster, han har et anstrengt forhold til. Eller det med at betale regninger. Det er, som skrotningssagen viser, også miljøbeskyttelsesloven. Og – kan Svendborgs NetAvis tilføje – i øvrigt også færdselsloven. Og straffeloven.

Hvis en industrivirksomhed på havnen og på Frederiksøen, Petersen & Sørensen, entrerer med sådanne typer, så antyder det, at firmaets moral ene og alene sidder i pengepungen. Og så bliver det altså svært at mobilisere tilhængere i Svendborg til fortsat industrivirksomhed på øen. Hvilket absolut ville være synd – i hvert fald, hvis alternativet alene er at bygge boliger. Og dermed få et havneområde, der er lige så dødt som det i Nyborg.

 

Et ældre foto af Frederiksø midt i havnen. Foto: Bjarne Bekker

Frederiksøen – selve øen ejes af kommunen, bygningerne af Udsyn A/S, som købte dem af Vestas, da vindmøllefirmaet forlod området i 2007 – skulle gerne ende med at blive et sted for alle svendborgensere. Og gæster udefra. Den fantastiske ø midt havnen rummer enorme muligheder for at skabe et levende, spændende miljø. Med kultur, underholdning, restauranter, caféer, små virksomheder. Det sidste ikke at forglemme. For det, der den dag i dag gør Svendborg Havn til noget særligt, det er, at det stadig er en havn. En levende hav. Med maritim virksomhed. Ikke mindst Ring Andersens træskibsværft på Frederiksøen – en helt fantastisk og historisk virksomhed, der har ligget der siden 1867. Og for den sags skyld Petersen og Sørensens Motorværksted på Nordre Havnevej og Frederiksøen. Men så må Sorte Cai – ejeren Cai Larsen – som udgangspunkt sørge for, at hans forretninger derovre er hvide, ikke grå og slet ikke sorte. Og han kan passende starte med at fortælle hele historien om Petersen & Sørensens rolle i skrotnings-sagen.

Læs også ”Krigsskib skrottes ulovligt på Frederiksø” 28. juni, ”Svendborg-firma involveret i skrot-skibene” 29. juni og ”Sorte Cais mørklagte forretning på Frederiksø” 1. juli.

Læs i øvrigt mere om Frederiksøen og dens historie på http://www.seniorlife.dk/frederiksoen/