Af Vivi Taulborg

Det var tætpakket teatersal, der onsdag aften præsenterede Folketeatrets gæsteforestilling om Romeo og Julie. Det legendariske Shakespeare-stykke nægter at afgå ved døden. Selv om dens hovedpersoner har gjort det et utal af gange i de sidste godt 400 år. Og godt for det, for historien er eviggyldig og smaddergodt genfortalt af instrumtøren Jens August Wille, som med meget få virkemidler får kærligheden, følelserne og familiedramet helt ud over scenekanten og ned til os på tilskuerpladserne. Jeg nød, Camilla Bjørnvads enkle, men yderst virkningsfulde sceneopsætning, som tog beskueren med på en dramatisk “rejse”.

En rejse ind i familiefejden, hadet og den umulige kærlighed mellem hovedpersonerne, det unge par spillet af Anders Juul og Neel Rønholt. Deres ægte og rene kærlighed sætter franciskaner-munken Lorenzo på arbejde – velspillet af Søren Haurch-Fausbøll. Han vier det unge forelskede par i al hemmelighed. Men han kommer på overarbejde, som senere får fatale konsekvenser.

Romeo er en Montague og Julie en Capulet og deres familier har ligget i en årelang strid med hinanden. Da Julies far finder ud af, at hans unge datter har andre planer med sit valg af ægtemand, så arrangerer han i hast et tvangsægteskab mellem den udvalgte unge Paris og Julie.

De to når aldrig til alteret. Lorenzo har utænkt en plan, så den efterhånden desperate kærlighedsyge Julie kan få sin Romeo. Men det går jo som bekendt ikke altid, som præsten prædiker. Men den slutning synes jeg, at I selv skal opleve. Ta’ jeres børn, børnebørn, venner eller ægtefælle med i teatret. Se eller gense den udødelige historie om den altoverskyggendede kærlighed. Romeo og Julie kan ses af alle i alle aldre og til alle tider, og lur mig, om den ikke overlever de næste 400 år.

Romeo og Julie er oprindeligt et italensk eventyr, som Arthur Brooke oversatte til verseform 1562 og atter gendigtet til prosa før William Shakespeare i 1594 udødeligegjorde stykket. Nu har Jens August Wille ført Romeo og Julie ind i 2012.

Godt gået.