ANALYSE: Hun slår sig for brystet, Grete Schødts (A), formand for kommunens Arbejdsmarkedsudvalg. Det samme gør resten af medlemmerne i udvalget, hvis man skal tro den pressemeddelelse, kommunen har sendt ud. En pressemeddelelse med overskriften ”Jobcentret får fine karakterer af brugerne”. Og det kan de også roligt – slå sig for brystet altså. Hårdt endda. Der er ingen risiko for, at det går ud over hjertet. Det er nemlig for længst koblet fra – i sagen om, hvordan syge og nedslidte borgere behandles af Svendborg Kommune.

”Et resultat vi i Arbejdsmarkedsudvalget er rigtig glade for”, citeres Grete Schødts for at sige i pressemeddelelsen. Og hun citeres også for: ”Brugerundersøgelsen viser, at den kritik som er ført frem af Jobcentret og dets medarbejdere i nogle af de lokale medier ikke kan genkendes blandt flertallet af brugerne”. For det første er det sprogligt noget vrøvl. Kritikken er ikke ført frem af Jobcentret og dets medarbejdere. Men for det andet og værre: Den her dyre brugerundersøgelse har meget lidt at gøre med den kritik, som syge og nedslidte svendborgensere har fremført af Svendborg Kommune og dets Jobcenter.

Jo, der har været kritik af lokalerne i Jobcentret – fordi man risikerer at skulle sidde og snakke om dybt personlige forhold et sted, hvor uvedkommende kan lytte med. Jo, der har været kritik af nogle af centrets medarbejdere for ikke at gøre deres arbejde ordentligt. Jo, jo, jo. Men der har sandelig også været det modsatte. Ros til medarbejderne på Jobcentret, masser af ros endda – fra de brugere, som er stået frem i medierne med kritik af kommunen. Og fra de brugere og andre svendborgensere, som 44 lørdage i træk har deltaget i ”Syg i Svendborgs” protestaktioner. Så på den baggrund er det ikke underligt, at Grete Schødts kan sige: ”Samtidig glæder det os, at brugerne giver så fine karakter til medarbejderne på Jobcentret”.

Men det er at snakke udenom. Grete Schødts. I mange tilfælde har medarbejderne efter meget grundig – mange gange dog alt for langvarig – sagsbehandling endt med en klar indstilling helt i overensstemmelse med læger, speciallæger og alle mulige andre eksperter: Denne borger skal have førtidspension. Eller: Denne borger skal have fleksjob. Hvorefter kommunens fleksjobudvalg eller pensionsudvalg helt uforståeligt – også for sagsbehandleren – har sagt nej, hvor de ifølge loven godt kunne have sagt ja.

Det er det, kritikken er gået på. Den er ikke generelt gået på Jobcentrets lokaler eller menige medarbejdere. På om de er ”venlige og imødekommende”, om de ”har afsat passende tid” til samtaler – og hvad de nu ellers har kunnet finde på at spørge de 560 borgere om, som har deltaget i undersøgelsen.

SYG – IKKE LEDIG ELLER PÅ KONTANTHJÆLP

At brugerundersøgelsen viser stor tilfredshed med Jobcentret blandt de 560 borgere kan ikke bruges til at afvise kritikken. Kritikken er nemlig først og fremmest kommet fra sygedagpengemodtagere. Ikke fra alle mulige andre, der bruger Jobcentret – forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere f.eks. Der er jo en grund til, at protestgruppen kalder sig ”Syg i Svendborg”, ikke ”Ledig i Svendborg” eller ”Kontanthjælpsmodtager i Svendborg” – sådan som Tom Skovløkke Jørgensen fra ”Syg i Svendborg” har sagt om brugerundersøgelsen.

Når brugerundersøgelsen blander alle brugergrupper sammen – ja så er tilfredsheden med Jobcentret ikke overraskende højere, end hvis det kun var sygedagpengemodtagere, der var blevet spurgt.

OK, ifølge undersøgelsen er også et flertal af de spurgte sygedagpengemodtagere tilfredse med Jobcentret. Men undersøgelsen viser klart, at det er i denne gruppe brugere, utilfredsheden er størst.

