De små lokalsamfund tager deres skoler som gidsler – for selv at overleve. Torben Møller Petersen, tidligere byrådsmedlem og tidligere lærerformand, spiller hårdt ud i skoledebatten. Han mener i øvrigt kommunen – også hans egne socialdemokratiske partifæller – skal stoppe skoledebatten og starte helt forfra.

Lokalsamfundene tager skolerne som gidsler

Af Frede Jakobsen

 

Torben Møller Petersen.

Dumpet. Det er den bedømmelse, Torben Møller Petersen giver byrådet for måden at gribe skoledebatten an på – den skoledebat, som rasede før sommerferien, og som vil blusse op igen frem mod efterårets og vinterens beslutninger. Økonomien kradser. Der skal spares. Kommunens 19 folkeskoler har 46 klasselokaler stående tomme – med plads til op mod 1000 elever. De er der bare ikke, eleverne altså. Politikerne lægger op til skolelukning(er).

Torben Møller Petersen er en erfaren mand på området. Han har siddet i byrådet valgt af Socialdemokraterne – som nu igen har magten på Rådhuset. Og han var indtil i foråret fagforeningsformand for de sydfynske lærere i Øhavets Lærerkreds. Han er netop gået på efterløn. Og kan se på den såkaldte skolestruktur-proces udefra. Han leverer en hård kritik af byrådspolitikerne – også af egne partikammerater. Den proces, som allerede kører med fuld fart frem mod de første beslutninger i midten af august, er, mener han, grebet helt forkert an. Han opfordrer sine partifæller og de øvrige politikere i byrådet til at stoppe processen og starte forfra. ”Så går der lidt længere tid, men hvad så? Der kan kun komme noget bedre ud af at gribe det anderledes an”, siger han.

21 forskellige forslag blev fra kommunens side lagt frem til offentlig debat tidligere på året. ”Selv jeg, som dog har en del indsigt i området, har svært ved at overskue dem”, siger Torben Møller Petersen. Masser af borgere har deltaget i debatten alligevel. Men meget på den måde, mener han, at man fra hver sin skole har argumenteret for, at lige netop dén skole skulle bevares.

”Debatten er blevet startet på en fuldstændig gal måde. Det nytter ikke at starte med at se på strukturen. Først skal man tage en indholdsdebat, en debat om det pædagogiske tilbud. Lade idéer fra forældre og lærere komme frem. Og der ville komme mange idéer, det er jeg ikke i tvivl om. Hvis der for at kunne tilbyde noget rigtig godt skal større skoler til – end de små på landet – så kan det jo godt være, at forældre så hellere vil have deres børn til disse skoler frem for at slås for at bevare den lille skole på landet”, siger Torben Møller Petersen.

”Man kunne hyre nogle af de pædagogiske forskere til at starte debatten. De ville tænde på at være med til det. Og jeg er sikker på, at folk så ville byde ind med mange andre gode visioner og pædagogiske idéer til, hvad et skolevæsen skal satse på, for at børnene senere kan begå sig i globaliseringens tidsalder”, siger han.

Torben Møller Petersens socialdemokratiske partikammerater på Rådhuset har ikke villet lytte til ham. Men selv mener han fortsat, at de bør starte hele processen forfra. Sker det ikke, men kører politikerne processen videre frem til endelig beslutning i november på et byrådsmøde, så der hurtigst muligt kan spares penge, så ser han kun tre muligheder: Lukning af en eller flere skoler, højere klassekvotient, det vil sige flere børn i klasserne og måske aflysning af planen om at bygge en ny Nordre Skole.

Den tidligere lærerformand er ikke i tvivl om, at politikerne vil have klassekvotienten op under alle omstændigheder. Og det synes han selv er helt i orden. Ja, mere end helt i orden. Det vil faktisk være godt, mener han. Problemet er blot, som han ser det, hvordan politikerne vil klare den sag – uden at stort set alle bliver utilfredse, når man nu har startet sagen, som man har gjort: Ved at smide 21 strukturforslag i hovedet på folk i stedet for at starte med en diskussion om, hvad fremtidens skole i Svendborg skal kunne tilbyde.

”Klasser med 20-22 elever er faktisk ideelle for både elever og lærere. Kommer man op på 24-25 elever, så giver det problemer. Og klasser med kun 10-13 elever giver ikke udfordringer nok til lærere og heller ikke, og det er vigtigst, til eleverne”, siger han.

Klassekvotienten på de 19 Svendborg-skoler går fra 15,6 på Bymarkskolen i Ollerup og op til 22,2 på Vestre Skole i Svendborg. Men det er gennemsnitstal for skolerne. På nogle skoler – specielt i landsbyerne – er der klasser med meget færre elever. Gennemsnittet for alle de kommunale folkeskoler er på 18,9. På landsplan er gennemsnittet 20,5.

Pædagogisk og økonomisk vil det, mener Torben Møller Petersen, være ideelt at få flere klasser med 20-22 elever. ”Problemet for politikerne er, hvordan de vil gøre det. De kan ikke gøre det uden at lukke skoler. Og tør de lukke skoler ude i de små lokalsamfund? Det kan jeg godt være i tvivl om. Men hvis ikke de gør det, så er det Svendborg-børnene, der kommer til at betale for det. For så vil klasserne blive endnu større i Svendborg, for store pædagogisk set. Jeg mener ikke, Svendborg-børnene skal undgælde for, at politikerne vil bevare land-skolerne. Disse skoler ude i landsbyerne kan ikke få elevtallet op. Det ved politikerne. Men jeg vil godt se den politiker, der tør lukke land-skoler”, siger han.

Seks af de otte skoler i de tidligere Gudme og Egebjerg Kommuner har klassekvotienter mellem bare 15,6 og 17,9. Kun to har 20 og derover. I den gamle Svendborg Kommune har seks af de 11 skoler en klassekvotient over 20 – mellem 20,3 og 22,2. Fem af skolerne har en klassekvotient under 20.

Torben Møller Petersen mener imidlertid ikke, at der er nogen vej udenom for politikerne – hvis de vil andet og mere end at spare. Hvis de altså samtidig vil forsøge at bevare et så godt skolevæsen som muligt i disse sparetider. ”Jeg har ikke sagt det højt for, men det gør jeg nu. Jeg mener lokalsamfundene tager skolerne som gidsler. De argumenterer med, at deres skoler skal bevares, for ellers dør lokalsamfundene. Men skolerne skal altså bevares for deres indholds skyld. Ikke for at lokalsamfundene kan leve”, siger Torben Møller Petersen.

KLASSEKVOTIENTER OG ELEVTAL

Hesselager Skole 16,4 – 115 elever. Gudme Skole 17,5 – 241 elever. Gudbjerg Skole 17,0 – 119 elever. Sct. Michaels Skole, Oure 16,5 – 234 elever. Vester Skerninge Skole 17,9 – 248 elever. Bymarkskolen, Ollerup 15,6 109 elever. Kirkeby Skole 22,0 – 154 elever. Stenstrup Skole 20,0 – 307 elever. Vestre Skole 22,2 – 507 elever. Tved Skole 20,6 – 185 elever. Østre Skole 21,0 474 elever. Thurø Skole 20,8 – 479 elever. Sundhøjskolen 22,0 – 620 elever. Skårup Skole 20,3 – 331 elever. Rantzausminde Skole 18,9 – 377 elever. Nordre Skole 16,6 – 309 elever. Hømarkskolen 19,0 – 316 elever. Byskolen 17,2 – 342 elever. Lundby Skole 17,3 – 138 elever.