En stor chance for Svendborgs skolevæsen er forspildt. Endt i en krig mellem skolerne og med politikere, der studerer egen navle. Den tidligere lærerformand og S-byrådsmedlem Torben Møller Petersen kommenterer.

Kig ud over kommunegrænsen og lær af det

Af Torben Møller Petersen

En oplagt mulighed for at diskutere folkeskolens fremtid i Svendborg er desværre blevet forspildt.

Det hele er endt i en krig skolerne imellem og med for mange politikere, der har mere travlt med at studere udsigten ind i egen navle frem for at tage et helikopterperspektiv over den samlede kommune til glæde for alle eleverne.

Tænk, hvis man frem for regnearks-demagogi tog udgangspunkt i pædagogikken og dermed børnenes fremtidsmuligheder. Fejles der nu, bliver det nemlig mangel på samme.

Hvorfor ser man ikke ud over kommunegrænsen og trækker på de/den erfaringer/evidens samt de ideer, man har andre steder?

En opdeling af skolerne i børneskoler og ungeskoler har man arbejdet med i Finland og forladt det, da det ikke gav de ønskede pædagogiske resultater. Hvorfor så gentage ”succesen” i Svendborg? I øvrigt har vi også i Danmark for mange år siden forladt denne opdeling og indført enhedsskolen.

Hvorfor tro, at det styrker integrationen ved at sprede børnene, når man i Ålborg i mange år har haft gode resultater med det stik modsatte? Som man siger i Ålborg: ”Vi tror ikke på, at børnene ‘bliver vasket hvide’ ved at blive spredt.” I stedet for arbejder man med sprog-homogene grupper med modersmålet som fundament for al læring. Det giver selvværd, og de to-sprogede elever klarer sig godt.

Man vil i Svendborg som andre steder gøre specialundervisningen billigere. Hvorfor er det så ikke med i skolestrukturdebatten, da det kan have stor betydning for organiseringen af undervisningen og hermed for nødvendigheden af de rette og tilstrækkelige antal lokaler og lærere.

Man vil populært sagt ”omlægge produktionen”, men hvilket seriøst firma gør dette uden at have investeret i de nødvendige forudsætninger for efterfølgende at kunne høste frugterne?

Se til Herning, hvor man har samme ønske som i Svendborg, men her investerer man bl.a. i indskolingen med en forventning om at færre elever vil få behov for specialundervisning, så man helt automatisk vil komme til at spare penge.

Ovenstående få eksempler viser, at man andre steder ønsker at opnå meget af det samme, som Svendborg ønsker, men de andre steder tager man udgangspunkt i eleverne samt i det pædagogiske indhold og ikke i gold regnearksteori. Der sker meget udenfor kommunegrænsen.

Derfor kære politikere: Tag nu og driv politik – her skolepolitik – for alle eleverne i hele kommunen. Beslut hvilket indhold (vision), fremtidens skole i Svendborg skal have. Derefter fastlægger I strukturen, så den understøtter den kommunale vision under hensyntagen til kommunens økonomi.

(Torben Møller Petersen, Thurø, er tidligere mangeårig formand for Svendborgs lærere i Øhavets Lærerkreds og tidligere byrådsmedlem af Socialdemokraterne).