En musikalsk oplevelse af høj klasse

Af Jens Meincke (tekst) og Knud Morten (foto)

 

 

 

Tangoorkestret torsdag aften i Svendborg.

I Svendborg er vi så heldige, at der ikke kun med jævne mellemrum er glimrende musik på flere af byens værtshuse, men vi har også klubber, der sørger for, at vi med hang til enten jazz, verdensmusik, folkemusik eller kammermusik kan få lejlighed til at dyrke vores interesser.

Giant Steps sørger for koncerter hver torsdag i Arne B’s lokaler i Vestergade. Egentlig en jazz-klub, men også med en masse go’ verdensmusik på programmet. Det blev der leveret et strålende eksempel på ved torsdagens koncert med Tangoorkestret: En musikalsk oplevelse af høj klasse. Fem fremragende instrumentalister i et inciterende samspil, der kunne sende lyttere med lukkede øjne både en tur ud over den argentiske Pampas og ned gennem de luskede gader i Buenos Aires’ havnekvarterer.

Musikken var først og fremmest den såkaldt “Ny Tango”, og der var flere numre af den kendteste repræsentant for denne genre, komponisten og bandeon-spilleren Astor Piazzola. (Bandeonen minder om en knapharmonika). Men vi fik også stiftet bekendtskab med nyere mestre i genren, som musikerne helt tydeligt var meget glade for – ikke mindst Diego Sciezzi. Også medlemmer af orkestret bidrog med kompositioner. Dette gjaldt især guitarist Palle Windfeldt, som har fundet sig en argentisk guitarmakker og besøgt Argentina flere gange, men også vibrafonisten Kaare Munkholm var leveringsdygtig. Tangoen har sjæl! Hvis man lytter og som lytter gir sig hen, vil man opdage, at denne musikgenre handler om følelser. Derfor er tangoen også – omend svær – fantastisk at danse til: Fra fyrrig invasion, til smægtende forførelse, melankoli og afgrundsdyb sorg. Dog var der ikke denne aften dans på Arne B., så publikum kunne koncentrere sig om lytningen. Musikkens forskellige udtryk kom bl.a. fint frem, hvis man sammenlignede den Melanga (navnet på en stilart), som han selv kaldte fjollet med Windfeldts charmerende sorgløse “Valsito” (lille vals).

Kristian Jørgensen.

Det kunne ikke undgås (personligt synes jeg, det var helt OK), at det en gang imellem kunne høres, at d’herrer musikere normalt bevæger sig i jazzmiljøet. De fleste af numrene var rimeligt stramt arrangeret, men ind imellem var der friplads til nogle ret jazzede improvisationer – iøvrigt til publikums store fornøjelse. Kristian Jørgensen på violin var som sædvanlig eminent (der findes ikke bedre violinister), og imponerende var det, at en bassist kunne træde ind i et så sammenspillet band med musik af så høj sværhedsgrad som substitut: Det ku’ Jes Skou Olsen. Tangoorkestrets sædvanlige bassist den navnkundige Jesper Lundgaard var syg og skulle erstattes. Det gjorde Skou Olsen til UG. Som han betroede mig efter koncerten, da jeg antydede, at opgaven måtte ha’ været noget vanskelig: “Det er godt man har øvet sig !”.

Tangoorkestret er ikke noget nyt. I over tyve år har de været på banen, men det er nogle travle herrer, med andre orkestre at passe. Så … hvis I har fået lyst til at høre det selv, ka’ det være godt at vide, at de har indspillet flere CD’er. Det varer nok noget tid, før vi ser Tangoorkestret igen i Svendborg, men nu har de været her tre gange, så: Hvem ved ? Ellers er de en rejse værd.

Der kommer mere latinamerikansk til Svendborg: Den 9. september præsenterer Giant Steps Calixto Oviedo (fra Cuba) & Didara. Romie Romero fra Chile står på scenen ved Folk til Folk arrangementet i Hansted den 14. september.