“Da jeg var ung, var jeg altid sammen med voksne mennesker. Nu er jeg gammel og sammen med unge mennesker. Det er skønt” – siger Nini Theilade, Danmarks mest kendte balletdanser nogensinde. Hun blev verdenskendt som 17-årig. Nu fylder hun 95 – og er stadig aktiv. Som danselærer på Skolerne i Oure Sport & Performance.

 
 
 
 
 
 
 
 

Nini Theilade. Foto: Christoffer Askman

Hun er i en klasse helt for sig. Nini Theilade, Danmarks mest kendte balletdanserinde nogensinde.

Allerede som 17-årig var hun verdenskendt. Og den dag i dag er hun kendt i balletkredse overalt i verden.

I næste uge, tirsdag den 15. juni, fylder hun 95. Men hun er stadig aktiv som underviser i ballet på Danseakademiet på Skolerne i Oure Sport & Performance.

Allerede i mandags begyndte fejringen af hende. Den Kgl. Ballet kom lige forbi Oure-skolerne med dens “Kompagni B” – den næste generation dansere på balletten – for at hylde Nini Theilade.

På søndag fejres hun med reception, dans, taler og fest på Oure-skolerne. Indimellem danseforestillingerne hyldes hun af bl.a. Thure Lindhardt, Erik Aschengreen, Preben Kristensen, Lone Kühlmann, Anders Nyborg – og formentlig mange, mange flere.

Eva Tarp, selv underviser i dans på Oure-skolernes Danskeakademi, har skrevet artiklen om hende – den har været bragt i juni-udgaven af det danske dansemagasin Terpischore.

Dansens Grand Old Lady inspirerer og udfordrer endnu

Af Eva Tarp

Verdenskendt danser som 17-årig med en personlighed og skæbne så bemærkelsesværdig og usædvanlig, at denne dansens Grand Old Lady gang på gang er kommet i offentlighedens søgelys. Nu er det unge generationer af dansere, og danseelever, Nini Theilade inspirerer og udfordrer til nye kunstneriske udfoldelser.

Mødet med Nini Theilade er også et møde med et kronvidne til vigtige perioder af dansens udvikling i det 20. århundrede. Her er en kunstner, der i sit lange danseliv med krop og sjæl har været til stede og suget påvirkning, undervisning, inspiration og viden til sig både fra en perlerække af det 20. århundredes ”upcomming” kunstneriske begavelser og fra kunstnere på karrierens højdepunkt. Det var kunstnere, der siden har dannet skole og påvirket kunstretninger inden for malerkunst, billedhuggerkunst, scenografi, musik og ikke mindst dans, specielt i 1930-erne, og de blev også inspireret af Nini Theilade og hendes kunst.

Denne mellemkrigsperiodes blomstrende kulturliv i Europa og USA var Nini Theilade en helt naturlig del af. Efter 2. verdenskrig og familieliv kom Nini Theilade tilbage til dansen som koreograf, specielt til Det Kgl. Teater og som underviser ikke kun i ballet, men også i Modern Dance.

Nysgerrigheden og livskraften er overvældende. X-factoren var der fra starten – for Nini Theilade debuterede allerede som 14-årig som solodanser (i november 1929) med egne danseforestillinger, som hun selv havde sammensat og koreograferet. Kostumer og plakater havde Kjeld Abell tegnet, og én af hendes pianister var den unge Børge Rosenbaum, senere kendt som Victor Borge.

Født på Java den 15. juni 1915 under moderens blindtarmsoperation er Nini på moderens side direkte efterkommer fra Maharashien af Java og er af blandet hindu-polsk-tysk-fransk oprindelse, mens faderen, Hans Theilade, var dansker og ansat på en gummifabrik ude i junglen. Denne Dansens Eksotiske Fugl, der som 9-10-årig fløj fra reden på tropeparadisøen Java og landede i et vintergråt København, var allerede da sin mors bedste Dalcroize-danseelev. Som første generations indvandrer måtte hun sidde de første tre måneder i en privatskole på Østerbro og måbe uden at kunne forstå et ord dansk, indtil hendes far fandt på at lære hende det efter tantens telefonbog!

