Fagbevægelsens solidaritet med danskerne er til at overse

Af Merete Riisager, folketingskandidat, Liberal Alliance

FOLKETINGSVALG/11: ”Det er ikke middelklassens ansvar at hjælpe de svageste”. Sådan sagde Harald Børsting, formand for LO, til Jyllands Posten i januar. Tyg lige lidt på den. Danmark er et land, hvor middelklassen er de fleste, så hvis ikke de svageste er middelklassens ansvar, hvis ansvar er det så?

Vinden er vendt, og Danmark er blevet et land, der bruger flere penge, end vi tjener. Selvom vi på Fyn har været igennem en skrap runde af skolelukninger, er vi kun begyndt at mærke smalhalsen. Det er ikke et spørgsmål om vi skal spare på de offentlige udgifter, men hvor vi skal spare. Så skal vi spare flere skoler væk? Plejehjem? Sygehuse? Eller skal vi starte et andet sted som eksempelvis efterlønnen? LO fik i januar 5000 mennesker til at møde op i Odense og protestere mod en afskaffelse af efterlønnen. Men hvad var budskabet andet end at vi ikke giver os en centimeter, selv om de, der er dårligere stillet, må holde for, hvis vi ikke giver os?

LO har travlt med at udpege regeringen som en skurk, der vil fratage borgerne deres rettigheder. De glemmer at fortælle, at hvis vi ikke vil afskaffe efterlønnen, skal pengene findes et andet sted. Harald Børsting udpeger selv de rigeste som de, der passende kan betale for at få enderne til at nå sammen. Men Harald Børsting har sikkert hovedet skruet godt på, når han kan nå toppen af kransekagen i fagbevægelsen, så han ved godt, at vi ikke har så pokkers mange rige i Danmark. Hvis vi rundbarberer deres formuer endnu en gang, bliver det en engangsfornøjelse. Mange velhavende er allerede gået i flyverskjul i lande med lavere skatteprocent. Og med afrejsen forsvinder også de jobs, der har været med til at skabe formuen. De jobs, der skal give almindelige danskere brød på bordet.

Harald Børstings direkte udtalelse om de svageste viser, at fagbevægelsen er sig selv og sine medlemmer nærmest. Det er ikke de svageste, der ligger fagbevægelsen på sinde – i hvert fald ikke som nogen, man skal tage et ansvar for. Den tid er gået, hvor fagbevægelsen var en samfundsændrende bevægelse, der kæmpede for de udsatte og de, hvis rettigheder blev trådt under fode. Nu er det de fleste, der skal have det så godt, som vi hele tiden har haft det. Også selv om verden drejer hurtigt rundt, og pengene er drysset bort til alle os, der har det, vi skal have. Helle Thorning har udpeget netop fagbevægelsen til en nøglerolle i forhold til den økonomiske plan, der skal bringe Danmark på fode, hvis S og SF vinder valget. Men solidariteten med danskerne som helhed er til at overse.

Nogen må gøre noget, så der bliver penge tilbage til at sørge for skoleeleverne, de gamle og de syge. Fagbevægelsen ved vi, hvor vi har – de sørger for sig og sine.

(Merete Riisager er folketingskandidat for Liberal Alliance. Læs mere her.)