Thomas Mathiasen (stående foran bænken) deltog i lørdagens protestaktion.

De var ikke så mange denne kolde lørdag – til Syg i Svendborgs 49. lørdagsprotest i træk mod den socialdemokratisk ledede kommunes og dets Jobcenters behandling af syge og nedslidte borgere. En 30 stykker, som til gengæld kunne varme sig ved, at et par markante socialdemokrater deltog i den stille protest, der i snart et år har krævet anstændighed i kommunens behandling af de udsatte borgere.

Det i offentligheden mest kritiske socialdemokratiske medlem, Viggo Madsen, deltog i lørdagens protest. Han har i adskillige læserbreve tordnet mod de socialdemokratiske ledere i byrådet. Og det gjorde også Thomas Mathiasen, bestyrelsesmedlem i den største af de socialdemokratiske partiforeninger, Svendborg partiforening.

Thomas Mathiasen rettede i en kommentar i fredagens Fyns Amts Avis en sylespids kritik af den socialdemokratiske byrådsledelse – helt specifikt borgmester Curt Sørensen, gruppeformand og formand for Udvalget for Børn og Unge, Hanne Klit, og formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Grete Schødts.

”Overordnet kan man sige, at vi i svendborgensernes øjne ikke fremstår som et parti, der sætter mennesket højest, men som et koldt og kynisk parti, der først og fremmest for alt støtter systemet, i stedet for borgerne”, skrev Thomas Mathiasen bl.a.

Flere medlemmer har meldt sig ud på grund af hvad Thomas Mathiasen kalder den åbenlyse mangel på sammenhæng mellem valgløfterne og realiteterne efter valgsejren.

”Trekløveret har formået at forvandle partiet til et halvborgerligt cafe-latté-parti, som totalt savner empati for de svageste grupper i samfundet. De sidder som de tre berømte aber og holder sig for øjnene, ørerne og munden for fuldstændig at lukke virkeligheden ude. Det er barsk at sige, at de tre lider af en form for forfølgelsesvanvid, men jeg kan faktisk ikke finde et bedre ord. Den helt store skurke er i deres øjne Fyns Amts Avis og dernæst kommer borgergruppen Syg i Svendborg, læserbrevsskribenten Viggo Madsen samt Svendborgs NetAvis”, skrev Thomas Mathiasen og appellerede til de socialdemokratiske medlemmer om at møde op på de kommende generalforsamlinger og opstille bedre byrådskandidater.

Ved at sætte læserbrevet i Fyns Amts Avis satte Thomas Mathiasen også røven i klaskehøjde. Og i lørdagens Fyns Amts Avis blev der uddelt klask. Ikke af Curt Sørensen og Hanne Klit – de havde valgt at indtage holdningen: Den slags kommenterer vi ikke. Men af Grete Schødts, der til avisen udtalte: ”Hvordan jeg har det med det, han skriver? Det er så partiskadelig virksomhed, som et medlem overhovedet kan udøve – og det uden at have hold i virkeligheden”.

Med den salve (eller trussel?) fra morgenstunden gik Thomas Mathiasen på Centrumpladsen, som hver lørdag fra kl. 11.30 til 12.00 er omdøbt til Anstændighedens Plads. Til Syg i Svendborgs lørdags-demonstration. Og han sagde bl.a. til demonstranterne, at man med rette kan være utilfreds med den politik, der føres både lokalt og på landsplan. Men, advarede han samtidig, det kan kun blive værre endnu med en anden – og altså borgerlig – regering.

FOTO: STEVEN JOHANNES LEGENE. 

Lars Erik Hornemann, Venstre.

Tja, så blev der da lige brugt 3,3 millioner kroner af den slunkne kommunekasse til ingenting og op til 150.000 kroner til endnu en ingenting. Rent politisk motiverede udgifter. Fordi Venstre nu engang har en hellig tro på privatisering og absolut ingen tiltro til offentligt ansatte – selv ikke deres egne i administrationen i Svendborg Kommune.

3,3 millioner kroner har det kostet kommunen at forberede den såkaldte prisafprøvning af kommunens entreprenørarbejde. En prisafprøvning, som viste, at kommunens egen entreprenørafdeling med 50 ansatte kan udføre arbejdet billigst. Og altså billigere end de fem private firmaer, som havde budt ind på opgaven.

Godt nok var der også lagt nogle andre kriterier ind, som gjorde, at et af de private firmaer sådan set vandt. Dette firma var bedre til det med ord – at beskrive opgaveløsningerne. Derfor skulle dette firma fra Skælskør sådan set have arbejdet. Men, men – et sidste øjebliks juridisk notat om, at det vil være lovligt for kommunen at annullere udbudsforretningen, hvis dens eget tilbud er lavest, og et forslag fra Enhedslisten om faktisk at handle sådan, ja, det blev det halmstrå, Socialdemokratiet og SF brugte. Til at komme ud af det løfte, de selvsamme partier i sin tid i et budgetforlig gav den tidligere borgmester Lars Erik Hornemann og Venstre – et løfte om netop prisafprøvning, som i Venstres ideologi skal føre til privatisering.