Balletuddannelsen starter hos Asta Mollerup. Men også teater prøver Nini Theilade. Hun fik to barneroller i et hollandsk teatergæstespil, og straks på skift stod først teaterinstruktøren Johannes Poulsen fra Det Kgl. Teater i hendes omklædningsrum, og så kom den store skuespiller Poul Reumert, og begge forsikrede de Ninis mor om, at det barn absolut skulle på Det Kgl. Teaters skuespilskole! Dansetalentet er også så åbenlyst, og forældrene bakker op. Nini sendes til optagelsesprøve på Den Kgl. Ballet. Alt gik godt, indtil en læge så Ninis fødder. De blev dømt for lange og smalle og for spinkle til et liv på tå! Alligevel skulle Nini Theilade både få en enestående international dansekarriere og en balletuddannelse på tå (med den russiske balletteknik hos Madame Egorova i Paris), men fødder,ben og hofter har siden betalt prisen for et så langt liv i dansen!

Nini Theilades talent som danser og koreograf var og er enestående og særpræget. Med sin forunderlige fantasi og idérigdom skabte hun sit eget univers i dansen. Med sin helt egen stil dansede hun koket charmerende sine små historier, stemningsbilleder, groteske parodier eller de foruroligende voldsomme danse – med en forunderlig blanding af enkelte ballettrin og af bevægelser og trin. I dag kalder man det ”modern dance-teknik”, men i 1929 var Martha Grahams Modern Dance i Greenwich Village i New York slet ikke set i Europa endnu.

Den unge Nini havde i al fald dengang set meget anden dans og ballet, både Den Kgl. Ballet, Anna Pavlovas balletter på turné, Ballets Russes-forestillingerne i Paris i 1927-29 og Mary Wigmans tyske ekspressionistiske danse. Og på sælsom vis kombinerede Nini Theilade al den dans med sine indtryk af de indfødtes danse på Java, Dalcroize-dansene og Asta Mollerups kompositioner, og når hun fandt musikken, dansede hun den ud, ikke med høje spring og dyb spagat, men med dybtfølt udtryk og en sart ynde. Nini Theilade betog publikum med sin helt specielle sceneudstråling. Det lyser ud af anmeldelser, fotos og filmklip. Anna Pavlova, kendt som ”Den døende svane” i Fokins ballet, sagde til Nini Theilade i ca. 1927/28: ”Man siger om mig, at jeg skulle være nutidens største danserinde – jeg siger om dig, at du kan blive fremtidens!”.

Nini Theilades første danseoptræden i Danmark blev netop på Det Kgl. Teater, der havde afvist hende på balletskolen. Den 7.-11. februar 1931 danser Nini Theilade tre af sine egne danse mellem Balanchines udgave af ”Apollon Musagetes” og af ”Josef- Legende”. Publikum var begejstret og råbte ”Da Capo”, og uvidende om, at man bare ikke dansede ”da capo” på Det Kgl. Teater, gjorde Nini Theilade det, som hun plejede på alverdens andre scener – til jubel for publikum, men til stor fortørnelse hos balletten!

I Paris danser Nini Theilade i Salle Playel, Nini-fanklubber opstår. Nini Theilade bliver alles Danse-Darling. Datidens og Europas mest betydningsfulde og nyskabende teatermand, Max Reinhardt i Berlin, ser også Nini Theilades talent og engagerer hende som danser i sine teaterstykker fra 1931-1937, først i Berlin, indtil Hitler i 1933 fratager ham hans fem teatre; senere i Salzburg til Festspillene, og i 1933 først på turné til Firenze og senere til Oxford og fra 1934-37 i USA.

