Lars Hedegaard.

Af Carsten Halvorsen

Ifølge medierne har formanden for Trykkefrihedsselskabet, islamofoben Lars Hedegaard, i dag formentlig været tættere på et martyrium, end han havde forestillet sig. Heldigvis blev det også denne gang til et gratis martyrium for den antimuslimske hadprædikant, som med nød og næppe har undgået en dom for overtrædelse af straffelovens § 266b, hvad der ufortjent skaffede ham ry som fortaler for ytringsfriheden.

Jeg må ærligt tilstå, at jeg hellere havde set ham få et martyrium ved at ruske tremmer for overtrædelse af § 266b end for denne episode, der uanset hvad kun vil bidrage til Hedegaards fortsatte martyrstatus hos hans højreradikale proselytter. Min sympati for gerningsmanden til skyderiet kan derfor ligge på et meget lille sted – lige meget hvem han er, og hvilke motiver han måtte have.

Apropos motiver, så er adskillige politikere og meningsdannere allerede ude med udtalelser om, at gerningsmanden er nok muslim, således også demagogen Anders Samuelsen, der personligt vil smide gerningsmanden ud af landet – en scene, vi alt andet lige gerne ville overvære. Jeg vil dog råde til forsigtighed med de hurtige fordomme. Hedegaard himself kom grueligt galt af sted 22. juli 2011, hvor han allerede om aftenen var ude at råbe muslimsk terror, men måtte æde sine egne ord, da det viste sig, at gerningsmanden var den højreekstremistiske terrorist Anders Breivik. Så spis lige brød til, før I går i panik.

Men der er ingen tvivl om, at Hedegaard og hans lille roseklub i Trykkefrihedsselskabet føler sig i krig med islam. På en konference for højreradikale elementer i Toronto udtalte Hedegård bl.a. at “vi skal have ret til at bevæbne os” og “politikere, som modarbejder os, skal fjernes fra deres embede med magt“. Således taler en sand kristi stridsmand og antidemokrat.

For nylig langede Hedegaard også ud efter den alt andet end venstreorienterede blogger Ralf Pittelkow, der i Berlingske havde fordristet sig til at sige: ”Jeg har aldrig sagt, at en vestlig og en islamisk civilisation ikke kan eksistere side om side. Jeg har tværtimod lagt luft til denne generaliserende tankegang”. Hvad der får Hedegaard til at kalde Pittelkow til orden med følgende bredside: ”Hvordan vil han undgå en krig, der blev erklæret for 1400 år siden – nemlig islams krig mod enhver, der ikke vil rette ind efter dens grusomme ophavsmand?”. Nu mangler vi så bare svaret på, hvor vi finder fjendens kanoner, tanks og fly.

Er Hedegaard en farlig mand? Ja, det er han efter min mening, fordi han målrettet går efter at skabe had, og fordi han opererer i samarbejde med det europæiske, amerikanske og israelske counterjihad-netværk, som forsyner ham med organisation og penge. Men det betyder ikke, at han skal slås ihjel. Forsøger man på det, gavner man kun Hedegård og hans proselytters modbydelige forehavende. Derfor skal Hedegaard slås med ordets skarpe sværd. Men slås, det skal han!

(Carsten Halvorsen, Assens – se hans blog: http://halvorsensk.wordpress.com/2013/02/05/hedegaards-martyrium/)