Sådan kommer det så alligevel ikke til at gå. For S, SF, Tværsocialisterne, Enhedslisten og den løsgående Masoum Moradi har flertal i byrådet til at annullere udbudsforretningen. Og de støttes i denne sag af i hvert fald ét af Dansk Folkepartis to medlemmer, Jens Munk. I Miljø- og Teknikudvalget forleden var det kun de to Venstre-medlemmer, der stod fast på, at prisafprøvningen skal føre til privatisering af entreprenørafdelingen. Den ene af dem Birger Jensen. Derfor skal sagen i byrådet.

På samme møde i Miljø- og Teknikudvalget behandlede politikerne en rapport fra konsulentfirmaet NIRAS om kommunens vedligeholdelse af vandløb. Det er en sag, som har kørt længe, fordi en række bønder har klaget og brokket sig over, at kommunen – i deres mening - ikke sørger for at vedligeholde og uddybe vandløbene tilstrækkeligt. Bønderne – som de er flest – har den opfattelse, at disse vandløb er til for deres og deres markers skyld. Beregnet til at få regnvandet hurtigst muligt væk fra markerne og ledt væk i vandløbene. Naturhensyn er ikke noget, der tæller i deres tankegang.

Når bønderne mener, at kommunen vedligeholder vandløbene forkert, så har de pr. definition ret – ifølge Venstre, specielt byrådsmedlem og medlem af Miljø- og Teknikudvalget, Birger Jensen. At de ansatte i kommunens miljø- og teknikforvaltning har kunnet fremlægge bevis på det modsatte – ha, den skal de ifølge Birger Jensen længere ud på landet med. Den slags tror han ikke på. Derfor har han og hans parti tonset på. Og sikret sig, at konsulentfirmaet blev sat til at undersøge det. Konklusion, som præsenteret i rapporten på mødet forleden: I det store og hele er kommunens vedligeholdelse af vandløbene korrekt udført.

Den undersøgelse, som altså i det store og hele bekræftede, hvad de ansatte i forvaltningen hele tiden havde sagt, ja, den kostede da så lige kommunen 50.000 kroner. Et konsulentfirma skal i forlængelse af undersøgelsen ud og lave konkrete målinger seks steder, hvor der er konkrete klager. En undersøgelse, som kan koste op til 100.000 kroner.

Det vil med andre ord sige, at det koster kommunen op til 150.000 kroner for at Venstre kan få bekræftet det, som de ansatte allerede har fortalt dem. Om Venstre og Birger Jensen så tror på det nu, tja, det er slet ikke sikkert.

Sådan bruger kommunen altså nu penge – mange penge – på flere gange ingenting. På undersøgelser og forberedelse af prisafprøvninger, som fører til ingenting. Men som er rent politiske krav fra Venstre.

Hvortil blot kan tilføjes: Venstres omkostningstunge forslag har godt nok ført til ingenting. Men Socialdemokratiet og dets små støttepartier kunne jo sådan set have sagt nej til deres krav. Hvis de ville.

I snart et år har svendborgensere hver lørdag demonstreret mod Jobcentret - og Masoum Moradi.

Fleksjobudvalget på Jobcenter Svendborg har ikke længere den stærkt omstridte Masoum Moradi som formand. Han er end ikke menigt medlem af Fleksjobudvalget længere.

Masoum Moradi, som til daglig er teamleder på Jobcentret, er fratrådt som formand for Fleksjobudvalget 1. februar. ”Fordi der er foretaget en ændret opgavefordeling i jobcentrets lederteam”, lyder den officielle forklaring til Svendborgs NetAvis fra jobcenterchef Birgit Bagge.

I snart et år har bevægelsen Syg i Svendborg hver lørdag demonstreret mod Jobcentrets og kommunens behandling af syge og nedslidte borgere. Specielt hård har kritikken været af kommunens noget nær Danmarks-rekord i nedskæring på førtidspensions- og fleksjobområdet. Tilkendelse af førtidspension er blevet halveret og på fleksjobområdet er der skåret endnu mere drastisk. Sidste år fik kun 14 svendborgensere tilkendt fleksjob.

Masoum Moradi har offentligt polemiseret meget hårdt mod kritikerne af Jobcentret og kommunen. Han blev i sin tid valgt ind i byrådet for SF, men brød med partiet og er nu løsgænger. Den meget hårde offentlige tone mod syge og nedslidte borgere og mod bevægelsen Syg i Svendborg har Masoum Moradi fremført som byrådsmedlem. Men da han samtidig er teamleder på det stærkt kritiserede Jobcenter og formand for dets meget restriktive Fleksjobudvalg, har det af mange været set som en usund sammenblanding af interesser. Kritikken af Masoum Moradis mange kasketter har været fremført af mange andre end demonstranterne på Centrumpladsen. Også blandt nogle af de røde byrådspolitikere har Masoum Moradis til tider arrogante udfald mod Syg i Svendborg været for meget.

Masoum Moradi har også stået bag den praksis, hvor Fleksjobudvalget bevidst ikke møder de mennesker, der af Jobcentrets egne medarbejdere er blevet indstillet til et fleksjob. En praksis, som gør, at de udvalgsmedlemmer, der afgør syge og nedslidte menneskers skæbne, ikke skal se disse mennesker i øjnene. En praksis, som Jobcentret har pralet med overfor Beskæftigelsesankenævnet i Region Syddanmark – og som Beskæftigelsesankenævnet mente, andre kommuner kunne lære af.

