Søren Søndergaard.

Af Søren Søndergaard

Meget vand er løbet i havet. Men faktisk er det ikke mere end to år siden, at EU-lederne på topmødet den 24.-25. marts 2011 vedtog den såkaldte ”Europluspagt” (http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/395b63bb/Europluspagt.pdf).

Oprindelig var denne pagt en opfindelse af den konservative tyske kansler Angela Merkel og den ligeså konservative franske præsident Nicolas Sarkozy og blev præsenteret under navnet ”konkurrencepagten”. Så kom der formentlig nogle spindoktorer ind over og i hvert fald blev den omdøbt til Europluspagten. Men dog stadig med den ikke ligefrem mundrette undertitel: ”Stærkere koordinering af den økonomiske politik med henblik på konkurrenceevne og konvergens”.

Som det oprindelige navn og undertitlen antyder, så handler pagten om at styrke erhvervslivets konkurrenceevne. Og det skal – surprise, surprise – først og fremmest ske ved at tvinge almindelige lønmodtagere til at levere mere arbejde pr. udbetalt lønkrone.

Ifølge pagten vil hvert land ”være ansvarlig for de specifikke politiktiltag, som det vælger for at fremme konkurrenceevnen”, men for pædagogikkens skyld nævner pagten nogle eksempler, hvoraf flere reelt handler om indgreb i overenskomstsystemet.

Ét af disse eksempler lyder: ”- sikring af, at lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor (under hensyntagen til den vigtige signaleffekt af lønningerne i den offentlige sektor)”.

Formuleringen er mildest talt mageløs: Det er ikke nødvendigvis, fordi de i sig selv udgør et økonomisk problem, at de offentlige ansattes løn- og arbejdsforhold skal angribes, men på grund af ”signaleffekten”!

Og hvis formålet er ”signaleffekt”, så må man i sandhed sige, at Kommunernes Landsforening (med Finansministeriet i baghånden) har ramt plet med sin lockout af landets over 50.000 lærere. Under dække af, at ville ”normalisere” lærernes arbejdstid, skal lærerne tvinges til at at levere en arbejdsindsats i form af forberedelse og forældrekontakt uden for den normale – og betalte – arbejdstid.

Men hvis nogen skulle gå rundt i den vildfarelse, at ”signaleffekten” kun omhandler kommunalt ansatte lærere ”med alt for korte arbejdsdage og alt for lange sommerferier”, så kan de godt tro om igen. Det fremgår tydeligt, af et dokument fra Finansministeriet, som Politiken kunne offentliggøre søndag.

Af dokumentet fremgår, at Finansministeriet har indgået en kontrakt med Moderniseringsstyrelsen, som står for effektiviseringen i den offentlige sektor. I denne kontrakt hedder det direkte, at årets overenskomstforhandlinger ”skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken”.

Af kontrakten fremgår det også, at når årets overenskomster er i hus, så skal andet halvår af 2013 bruges på at ”identificere potentialer på udvalgte område”. Og ifølge Politikens kilder, så har Finansministeriet bl.a. kig på fjernelse af den betalte frokostpause, reduktion i overtidsbetalingen og øgede muligheder for at medarbejdere kan kaldes på arbejde med kort varsel. ”Signaleffekten” er i sandhed til at tage og føle på!

Til Politiken kalder professor i statskundskab, Jørgen Grønnegård Christensen, det for ”et nybrud”. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er enig og siger: ”Her har du sort på hvidt, at man bruger en overenskomstforhandling som en løftestang til at nedbringe udgifterne. Og det er det mest centrale middel. Det har jeg ikke set formuleret før”.

Flere faglige ledere ser Politikens afsløring som et bevis for, at Finansministeriet med Bjarne Corydon i spidsen har koordineret angrebet på lærernes arbejdstidsregler med KL og Moderniseringsstyrelsen. ”Det bekræfter vores bekymring om, at dette har været en meget styret proces”, siger FTF-formanden, Bente Sorgenfrey”, og formanden for FOA, Dennis Kristensen, kalder det ”fuldstændig disrespekt for den danske model” og siger: ”Jeg er rasende over, at det er så målrettet, så bevidst matchfixing”.

Matchfixing – det er en meget præcis beskrivelse af det, som vi er udsat for. Og med EU som den store åndelige bagmand!

(Søren Søndergaard er medlem af EU-Parlamentet, valgt for Folkebevægelsen mod EU).