Af Vivi Taulborg

The Young Dubs, som de også kalder sig – Young Dubliners – spillede i aftes i Svendborg Borgerforening. Det fem mand store, velspillende orkester spruldrede af spilleglæde. De tog publikum med på en musikalsk fusion med celtic, irsk folk og rock i en medrivende glad cocktail.

Hvis man som publikum var kommet for at høre traditionelle Dubliners-toner, så gik man uforløst hjem. Det er ikke den genre, The Young Dubs er en kopi af. De har skabt deres helt egen lyd, hvor de har mixet flere genrer i deres egen “musikblender”, og ud i den anden ende kommer der toner, som kun kan medvirke til at opløfte.

Selv om bandet langt fra er 100 procent irsk, så blev der i mit indre skabt billeder af gamle irske traditioner, irsk højland, riverdansende ben og den lille lokale pub med fadølsskum i en flække langt ude på landet i de stolte ireres grønne hjemland.

Young Dubliners er startet af forsangeren og rytmeguitarist Keith Roberts i 1988 i Californien, USA. Keith Roberts og bassisten Brandon Homes er de eneste, som er indfødte irere. Bob Boulding, Chas Waltz og Dave Ingraham er alle fra Californien. Men det er jo nok netop den cocktail, som laver den helt specielle futoniske livsglæde i bandets optræden. De er efter sigende inspireret af U2, Waterboys, Runrig og The Pogues, og i det materiale er der rigeligt at muntre sig med i mange år frem.

Der blev spillet to set af ca. 45 minutter, hvoraf andet sæt indeholdt en violinsolo af Chas Waltz efterfulgt af Rocky road to Dublin og Rosie. Det mest fremtrædende musikalske talent var efter min mening guitaristen Bob Boulding, som med sin ekvilibristiske evner på sin “spade” kunne trylle lidt magi frem til os nede ved de runde borde i Borgerforeningen.

The Young Dubliners har udgivet otte albums, hvoraf den sidste hedder Saints and Sinners. Vi kommer forhåbentlig til at høre mere til de fem glædesspredere på de danske festivalscener til næste sommer. Hvor deres optræden måske kommer mere til deres ret. Det er toner, man næsten ikke kan sidde stille til, og jeg havde da gerne set at alle bordene i Borgerforeningen havde været fjernet og givet plads til en svingom i den prægtige guldsal.