På byrådsmødet for en uge siden blev det - efter forslag fra Enhedslisten – enstemmigt besluttet at ændre denne praksis. Enstemmigt, fordi et af de 29 byrådsmedlemmer ikke kunne deltage i sagens behandling på grund af inhabilitet – Masoum Moradi. I fremtiden skal borgere, som er indstillet til fleksjob eller førtidspension have ret til at tale deres sag overfor henholdsvis Fleksjobudvalget og Pensionsudvalget.

Men den praksis kommer Masoum Moradi ikke til at opleve. Han er nu ikke længere formand for Fleksjobsudvalget. Ja, han er end ikke menigt medlem af udvalget.

”Fleksjobsudvalget består af fem personer, heraf fire medarbejdere og en leder. Ansvaret for fleksjobsudvalgets arbejde varetages af ledelsen, pt. Christina Stavnsbjerg”, oplyser jobcenterchef Birgit Bagge.

I slutningen af november begyndte vores forsytia at blomstre. De fineste små gule blomster sad der og tronede på de nøgne grene. Gennem hele december og et godt stykke ind i januar, sad de der og blomstrede i snesevis og dog alene. Indtil en dag, hvor også hortensiaerne var begyndt at vise små fine blade. Der var en vis optimisme over sceneriet, eller var det naivitet?

Kulden har nu fået fat, og blomsterne er væk. Hortensiaerne må nok se frem til en kraftig beskæring, hvilket de bestemt ikke bryder sig om. Sneen har lagt sit beskyttende lag, så haven klarer det sikkert lige som i de forrige hårde vintre.

Havedammen, der indtil for nylig lå isfri og med aktive fisk, der forventede at blive fodret en gang om ugen, ligger nu hen i mørke. Havde det ikke lige været for et enkelt isfrit område – som hos en anden sælfanger, der har savet hul i isen – står guldfiskene og kikker forventningsfuldt op i lyset, mens den sorte hankat, Sokrates, står og kikker ned. Også her var der optimisme, eller var det naivitet?

Forleden stillede Jesper Kiel et forslag i byrådssalen om borgerhøring og retssikkerhed. I papiravisen fulgte et skarpt farvefoto af forslagsstilleren, som til lejligheden havde iført sig et næsten usynligt veltilfreds smil. I baggrunden og lettere sløret kunne Masoum Moradi ses med fingrene i en sådan stilling, at de nemt kunne forveksles med horn i panden. Der er en vis optimisme over billedet, eller er det naivitet fra beskuerens side?

”Kiel samlede salen” stod der i papiravisen, mens artiklen mest af alt handlede om en række navngivne politikeres løfter. Har vi ikke før hørt om politikere, der lover et eller andet, for så efterfølgende at gøre noget helt andet. Måske er der en forskel denne gang. Måske har vi som borgere fat i den lange ende. I tidligere artikler i papiravisen, har bl.a. Birgit Bagge i bedste Stasi-stil lovet at ”vi holder øje” – underforstået, at jobcentret holder øje med sygdomsramte borgere. Nu er situationen ved at ændre sig. Nu holder borgerne øje med jobcentret og politikerne. Jeg synes bestemt, der er grund til optimisme, eller er jeg bare for naiv?

Svendborg Kommune skriver stadigvæk om deres telefonundersøgelse af jobcentrets brugere. Senest John Jensen, der er økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør i Svendborg kommune. I sig selv en magtfuld titel, hvis man tror på den slags. Endnu engang roser kommunen sig selv, og jeg må formode, at de selv tror på deres ”projekter”. Det er langt ude at påstå, at undersøgelsen afdækker medarbejdernes trivsel. Undersøgelsen giver ikke svar på noget som helst, og i bedste fald svarer undersøgelsen til kun at optælle ”ja-stemmerne” for derefter at konkludere: ”her går det godt”. Det er meget optimistisk, eller også er det urimelig naivt?

Det er snart et år siden, at sygdomsramte borgere og deres raske hjælpere stillede sig op på Centrumpladsen for at kræve anstændighed i sagsbehandlingen. Vores stille protester er blevet kaldt højt råbende af en ledende medarbejder på jobcentret. Vi bliver kaldt ”den syge gruppe” af en socialdemokratisk sangskriver og meningsdanner. I en stor opsat artikel i papiravisen er vi blevet kaldt udemokratiske og diktatoriske af medlemmer af borgmesterens parti. Alligevel står der en gruppe mennesker lørdag efter lørdag og uanset vejrliget på det, vi en halv time om ugen kalder ”Anstændighedens Plads”.

Måske det er en smule naivt, men vi vælger optimismen og håbet. Vi bliver stående!

Gonzalo Carrillo, Enhedslisten.

Løbet var egentlig kørt. Kommunens Entreprenørafdeling ville blive privatiseret. Men så dukkede forleden et juridisk notat op. Og nu bliver det en varm politisk sag igen. Enhedslisten kræver, at udbuddet bliver annulleret. Og at kommunen beholder sin entreprenørafdeling. Og efter hvad netavisen erfarer, så er S og SF ikke afvisende.