De store dansere/koreografer Anton Dolin og Bronislava Nijinska fra Ballets Russes koreograferer til Nini Theilade. Også den ekspressionistiske moderne danser Harald Kreuzberg koreograferer en solo til Nini Theilade som Dødsenglen i skuespillet ”Jederman” til Salzburg Festspillene. Som dødsenglen kommer Nini Theilade ud af domkirken og danser bagved Jederman ned ad trapperne og følger ham mod graven, ledsaget af Bach´s suite ”Air”. En gang skete det forunderlige, at en flok duer kom flyvende og landede ved siden af hende og fulgte med hende ned ad trappens trin mod graven, som Jederman forsvinder ned i. Det er slutningen på forestillingen, og da publikums bifald brager løs, flyver dueflokken op og væk. Leonide Massine så Nini Theilade danse denne forestilling. (Hun danser den igen på Det Kgl. Teater i 1936).

I Oxford i 1933 skal Nini Theilade danse første-alfen og Reinhardt overlader trygt den 17-årige danser også at koreografere dansene i Shakespeares ”A Midsummer Nights Dream”. Hun er blevet Reinhardts højre hånd: ”Die Kleine”. Samme sommer sættes den også op i London i Regent Park på Open Air Theater under Sidney Carolls direktion med Nini Theilade som ”Ballet-mistress”. Nini Theilade, 17 år, og verdens yngste kvindelige balletmester.

Samme efterår danser 18-årige Nini Theilade i USA. Det er den første af tre solodanse-turnéer: 1933/34, 1935 og 1936, som NBC i New York arrangerer for Nini Theilade på store som små scener: på Guild Theater i New York, Boston, Chicago til Butte/Montana.

London Open Air Theater bliver Nini Theilades sommerbase i 1933+34- 35+37. Her sættes et Shakespeare-skuespil op med dans, som Wic-Well-balletten er tilknyttet (det bliver senere til The Royal Ballet). Allerede i sommeren 1934 synes Nini Theilade og danserne, at der er for lidt dans. Hun får åbnet teateret om mandagen til danseforestillinger. Hun danner en gruppe af koreografer, kaldet “Nini´s Boys”: Frederic Ashton, Anthony Tudor, Robert Helpmann og Walter Gore. I juli 1934 får Nini Theilades koreografi “Psyche” med hende selv som Psyche og Robert Helpmann som Eros premiere. Piet Hein hjalp med idéer til dekorationer og med at få historien på plads. I Stockholm i 1934 danser Nini Theilade i den svenske film “Sangen til hende” under sin turné der.

Med Reinhart på turné i USA med “A Midsummer Night´s Dream” opføres den med stor succes i Hollywood Bowl. Og den bliver også indspillet i Hollywood hos Warner Brothers. Nini Theilade både synger og danser. Og da Reinhardt fyrer koreografen Bronislav Nijinska midt under indspilningerne, skal Nini Theilade også koreografere – som hun plejede at gøre. Alfred Hitchcock er med til premieren på ”A Midsummer nights Dream” i 1935, og filmen får en Oscar. Mere end noget andet har denne film fastholdt Nini Theilades verdensberømmelse. Hendes alfe-dans betager os stadig med sin ynde.

Efter den tredje USA turné i foråret 1936 har Harald Lander, balletmester på Det Kgl. Teater, bedt den nu 21-årige Nini Theilade sætte hendes ballet ”Psyke” op med Den Kgl. Ballet med premiere den 19. september 1936 (med Else Højgaard som Psyke). Derefter egne turnéer i Danmark og Sverige og sommeren 1937 i London Open Air Theater, samt egne efterårsturnéer.

Så har Det Kgl. Teater igen bud efter hende: Hendes neoklassiske ballet ”Cirklen” får premiere den 25. februar 1938 med Margot Lander og Børge Ralov i hovedrollerne til Tjajkovskijs 6. Symfoni. Nini Theilade havde hermed introduceret DEN SYMFONISKE BALLET i Danmark!