DET BLEV DER IKKE SPURGT OM

Dertil kommer måden, der er spurgt på i undersøgelsen. Dét, der ikke er blevet spurgt om. Og måden resultatet er blevet præsenteret på – i forhold til de oprindelige spørgsmål.

Der er som nævnt ikke stillet spørgsmål til brugerne om det, kritikken har handlet om: Nemlig Svendborgs Kommunes fleksjobudvalgs og pensionsudvalgs tolkning af lovgivningen. Stramme tolkning. En tolkning, som ligger indenfor lovens rammer javel, men en tolkning, der i overvejende grad går borgeren imod og er til gavn for kommunekassen. En tolkning, som har ført til halvering af antallet af nye førtidspensioner og en nedskæring i antallet af nye fleksjob med – hold fast! – 90 procent. Noget, som ikke er sket i andre kommuner. Kommunen kunne godt indenfor lovens rammer have tolket modsat.

Der er mange spørgsmål, som er blevet stillet til de 560 brugere, der er blevet ringet op af Marselisborg Praksisvidencenter, det konsulentfirma, som Jobcentret har hyret til at lave undersøgelsen. Af dem udspurgte er 149 sygedagpengemodtagere. Det er et faktum, at mange sygedagpengemodtagere er bange for Jobcentret. Det har fagforeningerne tidligere fastslået. Derfor kan det udmærket tænkes, at nogle af de 149 har holdt sig tilbage med kritik i en sådan undersøgelse. Godt nok har de fået at vide af opringerne, at Jobcentret ikke vil få at vide, hvad de enkelte har svaret. Men det er ikke sikkert, alle har troet på det – folk, som er i en presset situation menneskeligt og økonomisk, og for hvem det er afgørende, at de enten kan fortsætte på sygedagpenge eller komme på en førtidspension eller et fleksjob.

11 SVAR BLEV TIL FEM SVAR

På de enkelte spørgsmål har brugerne kunnet give karakter fra 0 til 10 på de forskellige udsagn – hvor 0 er ”helt uenig” og 10 er ”helt enig”. Altså 11 svarmuligheder – f.eks. på udsagnet ”medarbejderne i Jobcenter Svendborg er venlige og imødekommende”. Hm, hvilken karakter giver man lige det udsagn – på skalaen fra 0 til 10, hvis man f.eks. har haft otte forskellige sagsbehandlere?

Dertil kommer, at i de rapporter, som nu er lavet på baggrund af spørgeriet, præsenteres resultaterne i kun fem kategorier: Helt uenig, uenig, neutral, enig eller helt enig. Hvordan kan 11 svarmuligheder blive til fem svar? Og hvem er det, der i resultaterne kaldes ”neutral” – er det dem, der har givet middelkarakter og som altså egentlig godt kunne tælles med hos kritikerne eller roserne? De mellemfornøjede, måske.

Sådan er der så meget fikkumdik ved den undersøgelse og præsentationen af undersøgelsens resultat.

Hvortil kommer et spørgsmål, som udmærket ville have kunnet passe ind i den måde, Jobcentret og konsulentfirmaet har tilrettelagt undersøgelsen, men et spørgsmål, som ikke bliver stillet: Hvad synes du om den lange sagsbehandlingstid på Jobcentret? Lige præcis sagsbehandlingstiden – nogle har været i systemet i to-tre-fem år uden afklaring – er jo helt central for sygedagpengemodtagere. Af den simple grund, at de efter et år risikerer at miste sygedagpengene og ryge på den lavere kontanthjælp – hvis de overhovedet kan få den, hvad mange ikke kan – fordi deres sag ikke er afklaret. En økonomisk katastrofe for syge og nedslidte borgere, som i forvejen har masser af problemer.

Men det spørgsmål stilles – sjovt nok! – ikke. Hvilket et andet spørgsmål heller ikke gør: Hvad brugerne synes om de arbejdsprøvninger, som de bliver postet i – for bagefter at få at vide af pensionsudvalg og fleksjobudvalg, at arbejdsprøvningerne var forkerte, hvorfor de får nej til enten førtidspension og fleksjob.

Og sådan kan undersøgelser lige præcis altid laves, så resultatet klinger bedst muligt ud for den, der bestiller undersøgelsen.

Læs hele pressemeddelelsen fra kommunen samt sammenfatningsrapporten over undersøgelsen her.