Selv om løbet var kørt, så var det nemlig ikke, hvad det socialdemokratiske flertal havde regnet med, endsige håbet på, da kommunens entreprenørarbejde blev sendt i udbud. Det blev det, fordi det tidligere havde været et absolut krav fra specielt Venstre for at gå med i budgetforlig med Socialdemokratiet.

Det var da også kommunens eget bud, der var det billigste – billigere end de fem private firmaer, som i januar bød ind på opgaven. Men da prisen i bedømmelsen af tilbuddene kun gælder 70 procent, mens beskrivelse af opgaveløsning og organisation tilsammen tæller 30 procent, så gik opgaven til et af de private firmaer, Skælskør Anlægsgartnere. Dette firmas pris på godt 22 millioner kroner årligt er cirka en halv million dyrere end det, kommunens egen entreprenørafdeling kan gøre det for.

Skuffelsen var enorm i det røde flertal i byrådet. Men der var intet at gøre – fordi man politisk havde bundet sig til sammen med de borgerlige at prisafprøve og altså privatisere entreprenørafdelingen, hvis prisafprøvningen faldt ud til den side. Og fordi der – sagde juraen – ikke var nogen fortrydelsesret. Altså skulle kommunens – i øvrigt fleksible og effektive – entreprenørafdeling nedlægges, arbejdet og medarbejderne overdrages til det private Skælskør-firma. Ellers ville kommunen risikere at få et sagsanlæg på halsen af Skælskør-firmaet.

ET HALMSTRÅ TIL DE RØDE

Men lige inden sagen på mandag skal politisk behandles og privatiseringen blåstemples af Udvalget for Miljø og Teknik, er et nyt juridisk notat kommet på bordet – et notat, som kan give det røde flertal det halmstrå, der skal til for at undgå privatiseringen. Det halmstrå rækker Enhedslisten til det socialdemokratisk ledede flertal. Det er Enhedslistens nye byrådsmedlem, Gonzalo Carrillo, der til mødet mandag foreslår at bevare kommunens entreprenørafdeling.

”Der er ingen tvivl hos Enhedslisten, vi har været imod udbuddet. Med det nye notat står det klart, at nu må udbuddet annulleres. Vores eget kontroludbud var billigst, og vi kan med egen afdeling fastholde medarbejderne og en meget større fleksibilitet. Hvis vi vælger en privat leverandør kan det blive dyrt, hvis vi vil omprioritere i servicen”, siger Gonzalo Carrillo.

Det nye juridiske notat om sagen er lavet af cand.merc.jur. Peter Dann Jørgensen fra advokatfirmaet BvHD, som er eksperter i udbudsret. Peter Dann Jørgensen udelukker ikke, at Svendborg Kommune kan blive mødt af et erstatningskrav, hvis udbuddet annulleres. Men mener - bl.a. med henvisning til en dom i Højesteret – som udgangspunkt, at kommunen har retten på sin side, hvis den gør det. F.eks, hedder det i notatet:

”Konsekvensen af at Svendborg Kommune vælger kontrolbuddet (Svendborg Kommunes eget bud – red.) svarer til, at Kommunen alligevel ikke ønsker at udlicitere den pågældende opgave. Eftersom de udbudsretlige regler ikke indeholder krav om udlicitering, men alene regler om hvordan en udlicitering skal gennemføres, synes situationen ikke at være i strid med de udbudsretlige regler”.

Peter Dann Jørgensen skriver konkluderende, at det er hans ”umiddelbare vurdering, at Svendborg Kommune kan vælge at annullere udbuddet og fortsætte med selv at varetage opgaven”.

Blandt de 50 ansatte i kommunens entreprenørafdeling er det et stort ønske, at arbejdet forbliver i kommunen. Som det er nu, så bliver arbejdet ikke i kommunen – og de 50 medarbejdere overdrages til det private Skælskør-firma. Med mindre det socialdemokratisk ledede flertal benytter det nye juridiske notat til at bryde med V og K – og tilslutte sig Enhedslistens forslag.

Netavisen forsøgte lørdag – uden held – at få en kommentar fra den socialdemokratiske formand for Udvalget og Miljø og Teknik, Flemming Madsen, som tidligere har talt imod privatiseringen af entreprenørafdelingen.

DETT JURIDISKE NOTAT

Hele det juridiske notat fra Peter Dann Jørgensen kan du læse her:

”Klagenævnet for Udbud har ved kendelse af 9. november 2011, Landsorganisationen i Danmark mod Københavns Universitet behandlet spørgsmål om kontrolbud, herunder hvorvidt ordregiver kunne antage dette. I kendelsen konkluderede Klagenævnet, at et kontrolbud ikke er et tilbud i henseende til EU’s udbudsregler, men derimod en teknik til brug for ordregivers vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at lade en ekstern leverandør løse den pågældende opgave.

