Når en stor sag bliver til nærmest ingen sag

Nogle 3F-medlemmer tog på Centrumpladsen i stedet for Christiansminde.

KOMMENTAR: Noget af det mest bemærkelsesværdige ved generalforsamlingen forleden i Svendborgs største fagforening, 3F Sydfyn, var det, der ikke blev sagt – i hvert fald ikke i den omfattende beretning fra formanden, Tonni Hansen, og hans bestyrelse.

Generalforsamlingen startede i lørdags kl. 10 på Hotel Christiansminde. Som sædvanlig – det er der ikke noget underligt i – holdt langt de fleste af de 5.500 medlemmer sig væk. Nogle af dem, fordi de skulle til noget andet selvsamme dag kl. 11.30 på Centrumpladsen midt i Svendborg. Det var det tidspunkt, hvor der første gang – af en lille initiativgruppe – var indkaldt til en stille protest mod kommunens og dets Jobcenters behandling af sygemeldte borgere. Godt et halvt hundrede mennesker mødte op – heriblandt en del 3F-medlemmer.

Det er i det hele taget en sag – Jobcentrets behandling af sygemeldte borgere – som har fyldt meget i det sidste års tid. Først og fremmest for sygemeldte borgere selv og deres familier, naturligvis. Mange af dem er kommet godt og grundigt i klemme i systemet. Behandling af deres sag trækkes i langdrag, de sendes i meningsløse arbejdsprøvninger, de får nægtet førtidspension eller fleksjob, de får frataget sygedagpengene, de kan ikke få kontanthjælp. Mange af dem er mennesker, der har arbejdet hårdt hele livet, mange af dem er organiseret i fagforeningen 3F.

De har fyldt meget, disse sager. Også for de ansatte i fagforeningen 3F – og andre fagforeninger i byen for øvrigt. Det er ikke længe siden, at repræsentanter for ni fagforeninger og LO Sydfyn holdt møde og rettede en skarp kritik mod Jobcenteret i Svendborg med bl.a. disse meget barske ord: ”Der er ikke ordentlighed i sagsbehandlingen. Enkelte sagsbehandlere opleves ikke fagligt dygtige nok. Først giver sagsbehandlerne udtryk for, at de har nok dokumentation, og så viser det sig, at det er der ikke. Medlemmer tales ned til og er bange for at gå på Jobcentret. Borgeren mødes med mistillid. Ofte opleves, at sagsbehandlere sidder lægelige oplysninger overhørig. Ligeledes opleves, at lægelige udtalelser ikke indgår i de samlede vurderinger” (læs her). Formanden for 3F, Tonni Hansen, som for øvrigt også er formand for LO, udtalte dengang – det er bare halvanden måned siden: ”Det er hjerteblod for os det her. Og jeg forstår ikke, at der ikke oppefra sendes et signal om, at det ikke er godt nok i Jobcentret i dag. Og at det skal gøres bedre”. Det er ikke eneste gang, Tonni Hansen i det sidste års tid eller mere har udtalt sig kritisk om jobcentret. Klart nok, når medlemmer, ligefrem giver udtryk for, at de “er bange for at gå på Jobcentret”.

De har fyldt meget i pressen, disse sager. I den lokale presse meget i netavisen her, men også meget i DR Fyn og en del i TV 2/Fyn og Fyns Amts Avis. De har fyldt meget – Svendborg-sagerne – i den nationale presse også. F.eks. i dagbladet Information og først og fremmest i 3F’s eget Fagbladet. Et af de seneste numre af Fagbladet var – igen – fyldt med historier om, hvordan sygemeldte 3F-medlemmer så at sige mishandles i systemet. Flere af sagerne var – igen, igen – fra Svendborg.

De har fyldt meget alle steder – disse sager om ulykkelige mennesker, mange af dem nedslidt af hårdt fysisk arbejde. Så i beretningen over arbejdet i det forgangne år til generalforsamlingen i 3F Sydfyn i lørdags fyldte de … ingenting. Intet. Absolut intet. Ikke en linje. End ikke et ord. Nu skal enhver sag, fagforeningen har haft med at gøre i det forløbne år, jo ikke nødvendigvis nævnes i formandens og bestyrelsens beretning. Meeen … den her sag har dog immervæk fyldt meget. Og det er ikke, fordi der ikke blev leveret ord i de to beretninger til generalforsamlingen – den skriftlige på 12 sider og den mundtlige på seks sider. Men der blev ikke plads på de i alt 18 sider til at omtale kritikken af Jobcentret og konflikten med kommunen af samme grund – for slet ikke at nævne de mange 3F-medlemmer, som personligt har smertelige erfaringer som en sag på Jobcentret.

I beretningen bliver der – som det sig hør og bør og i øvrigt helt på sin plads – skældt godt og grundigt ud på VK-regeringens politik. En del af denne regerings politik administreres af kommunerne. Svendborg Kommune f.eks. Og det er anerkendt – også af 3F – at kommunerne kan agere indenfor den stadig strammere lovgivning på f.eks. sygedagpengeområdet. At der så at sige er et råderum – hvor man indenfor loven kan tænke først og fremmest på den syge borgers situation, eller først og fremmest på systemets og kommunekassens situation. Alligevel – det har også været kritikken fra 3F – er der på Jobcentret truffet mange umenneskelige beslutninger. Og så er det, man undrer sig: Hvorfor skældes der sådan ud på regeringen, men ikke på kommunen? Man kunne få den tanke, at det er fordi kommunen – i modsætning til staten – ledes af kammeraterne.

