Egentlig var det vel ikke realistisk. Med – endnu – et forsøg på at omdanne rottereden Borgerforeningen i bymidten til et kulturpalads. Det er syv år siden, det nyeste forsøg blev gjort. Denne gang lykkedes det. Om halvanden måned står en fantastisk bygning klar til at blive taget i brug.

Borgerforeningen – flotte rammer for kultur

Af Frede Jakobsen

 

Jørgen Andersen

Det er svært ikke at blive begejstret. Så hvorfor ikke bare blive det, begejstret altså. Når nu det er gået, som det er gået. Den blev ikke til en automobilhandel midt i byen – Borgerforeningen, den gamle, slidte bygning lige overfor rådhuset, lige ved siden af teatret og Anne Hvides Gård. Heldigvis. Jeg foreslog det selv i en kommentar for nogle år siden, da der igen var stilstand i planerne om at renovere Borgerforeningen til et kulturhus. Mest – igen, igen – på grund af fodslæb i kommunen: Så sælg dog lortet til en automobilforhandler og lad være med at bruge mere tid på den sag!

Ingen lyttede til forslaget. Heldigvis. Der kom gang i sagerne. Og sagerne betyderi denne sammenhæng penge til renoveringen. Og gang i arbejdet med at renovere. Det startede – igen, igen – for syv år siden. En varm sommerdag dannede nogle mennesker ”Svendborg Borgerforening af 5. juni 2003”. Endnu et forsøg af mange i mere end 30 år. Ja, ja og godt nok. Ikke en skid skete der til at begynde med. Andet en snak – som i de foregående 30 år. Og kritik var der nok af – bl.a. for lukkethed i den lille kerne i toppen af den nye forening, som efter nogle år nærmest tog fuldstændig over. Og som ikke just var rundhåndede med information til offentligheden.

Kønt var det ikke altid, men måske var det det, der skulle til. I hvert fald blev pengene skaffet. Cirka 38 millioner kroner. Om halvanden måned indvies ”Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg”, som det nu kommer til at hedde. Og – måske – endnu mere overraskende, når det gælder den slags store projekter: Budgettet holder. I en sådan grad, så et lånetilsagn fra Lokale- og Anlægsfonden på 12,5 millioner kroner ikke bliver brugt.

Håndværkerne huserer stadig i den gamle bygning, noget er helt færdigt – den historiske guldsal bl.a. – noget er endnu ikke færdigt. Men det bliver det. Forsikrer formanden for Borgerforeningen, Jørgen Andersen. Alle tidsplaner har været overholdt indtil nu. Det bliver sidste del også, så den store indvielse kan finde sted 31. juli.

Det var ikke syv år, han havde sat af til det her arbejde, Jørgen Andersen. Og han indrømmer, at havde han vidst, det ville tage så lang tid, så er det ikke sikkert, han dengang var gået ind i det. Men han er en glad mand i dag. Og stolt. For det lykkedes. Han er helt klar over alle de tærsk, han ville have fået, hvis det ikke var lykkedes. Eller hvis det var blevet dyrere end budgetteret. Eller hvis og hvis og hvis. Nederlag tilhører én person, formanden. Men det blev ikke nederlag. Det blev sejr. Og sejre har mange fædre – dem vil alle sole sig i.

”Jamen, jeg har såmænd ikke behov for hæder og ære for det her, jeg er bare glad for, at det lykkedes, og at det bliver så godt og flot”, siger Jørgen Andersen, der viser Svendborgs NetAvis rundt i den store, snart færdigrenoverede bygning. Hvor der også er bygget til. Hvor der før i den gamle Borgerforening var 2500 kvadratmeter, er der nu 3100. Snart klar til at blive taget i brug.

Perlen i det hele – ja, der er egentlig mange perler – men den historiske perle i hvert fald, det er den gamle guldsal, som funkler i klassisk mørkerødt og bladguld. Scenen er ikke blevet større, end den altid har været – men der er blevet mere plads bagved og nedenunder til de kunstnere, der skal optræde. Og så er den udsmykket til det elegante – af dekorationsmalerne fra Svendborg Erhvervsskole og alle byens malere fra Svendborg Malerlaug. Og det er gjort flot og nænsomt med respekt for stilen i den periode, hvor salen blev til. Den er ikke dekoreret, som den var – men re-dekoreret med udgangspunkt i Art Deco og Art Noveau-stilen fra dengang, den blev til.

Og så har guldsalen fået helt ny teknik – lyd og lys til en helvedes masse penge. Som ved koncerter – klassisk, rock eller hvad som helst – skulle give en helt enestående oplevelse. Det må tiden så vise. Men al den teknik er skjult. Så den ikke skæmmer det smukke syn, som guldsalen er.

To andre, mindre sale er der. Til mindre koncerter, til teater, til foredrag. Til hvad som helst. Den slags mindre arrangementer kan såmænd foregå flere andre steder i det nye hus. I arealet på førstesalen, hvor der er bar og café. Eller på arealet på andensalen, hvor der også er plads i kvalitetsmøbler fra Erik Jørgensens Møbelfabrik ude i Tved – en af Danmarks fineste. Den udstiller i de næste tre år – men en udstilling altså, som kan bruges. Begge steder fra er der smuk udsigt ud mod Ramsherred og den nye forplads, hvorfra der bliver indgang. Ja, og så er der for resten også plads i kælderen til mindre arrangementer. Desuden er der nu fra Borgerforeningen direkte adgang til Svendborg Teater – et af Danmarks smukkeste. Derimod lykkedes det ikke at få lov at slå hul til en dør ind til Anne Hvides Gård – hvor museet udstiller. Det forbød Kulturarvstyrelsen.

Pengene til den store om- og nybygning er kommet fra Svendborg Kommune (15,6 millioner), A.P. Møller-fonden (12,7 millioner), Lokale- og Anlægsfonden (fire millioner), lokale sponsorer (godt 5,8 millioner). Lige indenfor hovedindgangen kommer der til at hænge en oversigt over sponsorerne. En af de lokale, som lige som Halberg og Svendborg Sparekasse, lagde ud med hver at bevilge en million kroner, kommer dog ikke med på oversigten. Det er Mads Kjær, der, da pengene skulle falde, alligevel ikke ville slippe slanterne.

Nu er den snart klar – den gamle, næsten kondemneringsmodne bygning. Klar som en helt ny Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg. Det et stort, det er flot, det er lyst, det er smukt – det ser bare godt ud. Forude venter den måske endnu større opgave – at få dette kulturplads lige midt i byen til at summe af liv.