”Vores opgave er jo at forvalte lovgivningen”

Om en uge er den på gaden, svendborgenseren Lone Kramers første bog. ”32 Dias fra Provinsen og en kortfilm” hedder bogen (71 sider), som udkommer på Forlaget Ravnerock fredag den 10. september.

Forlaget beskriver bogen sådan i en pressemeddelelse:

“En segmentanalyse på nettet, der mente at kunne forudsige indkøbsmønstre ud fra bopælen og inddele danskerne i 32 forskellige typer. Det inspirerede Lone Kramer til øjebliksbillederne af tilfældige danskere i provinsen en almindelig augustdag. Glimt af levet liv fra eksistentielle dilemmaer til stille hverdagsliv.

En rejse til Lofoten og research blandt unge couchsurfere og skraldere inspirerede til kortromanen Blæst. En krimi uden helte fra det underste Danmark. Vi møder den unge hjemløse, kvartalsdrankeren og kvinden, der har fået tvangsfjernet børnene.

Lone Kramer har et kommunalt lederjob, men er husmandsdatter, uddannet lærer og har arbejdet i mange miljøer og mødt mennesker, der lever meget forskellige liv. De minimalistiske persontegninger og relationerne mellem mennesker er særligt det, der interesserer. Det prunkløse liv og fortællinger”.

Der er release-party for bogen søndag den 12. september klokken 14-16 på Egebjerg Friskole, hvor Lone Kramer læser højt fra bogen.

Her kan du læse ”Dias 1” fra bogen:

Dias 1

Hun er næsten færdig med brevet til borgeren, hun har ikke rigtigt vænnet sig til, at de ikke må sige klient mere. Hun slår paragrafferne efter og tilføjer klage-vejledningen. Borgerens sygedagpenge vil blive stoppet, da hun har undladt at medvirke til hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Hun har vendt sagen både med sin faglige leder og sin teamleder. Der er ingen tvivl om lovens intention og vores opgave er jo at forvalte lovgivningen. Optræde professionelt og påtage os myndighed. Om hun havde et problem med det?

Hun udskriver brevet, putter det i kuverten og lægger det i udbakken i forkontoret.

Hun sidder lidt på sin plads og føler sig tom indeni.

Billeder af samtaler med borgere og ledelsens kølige attitude flimrer forbi. Det trykker i hovedet og følelsen af ikke at magte sit job, at det er forkert at blive personligt berørt dukker op. En knugen i maven over at skulle undertrykke sin fornemmelse for, hvad der er ordentlig og anstændig behandling af mennesker tager til.

Hun forestiller sig at hun rejser sig, finder brevet i udbakken, kører det igennem makulatoren. Lægger sine få personlige ejendele fra skuffen i sin taske. Skriver en kort mail med sin opsigelse til ledelsen. Trykker send, skubber kontorstolen på plads og med ret ryg forlader kontoret.

Fantasien gør hende opstemt, men hun ved at hun ikke vil få det gjort. Ved godt at der bare er en anden socialrådgiver, der vil skrive brevet til borgeren. Som nu mister sit økonomiske fundament, fordi hun har sagt nej tak til livsforlængende behandling af sin terminale cancer.