Fundamentale rettigheder gælder ikke for sygemeldte

 

 

Kirsten Lyhne.

Af Kirsten Lyhne

Flere og flere syge oplever i disse tider at få en afgørelse fra deres kommune, som fortæller dem, at de er for syge til fleksjob og for raske til førtidspension. De ryger med andre ord ned imellem to stole – og for manges vedkommende helt ud af forsørgelsessystemet.

Det kan lyde paradoksalt, at man kan havne i denne situation, og der er da også en dom fra Helsingør Byret, som afgør at dette ikke kan lade sig gøre. Ikke desto mindre fortsætter mange kommuner denne ulovlige praksis og jubler over, at ”bundlinien” dermed kommer til at se mere positiv ud – for kommunen!

Siden Jobcenter-reformen blev vedtaget, med den daværende Claus Hjort Frederiksen i spidsen, er vores velfærdssystem, hvor ”samfundet” tager hånd om de svage, smuldret mere og mere. Det er mere reglen end undtagelsen at høre om sager, hvor en person, som er ramt af sygdom eller ulykke, ikke bliver behandlet menneskeligt og efter loven.

I dette år har Inger Støjberg bedt kommunerne om at reducere antallet af af fleksjob og førtidspensioner – altså smide mennesker ”på gaden”. Dette er gjort uden, at der er lavet en plan for, hvad alternativet – i så fald – skal være, for de mennesker, som skal deltage i denne statistik. Det er også gjort uden at stramme i nogen form for lovgivning. Det betyder, at der ikke ligger nogen politiske beslutninger eller forhandlinger bag.

De syge ryger ud af systemet med et stempel i ryggen, et stempel, som de ikke kan betale brød med i supermarkedet, men et stempel, som reducerer omkostningerne for kommunerne. Reduktionen i omkostningerne til syge udråbes ofte som værende et vigtigt element i forhold til at få lappet på regeringens elendige finanspolitik, som nu for alvor begynder at slå igennem. ”Vi” har brug for en gruppe mennesker, som ”vi” kan give ”skylden”, og som kan være dem, der betaler prisen – uanset hvad de menneskelige omkostninger er.

Der er altså opstået en kultur i Danmark, hvor klingende mønt er blevet den moderne version af ”gaskammeret” (ja, undskyld min grove sammenligning, men når man ser/oplever, hvordan syge behandles i systemet, kan tankerne ikke lade være med at flyve tilbage i tiden)

Flere og flere regler overtrædes af staten Danmark, og dermed også kommunerne, i ”jagten på de skyldige”. Den overordnede ansvarlige for dette ”slagteri” er beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Hendes standard kommentar er: ”Jamen, det er jo kommunerne, der administrerer reglerne”, og dermed fraskriver hun sig ansvaret fuldstændig – og vælger da også at vende det blinde øje til, når kommunerne overtræder helt grundlæggende regler og konventioner.

FN’s menneskerettigheder beskriver helt fundamentale rettigheder, og Danmark har valgt at underskrive denne konvention. Den er dog sat ud af kraft, når vi taler om sygemeldte. Helt fundamentale rettigheder, såsom at holde ferie, gælder ikke for sygemeldte i Danmark.

Ja, Inger Støjberg har oven i købet valgt at bruge af vores sparsomme politi ressourcer til at overvåge, hvem der tager på ferie, og altså sat politiet til at overvåge i lufthavne. (Læs mere om rettigheder her).

Et område, hvor man også overtræder rettighederne, er, når mennesker kastes ud af systemet, for alle har ret til at få vejledning og støtte til at kunne opretholde en indtægt. I Danmark mener politikerne, at man kan kaste folk på gaden med et stempel i ryggen, og så må de i øvrigt selv finde ud af deres liv og deres sygdom.

Ovenstående er blot nogle få eksempler … der er mange, mange flere.

I Danmark har man et system, hvor politikerne mener, at hvis man stopper sygemeldtes forsørgelse efter et år, skal de såmænd nok blive raske. At de har krav på sagsbehandling og opfølgning, blæser man på, og mange steder trækkes sager i langdrag, og sørger for at forsørgelsen er stoppet i sagsbehandlingsperioden, selvom dette også er ulovligt.

Har du været udsat for en arbejdsskade, må kommunen ikke stoppe sygedagpenge, så længe Arbejdsskadestyrelsen behandler sagen, men dette sker også i mange, mange kommuner.

Noget så grundlæggende som retssikkerhedsloven bliver ligeledes ikke overholdt, idet sagsbehandlerne, ifølge paragraf 10, skal behandle sagerne, når de er fuldt oplyst. Dette gælder, uanset om du skal bygge en carport, eller du er syg. Denne paragraf er grundlæggende og skrevet ind i den administrative praksis – også på sygedagpenge-området. Dog holder mange kommuner sig ikke tilbage for at bryde denne paragraf – uanset hvor grundlæggende den end måtte være.

At være syg i Danmark i dag medfører således, at du – i meget høj grad – er retsløs. Det er en målgruppe, som skal medfinansiere hullerne efter regeringens skandaløse og uansvarlige finanspolitik.

At det så medfører brud på grundlæggende regler, rettigheder og konventioner, betyder mindre for vores beskæftigelsesminister, som igen og igen forsvarer praksis i kommunerne, og som – bevidst? – vælger at vende det blinde øje til alle de grove lovbrud, vi ser i kommunerne. Der ligger adskillige domme, som fortæller, at kommunerne handler ulovligt. Alligevel kan det lade sig gøre at være ”For rask til at være syg”.

Dette må da for pokker få konsekvenser på et tidspunkt – eller lever vi i et land, som er blevet så råt og forrådnet, at alle kan sidde og se på, at der er en gruppe, som både er retsløse og ”jaget vildt”? Sygdom og ulykke kan ramme alle, og det er rigeligt at kæmpe med de følger, det har. At man skal ”kæmpe” mod et stort system, er det rene vanvid! – og meget meget udansk, eller?

(Kirsten Lyhne er cand.oecon. og blogger på avisen.dk. Klummen er skrevet til hendes blog).