Hun havde os i sin hule hånd

Cathrine Legardh Quartet i Giant Steps lørdag eftermiddag.

Pia Blohm fra Giant Steps havde en gave til Hugo Rasmussen.

Selv om solen bragede ned, og termometeret stod på sommer, var der næsten fuldt hus hos Giant Steps på Arne B lørdag eftermiddag. Og de mange mennesker blev ikke skuffede. Cathrine Legardh Quartet leverede varen fra All the old familiar Places, som bandet lagde ud med.

Først var der dog en gave, der skulle afleveres til legebarnet Hugo Rasmussen, der fyldte rundt forleden. En storsmilende Pia Blohm overrakte en pakke, der indeholdt en ny bøllehat til den folkekære bassist, som kører derudaf på æblemost.

Den sprudlende islænding Sigurdur Flosason (Sigge) spillede saxofon som en vulkan i udbrud. Og Francesco Cali tryllede på piano og harmonika med ryggen til uden at gøre noget væsen af sig.

Tre mænd der bakkede pigen i midten op på smukkeste måde, når de ikke lige afleverede en solo. Og pigen Cathrine Legardh var også værd at bakke op. En lille spinkel alfeagtig sag, der, da hun åbnede munden, havde os i sin hule hånd.

Med himmelvendte øjne og stor stemme førte hun os gennem nogle af jazzens store numre i nye klædelige arrangementer, krydret med svenske ballader og egne kompositioner fra en ny dobbelt cd. Hun fik også en enkelt børnesang sneget ind om racerotten Rudi. Hun spurgte høfligt, om vi mente, vi kunne tåle det, men svarede selv, at det kunne vi nok godt. Og hun havde helt ret.

En helt igennem strålende eftermiddag både inden – og udenfor.