Arno Kruse.

Arno Kruse.

Af Arno Kruse

Efter at have hørt den nye politiske ordfører for Socialdemokraterne Maja Panduro, kloge sig med en tilkendegivelse som ”vort manglende kendskab til virkningerne af konkurrenceudsætning”, må jeg ta’ mig til hovedet i fortvivlelse over, hvad det er, der sker lige her og nu og omkring ørerne på os.

Konkurrenceudsætning? Hvad i himlens navn mener kvindemennesket med konkurrenceudsætning, hvis hun ikke mener, at de offentligt ansatte medarbejdere skal udsættes for konkurrence på samme måde, som Peter Brixtofte og Lars Løkke Rasmussen forsøgte sig med i slutningen af 80’erne og op gennem 90’erne.

Efter regeringsskiftet i 2001 blev den nye indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens første gerning som minister at udnævne Farum Kommune og Farums borgmester Peter Brixtofte til Danmarks mønsterkommune nr. 1. Og hvorfor det?

Jo, fordi Farums borgmester Peter Brixtofte havde gennemført sin egen private ”konkurrenceudsætning” og overdraget i stribevis af kommunale serviceopgaver til sine private vennefirmaer.

Dette var kulminationen på mere end 10 års ihærdige forsøg på fra Lars Løkke Rasmussens og Peter Brixtoftes side at overdrage så mange kommunale serviceopgaver til private selskaber som overhovedet muligt, og i de to herrers øjne var det flintrende ligegyldigt, om deres projekter var lovlige eller billigere eller dyrere.

Som bekendt endte Peter Brixtofte bag tremmer, mens hans kompagnon Lars Løkke Rasmussen endte som statsminister.

I hele den proces omkring udliciteringen af kommunale serviceopgaver, som foregik fra slutningen af 80’erne og frem til anholdelsen af Peter Brixtofte i første halvdel af 00’erne, var fagbevægelsen dybt involveret i de to Venstrefolks bestræbelser på at udlicitere alt, hvad der overhovedet kunne udliciteres med eller uden økonomiske gevinster for kommunerne.

Personligt brugte jeg al min tid som ansat i en faglig organisation til at holde ISS ude fra det kommunale rengøringsområde, og personligt var jeg stolt over, at der i perioden fra og med den 1. april 1987 og frem til og med den 9. januar 1994 ikke blev udliciteret så meget som en eneste millimeter kommunal eller amtskommunal rengøring til ISS.

Men hvorfor kunne jeg klare ”konkurrenceudsætningen” dengang?

Jo, det kunne jeg, fordi hele forudsætningen for det koncept, som Lars Løkke Rasmussen og Peter Brixtofte havde lagt deres planer an på, i al sin enkelthed gik ud på at flytte kommunale medarbejdere fra ansættelse under de kommunale overenskomster til ansættelse under de private overenskomster, som var meget, meget billigere.

Højere arbejdstempo og lavere løn var de vilkår, som ”konkurrenceudsætningen” skulle medføre, når en privat virksomhed skulle konkurrere med de kommunale medarbejdere.

Dette havde jeg som faglig udliciteringskonsulent styr på, og dette havde – de fleste – fagforeninger også styr på, og derfor er det for mig himmelråbende uforståeligt, at Socialdemokraterne, deres politiske ordfører Maja Panduro og finansminister Bjarne Corydon kan få sig selv til at foreslå en videreførelse af Peter Brixtoftes og Lars Løkke Rasmussens ideologiske felttog, som bragte henholdsvis Lars Løkke Rasmussen i statsministerstolen og Peter Brixtofte bag tremmer.

Det kan være, hvad det være vil, at Peter Brixtofte havnede bag tremmer på grund af den praksis, han lagde for dagen med hensyn til ”konkurrenceudsætning”, men at det lige nøjagtig er Socialdemokraterne, der ønsker at videreføre Peter Brixtoftes model for ”konkurrenceudsætning”, vidner i allerhøjeste grad om, at forholdet mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen slet, slet ikke er, hvad det har været.

Al den viden, som finansminister Bjarne Corydon ønsker at betale et privat selskab 4,5 millioner kroner for at strikke sammen til ham, eksisterer allerede i overflod hos den kongeligt privilegerede socialdemokratiske fagbevægelse.

Når finansminister Bjarne Corydon med fuld opbakning fra hele folketingsgruppen kan gøre det, han gør nu, og med de konsekvenser, som er helt åbenbare for enhver, så tillader jeg mig at konkludere, at den socialdemokratiske fagbevægelse har spillet fallit og er kørt ud på et sidespor.

Jeg havde egentlig forventet et ramaskrig ud over det normale. Men jeg hører desværre ingenting!

(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).