Det kan udledes af kendelsen fra Klagenævnet, at det ikke vil være i strid med udbudsreglerne, at ordregiver vælger at indgå kontrakt med en ekstern tilbudsgiver, selvom ordregiver har afgivet et kontroltilbud. Dette er uanset, om kontroltilbuddet måtte være det økonomisk mest fordelagtige tilbud eller tilbuddet med den laveste tilbudspris. Endelig vil det åbenbart ikke være i strid med udbudsreglerne, hvis ordregiver vælger kontrolbuddet, hvis dette er det økonomisk mest fordelagtige tilbud eller tilbuddet med den laveste tilbudspris. Det som kendelsen ikke klart tager stilling til, er om en ordregivende myndighed fx Svendborg Kommune, uden at handle i strid med reglerne, kan vælge kontrolbuddet, hvis ikke dette er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Konsekvensen af at Svendborg Kommune vælger kontrolbuddet svarer til, at Kommunen alligevel ikke ønsker at udlicitere den pågældende opgave. Eftersom de udbudsretlige regler ikke indeholder krav om udlicitering, men alene regler om hvordan en udlicitering skal gennemføres, synes situationen ikke at være i strid med de udbudsretlige regler.

Højesteret har ligeledes ved en dom af 11. august 2011, konstateret at ”en udbydende myndighed, hvis ikke andet følger af udbudsbetingelserne eller af omstændighederne i øvrigt, som udgangspunkt anses for berettiget til at annullere udbuddet, således at ingen af de angivne tilbud antages. En annullation må dog ikke forfølge et formål, som er i strid med det udbudsretlige ligebehandlingsprincip, eller som i øvrigt anses for usagligt.”

Henset til den ovenfor anførte praksis og på baggrund af det oplyste, er det vores umiddelbare vurdering, at Svendborg Kommune kan vælge at annullere udbuddet og fortsætte med selv at varetage opgaven.

Praksis på området er imidlertid uklar, og det kan derfor ikke udelukkes, at Kommunen kan ende i en situation, hvor Kommunen måtte blive bundet af at have iværksat udbuddet eller eventuelt blive pålagt et erstatningskrav.”

Svendborgs NetAvis har tidligere omtalt, hvordan tilkendelse af fleksjob til syge og nedslidte svendborgensere er blevet skåret voldsomt ned. 93 svendborgensere fik i 2009 tilkendt fleksjob. Det faldt drastisk året efter (2010), hvor kun 17 fik tilkendt fleksjob. Og sidste år (2011) fik kun 14 svendborgensere tilkendt fleksjob.

Det var fra og med august 2009, at Jobcentret strammede voldsomt op på tilkendelsen af fleksjob. Det var, mens byrådet endnu havde borgerligt flertal ledet af Venstre. Fra januar til juli i 2009 blev 104 svendborgensere tilkendt fleksjob – mens 20 svendborgensere fik afslag. Den fordeling blev helt anderledes fra og med august og resten af året. 17 svendborgensere fik ja til fleksjob, 23 fik nej.

I 2010 og 2011 – nu med et socialdemokratisk ledet byråd – blev nej-linjen fastholdt. Svendborgs NetAvis har tidligere beskrevet, hvor få der fik tilkendt fleksjob i de to år. Men hvor mange fik egentlig nej? Det har Jobcentret og kommunen ikke været overivrige med at oplyse. Men de tal kan Svendborgs NetAvis nu afsløre.

Det er Jobcentrets Fleksjobudvalg, der har den endelige afgørelse i sager om fleksjob. Udvalget behandler sager, hvor samme Jobcenters sagsbehandlere har indstillet en borger til at få et fleksjob. Sagsbehandlerne – der har nærkontakt med de syge borgere – indstillede i 2010 68 svendborgensere til et fleksjob. Men deres kolleger i Fleksjobudvalget sagde nej i 51 tilfælde. I 2011 indstilledes kun 40 svendborgensere til et fleksjob. Men fleksjobudvalget sagde nej i 30 tilfælde.

Fleksjobudvalget, der har teamleder i Jobcentret, byrådsmedlem Masoum Moradi (tidl SF, nu u.p)  som formand, har gjort en dyd ud af ikke at møde de borgere, hvis sager de behandler og træffer afgørelse i.

Svendborgs NetAvis har også tidligere omtalt, at kun 14 svendborgensere sidste år fik ja til et fleksjob – af Fleksjobudvalget. Nye tal viser nu, at Fleksjobudvalget faktisk kun sagde ja i 10 tilfælde. De sidste fire fik kun tilkendt fleksjob, fordi deres sager blev behandlet af kommunens Pensionsudvalg (tre sager) og Beskæftigelsesankenævnet (en sag).

LANGELAND OG ÆRØ

Jobcenter Svendborgs Fleksjobudvalg behandler ikke kun sager fra Svendborg Kommune, men også fra Langeland og Ærø Kommuner,

I 2010 blev 90 borgere fra de tre kommuner indstillet til fleksjob af Jobcentrets sagsbehandlere. Men Fleksjobudvalget sagde alligevel nej i 66 tilfælde. Kun 24 borgere fra de tre kommuner fik et ja i Fleksjobudvalget.

I 2011 indstillede sagsbehandlerne kun 57 borgere fra de tre kommuner til et fleksjob. Men Fleksjobudvalget sagde alligevel nej i 30 tilfælde. Mens det sagde ja i kun 12 tilfælde. Godt nok var der 19 fra de tre kommuner, som i 2011, fik tilkendt fleksjob – men det skete for de syv på trods af Fleksjobudvalget.

Foto: Morten Faurby.

Svendborg Teater har torsdag og fredag “Besættelse” på programmet. Det er Svalegangen, der er på turné. Og det er ikke for sarte sjæle.