Under sine rejser og egne turnéer i England og USA havde Nini Theilade også fulgt med i og set forestillinger af datidens mest berømte balletkompagni Ballet Russe de Monte Carlo, med de store koreografer og dansere som Balanchine og Massine. Og netop nu står hun selv – den unge koreograf/danser – over for det næste trin på karriere-stigen: Nini Theilade havde allerede skrevet kontrakt med datidens største moderne koreograf, Leonide Massine fra det legendariske Ballet Russe de Monte Carlo! En uge efter sin egen premiere på Det Kgl. Teater stod Nini Theilade klar på Casino-teateret i Monte Carlo. Her blev hun først sat ind i det klassiske repertoire. Halvanden måned efter stod hun på scenen i Fokins ”Chopiniana”. Da var Massine allerede gået i gang med at skabe nye koreografier med hende i dansesalen: hun skulle være ”A Stream” i første sats og den sørgende moder i 2. sats af ”Seventh Symphony” af Bethoven med premiere i London den 12. juli 1938 og ”Noblissima Visione” med premiere den 21. juli 1938 samme sted. Her fik den 21 fremkaldelser! Paul Hindemith komponerede musikken, mens Nini Theilade og Massine improviserede sig frem til koreografien; hun som Lady Poverty og han som St. Francis. Som premieregave fik Nini Theilade Hindemiths partitur med hilsenen: ”Liebe Nini, ich danke Ihnen, weil Sie so schön meine Musik betantzt haben.”

Senere på efteråret var Nini Theilade “Show-Stopper” med soloen „The Prayer“ i ”Coppelia“ på Covent Garden i London før turnéen med Ballet Russe de Monte Carlo gik til New York og rundt i USA i efteråret/vinteren 1938/39. I foråret 1939 havde Massine koreograferet „Rouge et Noir“ med to store solopartier til Nini Theilade og scenografi af den franske maler Matisse – abstrakt / symbolsk / lineært. Tilbage i Paris samme forår havde den excentriske maler Salvador Dali fået en idé til en abstrakt og surrealistisk ballet over kong Ludvig den 2. af Bayerns liv, som Masssine skulle lave koreografi til – danset af Ballet Russe de Monte Carlo med Nini Theilade udpeget af Salvador Dali som Venus! „Baccanale“ fik premiere i New York den 9. november 1939 på Metropolitan Opera med Nini Theilade i en hovedrolle. Scenografi og kostumer var tegnet af Salvador Dali – og et bagtæppe med en svane, som hun skulle sidde om halsen på og kærtegne! Stor skandale og succes!

Fra januar 1940 var Ballet Russe igen på turné over hele USA. Undervejs opfordrede Massine hende til at koreografere til Ballet Russe de Monte Carlo! Det blev til „Nuages“ med musik af Debussy og fik premiere på Metropolitan Opera den 9. april 1940 med kostumer og scenografi af den hollandske surrealistiske ekspressionistWillem de Kooning.

Efter New York-sæsonen drog Ballet Russe de Monte Carlo igen på turné, denne gang til Sydamerika, hvor Nini Theilade mødte hollænderen Piet Loopuyt, som hun giftede sig med og blev boende hos i Rio de Janeiro, mens Ballet Russe rejste videre. Massine rasede over tabet af sin unge stjernedanser! Men trods familieliv starter Nini Theilade med at undervise i Rio og at koreografere til andre dansere. Efter 2. verdenskrig flytter familien i 1946 til Portugal. Nini Theilade startede sin undervisning i Rio de Janeiro under krigen, senere i Mexico City, fra 1970 på Thurø, Svendborg, Odense, på Odense Teaters elevskole, fra 1979 Academie de Ballet Nini Theilade i Lyon, indtil hun i 1989 igen slog sig ned på Fyn.

Som 94-årig går Nini Theilade stadig og stædigt på 20. år på arbejde, nu to gange om ugen, på Danseakademiet på Skolerne i Oure for at undervise i ballet og koreografere nye danse til de 90 unge danseelever på efterskolen, højskolen og på Oure Kostgymnasium og giver hermed sine danseerfaringer videre til denæste generationer.

TILLYKKE, Nini – og tak for dansen!