Jazzsangerinden Caroline Henderson – med egen trio – var i Borgerforeningen søndag aften. Det var Jens Meincke også – for at lytte og skrive.

God aften med Caroline Henderson

Af Jens Meincke

Stjernen-divaen, jazzsangerinden Caroline Henderson gav koncert i Borgerforeningens Guldsal søndag aften med sin trio. Ifløllge Nu Dansk Ordbog: Stjerne ”særlig populær eller fremragende scenisk kunstner”, diva bl.a. Guddommelig sangerinde/skuespillerinde. Disse ordforklariner er med, fordi de er blevet brugt om Caroline Henderson – efter min mening ganske forståeligt, men ikke til udelt begejstring for hende selv.

Den forhenværende poptøs fra Ray Dee Ohh har sunget jazz siden, og hun har gjort det så godt, at de førnævnte betegnelser er dukket op. Aftenens komcert beviste, at det ikke er sket uden årsag, og en næsten fuld sal viste, at det er vi er mange, der har opdaget. Jeg vil påstå, at ingen blev skuffet:

Det blev en dejlig koncert, båret af en trio, som både akkompagnerede super-kompetent og leverede strålende individuelle soli; og så en solist, som levede op til både stjerne- og diva-etiketterne. Vi fik en perlerække af standards, der på en gang var originale i udtryk og alligevel gav behagelige mindelser om pionererne. Personligt tænkte jeg især Billie Holliday, fordi udtrykket var så inderligt og afdæmpet, men alligevel pågående.

Nyt var der da også. Bl.a. et glimrende jazzificieret arrangement af C-W-klassikeren ”Bang bang” og den fine ”Keeper of the Flame”, som gav pianisten Nikolaj Hess lejlighed til at udfolde sig på bedste vis. (”Keeper of the Flame” er i øvrigt navnet på Caroline Hendersons 9. soloplade). Svendborgs lokale jazz-klub Giant Steps har før haft besøg af disse herlige musikere. Jeg er sikker på, at de er velkomne tilbage, med deres sangsolist. Efter koncerten havde jeg en kort samtale med Caroline Henderson. Befriende nok var hun meget optimistisk på jazzens vegne, da jeg spurgte, om hvordan hun mente fremtiden tegnede sig. ”Jazzen har noget kvalitet og nogle dybder, som de mere modeprægede stil-arter ikke ejer. Det betyder bl.a., at noget af jazzen ligesom noget af den klassiske musik bliver rigtig langtidsholdbart, så vi ikke bare har det nu, men også i fremtiden,” sagde hun refereret efter hukommelsen; jeg fik ingen noter taget. Jeg skulle lytte  – og også se på denne betagende smukke kvinde. En anden grund til optimisme er de mange dygtige unge musikere, der efterhånden er på banen. Ligeledes kunne Caroline Henderson fortælle, at hun i udlandet møder stor respekt for de danske jazzmusikere. Koncerten i Borgerforeningen er med til at fremme optimismen. Så mange mennesker, så dejlig musik, så fint et band med diva: Så er der håb – både for jazzens fremtid og flere gode oplevelser i Borgerforeningen.