Forestillingen en fiktion baseret på retssagen mod den danske stikker fra  2. verdenskrig, Grethe Bartram. Grethe Bartram angav 70 danskere, herunder sin egen bror og eks-mand, til Gestapo under besættelsen. 33 blev deporteret til tyske kz-lejse, og ni vendte aldrig tilbage.

Vi følger retssagen mod hende efter krigen med klip tilbage for at forstå, hvordan det kunne gå så galt. Og vi bliver mere og mere i tvivl om, hvad det var, der drev hende. Var hun oprindelig kommunist og så nazist? Eller var hun ren opportunist? Hun fik diagnosen amoralsk selvhævdende psykopat af en psykolog under retssagen. Så var hun sindssyg?

Vi følger også broderen Christians tilfangetagning, forhør og tortur i Gestapos fængsel. Søsteren havde angivet ham for at omdele kommunistisk propaganda og ildpåsættelse, men han nægtede at tro, at søsteren havde noget at gøre med hans fængsling og forsvarede hende til det sidste.

Broderen bliver afhørt af den nazist, Grethe arbejdede for og var kæreste med under besættelsen. Og også dette forhold sættes der spørgsmålstegn ved. Var det for pengenes skyld, eller var hun forelsket i ham?

Under retssagen bliver hun fortrolig med fængselspræsten, som går i forbøn for hende hos hendes forsvarer. Samme forsvarer optræder nærmest som anklager. Og har han overhovedet rent mel i posen?

Hun har også et erotisk forhold til sin fangevogter, og påstår, efter dødsdommen er afsagt, at hun er gravid med ham, for kan man skyde en vordende mor? Hvad fangevogterens forlovede siger til den historie står hen i det uvisse.

Efter en appel i 1947 bliver Grethe Bartram benådet og idømt livsvarigt fængsel. I 1956 blev hun løsladt, flyttede til Sverige og blev senere svensk statsborger. Hun blev forretningskvinde, og har sidst givet et interview i 2010.

Forestillingen er et drama om de valg, vi træffer, og om de konsekvenser de får. Scenografien er enkel og sort/hvid, og det gør Signe A. Mannov som Grethe så meget mere tydelig, især når hun har sin røde kjole på. Hun spiller så medrivende, og vi skiftevis hader og beundrer hende. Hun rører os og river os med ned i den mørke del af sindet og op i den legende erotiske.

Jesper Dupont spiller nazi-officeren, og ham hader vi hele tiden. Hans tyske accent er lidt søgt, men han er troværdig i sin slibrige rolle.

Der er ikke noget at grine af i dette drama af Ann Sofie Oxendal, iscenesat af Lars Junggreen (som også spiller forsvareren). Og ind imellem er monologerne meeeeget lange og svært forståelige; men det er en forestilling, der er værd at se. Og giver noget at tænke over.

Der bliver i programmet advaret mod, at der bliver røget rigtige cigaretter på scenen. Ak, der er vi altså kommet til. Men så er De i det mindste advaret. Publikum gik dog pænt udenfor i vinterkulden i pausen!

Jesper Kiel, Enhedslisten.

Næsten et år har bevægelsen ”Syg i Svendborg” demonstreret hver lørdag et stenkast fra Rådhuset. Tirsdag aften vedtog byrådet for første gang et af de mange krav, demonstranterne sammen med syge og nedslidte borgere har stillet til kommunen – at borgere skal kunne få foretræde for kommunens Fleksjobudvalg og Pensionsudvalg, når disse behandler deres sager.

Det var Enhedslistens byrådsmedlem, Jesper Kiel, som havde stillet forslaget. Forslag fra ham ender som regel med én stemme for og resten af byrådet imod. Tirsdag aften var det pludselig anderledes. Alle byrådsmedlemmer stemte for – det vil sige 28 af de 29 byrådsmedlemmer. Ét medlem kunne nemlig ikke deltage i behandlingen af sagen. Løsgængeren, den tidl. SF’er Masoum Moradi var sendt udenfor døren som inhabil, idet han til daglig arbejder som teamleder på Jobcentret, hvor han også er formand for netop det fleksjobudvalg, som har pralet af, at det netop ikke møder de borgere, hvis sager udvalget behandler.

”Det er forkert, at nogen kan sidde og træffe den slags afgørende beslutninger om førtidspension og fleksjob uden at møde de borgere, det drejer sig om”, sagde Jesper Kiel, da han tirsdag aften fremlagde forslaget i byrådet. Forslaget fra Jesper Kiel lød:

”Alle borgere får mulighed for foretræde for det besluttende udvalg inden en afgørelse i deres sag omhandlende fleksjob eller førtidspension. I sager om førtidspension skal muligheden for foretræde være inden der efter Pensionslovens § 18 træffes beslutning om at påbegynde en pensionssag eller ej.”

JA HELE VEJEN RUNDT

Efter Jesper Kiels fremlæggelse af forslaget kom der overraskende ikke den sædvanlige afvisning fra de øvrige partier. Hos nogle af tilhørerne kunne forbavselsen næsten aflæses i ansigtet, da den socialdemokratiske formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Grete Schødts, som den første tog ordet for at kommentere Jesper Kiels forslag.