Men netop det forhold, at rådhuset styres af politikere, som 3F selv var med til at bringe til magten, burde da få 3F til at råbe højt, når disse politikere gør det modsatte af det, mange vælgere forventede af dem. Ellers er det, man nemt kan begyndte at tænke på sammenspisthed. Altså, i 3F sidder jo partikammerater med dem, som leder rådhuset. Formanden Tonni Hansen er SF’er. Ikke en hvilken som helst SF’er – nej, han er med i Villy Søvndals slankede landsledelse. Næstformanden, Bjarne Elnegaard, er socialdemokrat. Ikke en hvilken som helst socialdemokrat – nej, han er formand for byens socialdemokratiske fællesledelse og i tæt kontakt med byrådsgruppen. Kassereren, Bente Bondebjerg, er SF’er. Ikke en hvilken som helst SF’er – nej, hun er medlem af byrådet og sågar medlem af det Arbejdsmarkedsudvalg, som tilsyneladende stiltiende ser på det, som Jobcentret gør ved bl.a. 3F’s medlemmer. Og en af de faglige sekretærer, Flemming Madsen, er socialdemokrat. Ikke en hvilken som helst socialdemokrat – nej, han er mangeårigt byrådsmedlem, tidl. borgmesterkandidat.

Det er den slags, der gør det endnu mere iøjnefaldende, at der i beretningen til 3F’s generalforsamling ikke med et eneste ord står nævnt noget om Jobcentret. Beretninger, som i øvrigt ikke indeholder et eneste kritisk ord om bystyret. Det kan selvfølgelig være, at 3F-ledelsen ikke mener, der er noget særligt at kritisere partikammeraterne på rådhuset for. Fair nok. Men lige præcis på det område, der hedder sygedagpenge er der da noget at kritisere dem for – hvad bl.a. formanden har gjort flere gange. Blot ikke på generalforsamlingen – fagforeningens højeste myndighed – da den var samlet i lørdags.

Så iøjnefaldende er det, at netavisen har spurgt Tonni Hansen, hvorfor der i beretningen ikke er et ord om Jobcentret, når det nu har været så stor en sag det sidste år. Tonni Hansen svarer sådan i en mail:

”Ja, der har du egentlig en pointe. Det var også oppe at vende under beretningen (debatten om beretningen – red.), idet en enkelt spurgte til vort forhold til Jobcentret. Her fortalte jeg, at i forhold til uddannelse af arbejdsløse medlemmer havde vi et glimrende samarbejde med Jobcentret. I forhold til masseafskedigelserne på Vestas har vi et forbilledligt samarbejde med Jobcentret. I forhold til fleksjobaftaler har vi et godt samarbejde med Jobcentret. Men det er ingen hemmelighed, at på sygedagpengeområdet har vi ind i mellem haft et anstrengt forhold til Jobcentret, men at der nu bliver nedsat nogle arbejdsgrupper med henblik på at etablere tema-møder mellem blandt andet vores personale i 3F Sydfyn og Jobcentrets personale. Og det tror vi på, og det vil vi bruge ressourcer på, således at det er mit håb, at jeg på generalforsamlingen næste år kan fortælle, at også på sygedapengeområdet har vi et godt samarbejde med Jobcentret. Jeg nævnte også, at der selvfølgelig er sygedagpengesager, som er uproblematiske, og at vi oftest kun støder på de sager, hvor der opstår problemer af den ene eller den anden kategori. Og at vi, så vidt jeg kunne huske, har omkring 70 sager i øjeblikket fordelt mellem Jobcentret i Svendborg og i Faaborg-Midtfyn”.

Omkring 70 sager. Bare i øjeblikket. Come on, fagforeningsformand! Det er da et tal, der vil noget. Og ikke bare et tal – det er mennesker, der gemmer sig bag tallene. Ingen tvivl om, at 3F’s ansatte i det daglige gør meget for at hjælpe de medlemmer, der kommer i klemme i ”System Jobcenter”. Så meget mere underligt forekommer det, at det ikke med ét ord nævnes i beretningen.

Er det simpelthen, fordi den lokale 3F-ledelse ikke vil fornærme partikammeraterne inde på rådhuset? Eller ikke vil sætte dem i et dårligt lys? I så fald en helt og aldeles misforstået hensyntagen til politikerne. Et hensyn, som 3F-ledelsen hellere skulle udvise overfor de medlemmer, som er eller har været i klemme på Jobcentret – bl.a. ved at råbe højt, når der er lejlighed til det. På den årlige generalforsamling for eksempel.

HUSK: UNDERSKRIV MED FULDT NAVN, HVIS DU SKRIVER EN KOMMENTAR TIL ARTIKLEN.