Hold da op! Der skete lige noget dér. I Borgerforeningen Kulturhus Svendborg torsdag aften. En energiudladning af dimensioner – leveret af TV2. Knud Mortensen beretter fra koncerten.

Et brag af en koncert med TV2

Af Knud Mortensen (tekst og foto)

 
 
 

TV2 torsdag aften i Borgerforeningen.

 

Steffen Brandt.

Hvad sker der lige, hvis man tager hovedscenen fra Roskilde Festivalen og flytter den ind i Borgerforeningen en torsdag aften med lys og røgkanoner, store højtalere, et stort musiknavn, TV2, på scenen og et tætpakket publikum?

Ja, enten går det da helt galt, eller også oplever man noget, som Borgerforeningen aldrig har oplevet i sin mere end 100-årige historie. En energiudladning af historiske dimensioner.

Det eneste, der torsdag aften i Borgerforeningen ikke kunne klare det, var røgalarmen, men det blev fikset af en hurtig tilkaldt ekspert. Lidt forsinket kom koncerten igang, men alle udviste forståelse for, at teknikken kan svipse i en den helt nye sal.

Jeg har været til mange arrangementer i Borgerfoeningen gennem mange år, men aldig har jeg oplevet magen til energi i den gamle sal. Publikum i alle aldre stod tæt pakket i salen og oppe på balkonen. Med Steffen Brandt i front for det store band blev det til halvanden times koncert, hvor alle sang med på Steffen Brandts velkendte sange. Man kunne jo forvente, at man ville blive fuldstændig blæst omkuld af lyden fra de store højtalere, men her beviste den nye lydinstallation atter engang, at nu kan Borgerforeningen virkelig bruges til at al slags musik.

En veltilfreds formand for Borgereningen, Jørgen Andersen, sad da også og nød sit livsværk ude i mere rolige omgivelser. Da koncerten sluttede, kom et glad og veltilfreds publikum ud fra den tropiske varme i salen. Men det var vist svært at gå direkte hjem, når energien havde været opp at ringe i kroppen, så mange gik mod Strandlyst ,som endnu engang blev godt pakket til.

Der var knald på TV2 i Borgerforeningen.