”Jeg tror, at vi får mange af samme slags henvendelser fra borgerne, som du gør Jesper”, sagde Grete Schødts og sagde, at brugerinddragelse er noget centralt for Arbejdsmarkedsudvalget og Jobcentret. Hun refererede til den brugerundersøgelse af Jobcentret, som er i gang.

”Vi følger resultaterne af den meget nøje. For vi vil skabe en god ånd for medarbejderne og tryghed for borgerne”, sagde Grete Schødts.

Hun foreslog, at Jesper Kiels forslag nu skal tages op i Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget – for at vurdere, hvordan det kan gennemføres. Men hun understregede:

”Borgerne vil få mulighed for foretræde for Fleksjobudvalget og Pensionsudvalget”.

Bente Bondebjerg, SF, næstformand i Arbejdsmarkedsudvalget, bakkede op om, at forslaget skal til behandling i de to udvalg, men hun understregede: ”SF støtter Jesper Kiels forslag”.

Tina Petersen, Dansk Folkeparti, roste Jesper Kiel for at stille forslaget. ”Indholdet i forslaget er da også intentionen i loven. Dansk Folkeparti støtter forslaget”, sagde hun.

Lars Erik Hornemann, Venstre, formand for Socialudvalget, lovede at tage forslaget op i Socialudvalget meget hurtigt og støttede i øvrigt ”det naturlige ønske fra borgerne om at blive hørt i de udvalg, der træffer afgørelse” i deres sager,

Jesper Kiel var – for én gangs skyld – godt tilfreds med de øvrige byrådsmedlemmers holdning til et forslag fra ham. Han accepterede, at forslaget først skal til behandling i de to fagudvalg.

”Jeg er glad for løftet om hurtig behandling og for tilslutningen til en ny praksis på det her område. Men så regner jeg også med, at der faktisk kommer en ny praksis. Jeg bliver meget skuffet, hvis der ikke gør. Og i så fald vil jeg naturligvis rejse sagen igen i byrådet”.

PRALEDE AF IKKE AT MØDE BORGERNE

Det er kun få måneder siden, at Svendborg Kommunes Jobcenter pralede med, at Fleksjobudvalget holder afstand til de borgere, hvis sager er til behandling. Det skete i forbindelse med en såkaldt Praksisundersøgelse, som Beskæftigelsesankenævnet foretog af de syddanske kommuners praksis på fleksjob-området. I rapporten hed det bl.a.:

”Det fremgik af oplægget (fra Svendborg Kommune – red.) blandt andet, at sagsbehandlere ikke længere forelægger sager i mødet i fleksjobudvalget. Det har betydet, at udvalget ikke bliver påvirket at den mundtlige forelæggelse. Det skærper endvidere opmærksomheden på, at der i det skriftlige oplæg skal være dokumentation for at alle muligheder for tilbagevenden til ordinært arbejde er afprøvet”.

Beskæftigelsesankenævnet var så begejstret for Svendborg Kommunes Jobcenters måde at håndtere fleksjob-sager på, så Svendborg blev sat til at oplære andre kommuner. I Svendborg er tilkendelsen af fleksjob skåret ned med næsten 90 procent. Sidste år fik kun 14 svendborgensere tilkendt fleksjob. Også førtidspension er beskåret kraftigere i Svendborg Kommune end i nogen anden kommune i landet

Gonzalo Carrillo.

Det bliver hans sidste byrådsmøde på tirsdag. Det foreløbigt sidste i hvert fald. 46-årige Jesper Kiel træder ud af byrådet. For en periode. Han har bedt om orlov – og får det helt uden tvivl af det øvrige byråd på tirsdag. Dermed forlader oppositionen byrådet. Tilbage vil være det, han selv i sin tid døbte ”Det Forenede Byrådsparti”.

Ene mand mod resten – sådan har Jesper Kiels foreløbig seks år i byrådet været det meste af tiden. F.eks. med det helt afgørende for en kommune – budgettet. Dette års budget er vedtaget af samtlige andre 28 byrådsmedlemmer – fra det regerende Socialdemokrati og dets små røde støttepartier, SF og Tværsocialisterne og den frafaldne SF’er Masoum Moradi, til byrådets største parti, Venstre og dets støttepartier, de Konservative og Dansk Folkeparti. Kun ét byrådsmedlem stemte imod – Jesper Kiel, Enhedslisten, som samtidig fremlagde sit eget forslag til budget.

Jesper Kiel er – ene mand – i stand til at forlænge ethvert byrådsmøde. For han har en mening om det meste – og undlader ikke at fremlægge den på byrådsmøderne. Til glæde for nogle borgere, til vrede for andre – og nogle gange til irritation for nogle byrådsmedlemmer, som hellere vil hjem. Uenighed til trods er han dog anerkendt af de andre byrådsmedlemmer som en politiker, der sætter sig ind i sagerne.

Årsagen til, at han nu beder om orlov fra byrådet er, at han skifter arbejde. Han har længe arbejdet i it-fagforeningen PROSA i Odense. Men han er opsagt fra jobbet. Han skal nu være regions- og kommunalmedarbejder i Enhedslisten – på landskontoret i København, med bl.a. den opgave at forberede kommunalvalget næste år for Enhedslisten. I en periode endnu skal han klare begge dele.

