Når redaktører lover at holde kæft

KOMMENTAR: For en gangs skyld handlede den ikke om motorveje eller bilister – Ole C. Jørgensens leder i Amtsavisen. I går handlede den om nogle journalistiske principper. Udgangspunktet for Ole C. Jørgensens leder er det aftalebrud, journalist Kurt Lassen lavede, da han besluttede sig for at citere Kenneth Plummer, nu forhenværende DR-generaldirektør. Centralt i Ole C. Jørgensens leder er denne passage:

”Det handler udelukkende om, at accepterer en journalist at modtage informationer udenfor referat, så skal tilsagnet også stå til troende. Heri ligger også implicit at journalister kan komme i den situation, at de af hensyn til en god historie ikke ønsker at høre noget, som de ikke må referere”.

Det lidt knudrede sprog til trods er Ole C. Jørgensens pointe til at forstå. Og det princip, han beskriver, er helt og aldeles rigtigt. Kildebeskyttelse er – og skal være – mere hellig for journalister end Paven er for katolikker. I den sag, Ole C. Jørgensen skriver om, kan det godt nok diskuteres, om Kenneth Plummer er en kilde, som skal beskyttes – han er jo sagen, emnet for Kurt Larsens historie. Og så er det ærligt talt en anden sag. Til gengæld er det et faktum, at Kurt Lassen gav tilsagn om at snakke udenfor referat med Kenneth Plummer. Det var elementært dumt at give et sådant tilsagn til lige netop Plummer, når historien nu skulle handle om Plummer. Til alle andre kilder til historien ja. Men selvfølgelig ikke til Plummer.

Hvad en journalist kan få at vide af kilder – som absolut ikke selv vil eller kan stå frem – skal imidlertid ikke bruges til at fornøje journalisten. Den viden skal bringes ud til offentligheden, hvis den er vigtig nok, og hvis den kan bekræftes af andre kilder. Det er sådan set det, journalistik handler om – ikke om at gå og føle sig meget vigtig, fordi man snakker fortroligt med alle mulige mere eller mindre indflydelsesrige folk. Magthavere af den ene eller den anden slags.

Og dermed er vi fremme ved det problem, som er meget større end Kurt Larsens løftebrud overfor en – det er alle enige om, specielt efter at han trak sig – uduelig topchef for Danmarks største kulturinstitution, DR. Og det meget større problem er Ole C. Jørgensen selv en del af. Avisens chefredaktør Jørgen Krebs ligeså. De vil nemlig begge gerne ”høre noget, som de ikke må referere”, for nu at citere Ole C. Jørgensens leder. Ikke bare en enkelt gang. Men mange gange. Hvilket ikke kan andet end skabe mistanke om indspisthed – berettiget eller uberettiget, så er det til skade for avisens journalister, når de forsøger at afdække historier om dem, som deres redaktører er i lukkede broderskaber med.

Og det er de, Ole C. Jørgensen og Jørgen Krebs – med i et par af byens lukkede broderskaber, hvor folk med magt af den ene eller den anden slags, mestendels i erhvervslivet, jævnligt mødes og taler fortroligt. Det har de lovet hinanden, fortrolighed. Der må ikke refereres fra møderne. Må ikke refereres fra møderne? Hallo, hvorfor er de der så – de to redaktører? Chefredaktør Jørgen Krebs, som i dag bestemmer over indholdet i byens avis. Og lederskribent Ole C. Jørgensen, som engang har gjort det – indtil han forlod chefstolen og overlod den til bonkammeraten Krebs for at blive formand for bestyrelsen for Fynske Medier. Hvad han i øvrigt heller ikke er længere – nu står han til rådighed for bestyrelsen, skriver ledere i Amtsavisen og kalder sig redaktør. Det er godt nok ikke klart, hvad han redigerer.

Da de begge i sin tid ankom til byen, var det Ole C. Jørgensen, der medbragte Krebs. Ole C. Jørgensen blev øverste chef og derfor medlem af det lukkede broderskab i VL-gruppe 60. Krebs måtte nøjes med den lidt mindre fine Rotary. Der sidder de stadig begge to. Til jævnlige møder med cremen af Svendborgs erhvervsliv. Folk, hvis handlinger, har betydning for byen – positivt eller negativt. Folk, som en avis skal have blikket rettet kritisk imod. Fair, ja, men kritisk. Og uanset hvor godt, avisens journalister måtte få afdækket en sag, hvor en af redaktørernes loge-kammerater er involveret, vil der altid i offentligheden være en mistanke: Er noget blevet holdt tilbage af hensyn til netop redaktørernes logekammerater?

Den slags indspisthed mellem redaktører og lokale erhvervsledere er et noget større problem for offentlighedens tillid til presse, journalister og redaktører end det løftebrud, som Ole C. Jørgensen hidser sig op over i gårsdagens leder.

”En mand på vej ud af branchen” hed lederen i øvrigt. Dermed mener Ole C. Jørgensen bemeldte Kurt Lassen på grund af hans løftebrud overfor Kenneth Plummer. Og den vej skal han, mener Ole C. Jørgensen. Så alvorlig er nemlig hans løftebrud. Tja, hvad skal man så mene om et løfte fra to redaktører om at holde kæft med, hvad de hører, når de regelmæssigt sidder til højbords med byens spidser?

Læs også ”Svendborgs lukkede broderskaber” 1. marts, ”Kommunaldirektøren ud af magtelitens lukkede klub” 10. august.