Svendborg Kommunes Jobcenter er så god på fleksjob-området, at andre kommuner kan lære af det, mener Beskæftigelsesankenævnet. Jobcentrets fleksjobudvalg – med byrådsmedlem (tidl. SF, nu u.p.) og teamleder på Jobcentret Masoum Moradi som formand – har i løbet af et år skåret tilkendelsen af fleksjob med 90 procent. Fra cirka 200 tilkendelser af fleksjob om året til nedslidte borgere til kun 20 nye fleksjob om året.

Det vakte opsigt over hele landet, da Svendborgs NetAvis afslørede, at Svendborg Kommune havde halveret antallet af nye førtidspensioner fra 2009 til 2010. 246 borgere fik i 2009 tilkendt førtidspension. Det blev i 2010 reduceret til kun 127. Tilkendelserne i 2011 blev holdt på det lave niveau. Ingen andre kommuner har reduceret så meget i tilkendelsen af førtidspension.

Men nedskæringen på førtidspensionsområdet er altså det rene vand sammenlignet med fleksjobområdet. Der er ikke tale om en halvering. Det er meget værre. Ni ud af 10 fleksjob-tilkendelser er væk.

SVENDBORG BEGEJSTRER

Og Beskæftigelsesankenævnet – som har lavet en rapport om området – er så begejstret over Svendborgs måde at håndtere fleksjob-tilkendelser på, at det fik Svendborg Kommune til på et møde 30. november sidste år at redegøre for, hvordan de andre kommuner i Region Syddanmark kan lære af det.

Eller, som det hedder i Beskæftigelsesankenævnets rapport: ”Vi havde aftalt med Svendborg Kommune, at de herefter kom med et oplæg om, hvordan de havde optimeret sagsbehandlingen og ændret sagsgangene. Baggrunden for at bede kommunen om dette var, at alle Svendborg Kommunes sager blev bedømt som rigtige, og at kommunen i svarene i spørgeskemaet havde beskrevet, hvilke tiltag der var sket for at sikre, at der bliver truffet rigtige afgørelser”.

AFSTAND TIL BORGEREN

Et af tiltagende på Jobcentret i Svendborg er, at Fleksjobudvalget skal holde så meget afstand som muligt til den nedslidte borger, det handler om. Så meget afstand, at borgerens sagsbehandler end ikke må deltage i det møde i Fleksjobudvalget, hvor der skal tages stilling til, om borgeren kan få fleksjob eller ej. Når en sag kommer for Fleksjobudvalget er det netop, fordi en sagsbehandler på Jobcentret efter en meget lang sagsbehandling har indstillet en borger til et fleksjob. Men tilsyneladende har Jobcentrets ledelse den opfattelse, at det kan påvirke Fleksjobudvalget i retning af at sige ja til indstillingen, hvis den medarbejder, der har været tættes på borgeren, skal forelægge sagen. Eller som det hedder i rapporten fra Beskæftigelsesankenævnet:

”Det fremgik af oplægget blandt andet, at sagsbehandlere ikke længere forelægger sager i mødet i fleksjobudvalget. Det har betydet, at udvalget ikke bliver påvirket at den mundtlige forelæggelse. Det skærper endvidere opmærksomheden på, at der i det skriftlige oplæg skal være dokumentation for at alle muligheder for tilbagevenden til ordinært arbejde er afprøvet”.

De andre syddanske kommuner har siden fået yderligere instruktion fra Svendborg Kommune, fremgår det af Beskæftigelsesankenævnets rapport:

”Svendborg Kommune har efterfølgende på opfordring fra mødedeltagerne rundsendt notater om arbejdsgangene vedrørende arbejdsprøvning og optræning til alle kommuner”.

Arbejdsmarkedsudvalget i Svendborg Kommune behandler på et møde i dag rapporten fra Beskæftigelsesankenævnet – den såkaldte praksisundersøgelse. Indstillingen til mødet er, at politikerne ganske enkelt tager rapporten til efterretning. For, som det hedder i oplægget til mødet:

”Beskæftigelsesankenævnets undersøgelse giver ikke anledning til justering af Jobcenter Svendborgs nuværende tilkendelsespraksis. Det vurderes, at de anbefalinger som praksisundersøgelsen beskriver, er fuldt implementeret i Jobcenter Svendborg, hvilket undersøgelsen også vidner om. På den baggrund fastholdes den nuværende praksis i fleksjobudvalget”.