Af Vivi Taulborg

Hvis aftenens oplevelse på Svendborg Teater – “Firserne Forever” – var et bud på evigheden, så er jeg lidt lettet over, at firserne nu er fortid. Det må også have været vanekeligt for producenten Michael Bentholm at gengive et så stort sangmæssigt årti som firserne på knap to timer.

Jeg havde bare så enormt svært ved at blive grebet af det 14 mand store unge ensemble af sangere og musikere. Det var kun i meget få glimt, jeg oplevede mig selv glide lidt tilbage i sædet og til minderne fra min egen ungdom. Selv om jeg med mine 53 år ganske givet var målgruppen for aftenes forstilling. Måske var det, fordi jeg ikke før sang nr. 7 kunne begynde at genkende årtiet (lige med undtagelse af åbningsnummeret “Every Breath You Take”. Det fortæller så nok kun noget om mit eget manglende musikkendskab. Det skal jeg lade andre om at vurdere.

Der var bestemt rif, der fungerede – som det afsluttende nummer i første sæt. Et Mash-up af Michael Jackson, Asia, Dionne Warwick og Human League hvor nummeret var bygget op omkring Michael Jackson-nummeret “Beat it”. Det var da go’ at gå til pause på.

Det var efter min mening bedst, når der var en gruppe af sangere på scenen. Mange af soloerne og duetterne kunne slet ikke nå ind til hjertet af mig, desværre. Der var gode stemmer bevares, som Kristina Lynggaard, Astrid Højgaard Lundgreen og Jonas Rasmussen, men for mig virkede de optrædende bedst, når de i fællesskab sang de kendte sange fra firsernes tekstrige årti. Som f.eks da alle drengene i forstillingen gav den som Wham, og George Michael blev parodieret, hvis nok af Jakob Weldingh. Det fik et tiltrængt smil frem på manges læber. Pigerne lavede et lignende nummer over Bangles “Manic Monday”, som de gjorde rigtig godt.

Selv om firserne for mange var lig med kartoffelkur, billøse søndage og oliekrise, så var fattigfirserne også en stor fest på mange andre planer. Der kunne ha’ været FEST i Svendborg Teater i aftes, hvis man havde haft mod til at gi’ den fuld gas under hele forestillingen. De stille numre uden den helt store sangkapacitet kunne ikke holde “firserfesten” i kog hos mig. Nogen gange så skal man bare lade fortid være fortid.

“Firserne forever” spiller igen i aften,fredag d. 30.11, på Svendborg Teater, inden den drager videre rundt i landet.

FOTO: Andreas Sahl