KNASTER I DET RØDE SAMARBEJDE

Enhedslisten indgik op til kommunalvalget i november 2009 i et samarbejde med de tre andre røde eller lyserøde partier i Svendborg, Socialdemokratiet, SF og Tværsocialisterne. Socialdemokraterne fik borgmesterposten, som Venstre ellers havde haft de foregående fire år. At det lykkedes Socialdemokraterne at vinde borgmesterposten tilbage – de havde haft den i mere end 50 år – skyldtes mere de tre små røde partiers fremgang end det skyldtes Socialdemokratiets valgresultat.

Men siden de røde igen vandt magten i byrådet har Enhedslisten været i opposition – bl.a. fordi partiet mener, at de tre andre røde partier ikke har levet op til deres fælles valggrundlag, som blev lavet sammen med fagbevægelsen. Og nu rumler det i den svendborgensiske S- og SF-ledede fagbevægelse for at skille sig af med Enhedslisten i valgsamarbejdet op til kommunalvalget næste år.

NY MAND I BYRÅDET

Jesper Kiels plads i byrådet bliver overtaget af den 44-årige pædagog, Gonzalo Carrillo. Han er afdelingsleder for SFO’en og børnehaven på Skallebølle Skole i Vissenbjerg. Gonzalo Carrillos forældre er flygtninge fra Chile.

Egentlig er Gonzalo Carrillo kun fjerde suppleant på Enhedslistens kandidatliste. Men første suppleanten, Knud Clemmensen, har bedt sig fritaget for at indtræde på grund af arbejdspres. Anden suppleanten, Laura Bjørnholt Larsen, er flyttet fra Svendborg, Og tredje suppleanten, Karin Amelung, har bedt sig fritaget for at indtræde i byrådet af helbredsmæssige årsager.

Jesper Kiel, EL:

Syge og nedslidte svendborgenseres retssikkerhed skal forbedres. Det mener byrådsmedlem Jesper Kiel, Enhedslisten. Han har derfor til byrådsmødet tirsdag stillet forslag om, at borgere skal have mulighed for at få foretræde for kommunens fleksjobudvalg og pensionsudvalg – før udvalgene træffer afgørelse i deres sag.

Svendborg Kommune har halveret antallet af nye førtidspensioner årligt og skåret endnu mere på tilkendelse af fleksjob. Kun 14 svendborgensere fik sidste år tilkendt et fleksjob.

Svendborg Kommunes Jobcenter fremhæver selv, at en af grundene til den voldsomme nedskæring i antallet af fleksjob er, at fleksjobudvalget holder afstand til de mennesker, det handler om. Så meget afstand, at borgerens sagsbehandler end ikke må deltage i det møde i Fleksjobudvalget, hvor der skal tages stilling til, om borgeren kan få fleksjob eller ej. Når en sag kommer for Fleksjobudvalget er det netop, fordi en sagsbehandler på Jobcentret efter en meget lang sagsbehandling har indstillet en borger til et fleksjob. Men tilsyneladende har Jobcentrets ledelse den opfattelse, at det kan påvirke Fleksjobudvalget i retning af at sige ja til indstillingen, hvis den medarbejder, der har været tættest på borgeren, skal forelægge sagen. Eller som det hedder i en rapport fra Beskæftigelsesankenævnet, som roser Svendborg Kommune:

”Det fremgik af oplægget (fra Svendborg Kommune – red.) blandt andet, at sagsbehandlere ikke længere forelægger sager i mødet i fleksjobudvalget. Det har betydet, at udvalget ikke bliver påvirket at den mundtlige forelæggelse. Det skærper endvidere opmærksomheden på, at der i det skriftlige oplæg skal være dokumentation for at alle muligheder for tilbagevenden til ordinært arbejde er afprøvet”.

TÆTTERE PÅ BORGERNE

Det er det, Jesper Kiel vil have ændret på. Og på tirsdag skal byrådet så behandle hans forslag om, at borgere skal have ret til at møde udvalgene, før der træffes en afgørelse.

”Borgerne føler ikke, de bliver hørt. Det har været et af kritikpunkterne efter kommunens drastiske reduktion i nye førtidspensioner og fleksjob. Jeg synes, vi skal udvide borgernes retssikkerhed, så de får mulighed for at forklare deres sag i udvalgene, der træffer beslutning om fleksjob eller førtidspension. Det er ikke borgerens egen sagsbehandler, der træffer beslutningen. Derfor er der behov for at ændre proceduren, og jeg tror, det vil sikre en bedre sagsbehandling”, siger Jesper Kiel.

Det konkrete forslag fra Jesper Kiel lyder sådan her: ”Alle borgere får mulighed for foretræde for det besluttende udvalg inden en afgørelse i deres sag omhandlende fleksjob eller førtidspension. I sager om førtidspension skal muligheden for foretræde være inden der efter Pensionslovens § 18 træffes beslutning om at påbegynde en pensionssag eller ej.”

Jesper Kiel deltog selv i dag, lørdag, i den 47. lørdagsprotest i træk mod kommunens behandling af syge og nedslidte borgere. Omkring 30 svendborgensere deltog i lørdagens halve times protestaktion arrrangeret af gruppen Syg i Svendborg.

 FOTO: GITTE JENSEN