Henrik Herløv Lund.

Af Henrik Herløv Lund

Gennem 10 år kæmpede oppositionen mod VK for et regeringsskifte for at stoppe den borgerlige regerings forringelser for de svageste og dens velfærdsbesparelser til fordel for skattelettelser til de rige. Nu har vi fået en SRSF-regering, der gennemfører forringelser for de svageste og velfærdsbesparelser for ikke mindst de svage til fordel for skattelettelser for de rige. Tiden er inde til at spørge: Er SRSF overhovedet de rødes – “vores regering”?

En ting er , at S og SF helt og fuldstændigt er løbet fra deres egen politik. Man gik til valg på velfærd i stedet for besparelser, jobskabelse i stedet arbejdsmarkedsforringelser og skatteforhøjelser til de rigeste i stedet for skattelettelser.

Men S og SF er ophørt med at kæmpe for egen politik. Jobskabelse er det ikke blevet til meget af, og man har videreført nulvækst og besparelser i kommunerne.

I stedet gennemfører SRSF-regeringen blot den ene efter den anden af de borgerliges reformer. Man har gennemført de borgerliges forringelser af førtidspension og fleksjob, man har gennemført den af de borgerlige ønskede forringelse af den fremtidige regulering af overførselsindkomster, og man har fortsat de borgerliges topskattelettelser.

Og nu kommer den af VK planlagte forringelse af SU og kontanthjælp. Tilmed gennemføres Venstres og Konservatives krav om massiv nedsættelse af selskabsskatten.

Udgør denne regering overhovedet nogen positiv forskel til en borgerlig regering?

Tilmed er politikken stærkt perspektivløs. Selskabsskattelettelser skaber IKKE jobs, men er bare penge ind på bankkontoen til virksomheder, der i forvejen er massivt polstrede og i forvejen ikke investerer.

Forringelsen af kontanthjælpen for de 25-29-årige er det samme som at indføre ny fattigdomsydelse. Der er tale om unge med i forvejen mange nederlag i uddannelsessystemet, der i stedet har brug for jobs. Men det skaber regeringen ingen af.

Og forringelsen af SU bremser tilgangen og øger frafaldet i uddannelsessystemet og fører til yderligere social skævvridning.

Og finansiering af erhvervsskattelettelser med reduceret offentligt forbrug koster lige så mange eller flere jobs, end det skaber i den private sektor.

Har denne regering overhovedet et effektivt bud på at skabe beskæftigelse og sikre velfærden, eller består den overordnede strategi alene i at købe sig fred i forhold til de borgerlige ved at gennemføre deres politik og reformer?

Det eneste forsvar for S-SFs deltagelse i regeringen er efterhånden det til hudløshed hørte argument om, at vi i stedet for dem vil få noget endnu værre med Løkkes tilbagekomst. Men S-SF er selv med til at skabe dette “endnu værre”.

SRSFs højredrejning og svigt af egen politik og egne vælgere fører til et uundgåeligt valgnederlag. Når S ophører med at være socialdemokrater, og når SF ophører med at være SFere – hvorfor skulle vælgerne så forblive socialdemokrater og SFere?

SRSF baner dermed selv vejen for Løkke. Og for hver gang, SRSF rykker til højre, gør de borgerlige det tilmed også. Den nye borgerlige regering, som SRSFs svigt ikke kan undgå at bringe til magten, vil sætte kurs direkte mod minimalstaten

Summa summarum: SRSF er ingen forhindring for en borgerlig regering, SRSFs pollitik baner tværtimod vejen for den.

(Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker – cand. scient. adm. Var med i den tidl. Alternative Velfærdskommission. Ikke partitilknyttet. Læs flere af hans kommentarer og analyser på: http://www.henrikherloevlund.dk/).