Flemming Jensen og Omar Marzouk.

Svendborg Teaterforening lagde onsdag aften stærkt ud med Folketeatrets politiske komedie “Mogens og Mahmoud” skrevet af Flemming Jensen og instrueret af Peter Schrøder.

Scenen er en Mellemøsten-lignende spisestue med en sovende meget dansk revisor på sofaen

Idylen bliver dog hurtig brudt af et vækkeur, der kalder til bøn. Klokken er 04:30, og Mahmoud kommer ind fra soveværelset og ruller bedetæppet ud.

Det viser sig, at revisoren Mogens Johansen i skikkelse af Flemming Jensen er flyttet ind hos sin ansatte medarbejder, fordi konen har smidt ham ud.

Mahmoud vil gerne være en god vært for sin gæst og chef, men har også visse muslimske forpligtigelser så som bøn på faste tidspunkter.

Mogens, som tror på kærlighed ved første blik, men ikke ved nærmere bekendtskab, er egentlig ikke voldsomt ulykkelig over bruddet med hustruen gennem 28 år, men alt står i hendes navn, så der er et økonomisk mellemværende, der lige skal ordnes

Mahmoud spillet af Omar Marzouk er anderledes romantisk anlagt, og har forelsket sig i overboen Lærke,som er stærkt irriteret over vækkeurets larm midt om natten.

Lærke spillet af Christine Gjerulff er en moderne ung dansk pige, der er medlem af de politisk korrekte foreninger, og egentlig bare vil have sin nattesøvn, da hun har et hårdt arbejde som fysioterapeut på Herlev sygehus. Vi troede helt fejlagtigt i lang tid, at hun plejede nogle ganske begrænsede legemsdele hos mænd, men nej, nej – rygge på Herlev!

Mahmoud får inviteret Lærkes forældre til en decembermiddag med flæskesteg og guirlander med julehjerter i loftet, da han gerne gennem Mogens og imamen fra Brønshøj spillet af Max Hansen vil anholde om Lærkes hånd og komme fiskefabrikfamilien fra Hirtshals i møde på bedste måde. Det hele forkludres dog noget, da det viser sig, at forældrene spillet af Claus Bue og Susanne Heinrich har dybe rødder ikke blot i den jyske muld, men også i Mosaisk Trossamfund.

Der er ingen grænser for forviklingerne i denne vanvittigt vittige komedie.Og der er heller ingen grænser for hvilke emner, der bliver taget under behandling med en lethed og humor, der er så karakteristisk for Flemming Jensen. Alle uanset politisk observans må overgive sig. Og latteren rungede i det gamle teater.

Skuespillerne var så veloplagte, og replikkerne flød med en lethed ud over scenekanten, så forestillingen kan anbefales på det varmeste til folk, der kan tåle at grine i to og en halv time i træk. Og de kan nå det endnu. Den spiller også torsdag og fredag. God fornøjelse!