Når den sociale virkelighed ikke er så køn

Frede Jakobsen

KOMMENTAR: Så tager vi den lige én gang til. Ikke for Prins Knud – men for Masoum Moradi, Henrik Nielsen og Curt Sørensen. De tre har i kor på det seneste byrådsmøde beskyldt Svendborgs NetAvis for at bringe en fejlagtig oplysning. En alvorlig én af slagsen. Det vil med andre ord sige, de har beskyldt netavisen for at lyve. Masoum Moradi gjorde det i et skingert tonefald, der var en bedre sag værdig. De to andre var ikke oppe i Moradis toneleje – men de fremførte den samme påstand som Moradi

Det kan netavisen ikke have siddende på sig. Derfor: 1. Netavisen lyver ikke. 2. Kommer vi uforvarende til at bringe fejlagtige oplysninger, så bliver de rettet. Den oplysning, som de tre byrådspolitikere mener er forkert – er ikke forkert. Det er til gengæld en oplysning, som de tre politikere måske ikke bryder sig om at høre – og slet ikke bryder sig om, at andre hører. Med andre ord en ubehagelig sandhed. Og det er jo noget helt andet.

Om end man ikke skulle tro det muligt, så er det efter byrådsmødet lykkedes Masoum Moradi at skrue sig selv op i et endnu mere skingert toneleje – på skrift i debatten her på netavisen. Netavisen beskyldes af Moradi for at lave konstrueret journalistik og for at lave journalistik som den, man lavede i Land & Folk og Sovjetunionen, og som man nu laver i Egypten og Iran. Hvad det så har med sagen at gøre…

Egentlig handlede sagen på seneste byrådsmøde om noget meget principielt – nemlig om kommunen skal anerkende kontanthjælpsmodtageres udgifter til fagforening og efterløn som nødvendige eller unødvendige, når Borgerservice beregner disse borgeres rådighedsbeløb, det vil sige, hvad de har at leve for, når de faste og nødvendige udgifter er betalt. Husleje, el, varme og så videre. I Svendborg kalder Borgerservice fagforeningskontingent og efterlønsbidrag for unødvendige udgifter. Beskæftigelsesministeren har sagt, at kommuner selv må bestemme, om man vil betragte den slags udgifter som nødvendige eller unødvendige. Svendborg fik rødt flertal ved sidste kommunalvalg. Derfor havde Jesper Kiel, Enhedslisten, foreslået nu at bruge det røde flertal til at ændre linjen – det vil sige, at kommunen fremover skal betragte fagforeningskontingent og efterlønsbidrag som nødvendige udgifter for folk på kontanthjælp. Det var der ikke flertal for i byrådet – for det røde flertal var ikke længere et flertal. De borgerlige og den tidligere SF’er Masoum Moradi, nu løstgående missil, ville end ikke tillade, at forslaget bliver sagsbehandlet i fagudvalget, Erhvervsudvalget.

Sagen om fagforeningskontingent og efterlønsbidrag er i det hele taget kun kommet frem i lyset, fordi Svendborgs NetAvis i december skrev en artikel om Jane Nielsen, langtidssygemeldt, som var røget fra sygedagpenge og ned på kontanthjælp. Hun havde søgt kommunen om hjælp til udgifter til medicin, men fik nej af Borgerservice. Og i den forbindelse udregnede Borgerservice, at Jane Nielsens rådighedsbeløb pr. måned var på 2.654 kroner om måneden – eller 88 kroner om dagen. Til mad, tøj, transport og så videre. Ikke meget, men i virkeligheden meget mindre. For ud af det beløb skulle Jane Nielsen også betale fagforeningskontingent, efterlønsbidrag samt kabel-tv og bredbånd. Disse udgifter anerkendte Borgerservice nemlig ikke som nødvendige udgifter. Jane Nielsen insisterede på at fortsat betale til fagforening og efterløn – hvilket betød, at hun dagligt kun havde 60 kroner at leve for. Og hvis hun fortsat betalte til kabel-tv og bredbånd, ja så ville hun havde 45 kroner til rådighed om dagen. Det var, hvad Svendborgs NetAvis skrev – beregnet ikke af netavisen, men af kommunens egen Borgerservice.

Det er ikke korrekt, sagde den konservative Henrik Nielsen (formand for det Erhvervsudvalg, som Borgerservice hører under) på byrådsmødet. Jane Nielsens rådighedsbeløb er ifølge ham mellem 138 og 158 kroner om dagen. ”Ikke fordi det er mange penge heller, men det er jo en midlertidig foranstaltning at være på kontanthjælp”, sagde han udglattende. Den socialdemokratiske borgmester Curt Sørensen kaldte det for et ”notorisk forkert rådighedsbeløb” – de 45 kroner, som netavisen havde oplyst. Og Masoum Moradi gav den ekstra gas, da han omtalte netavisens afdækning af forholdene for kommunens sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere som ”social pornografi, som udstiller borgere”. Om rådighedsbeløbet på 45 kroner sagde han, at det er en ”lodret løgn. Det er manipulation, så det basker”. Alle tre politikere gjorde også et nummer ud af, at netavisen ikke havde fået en såkaldt samtykke-erklæring fra Jane Nielsen – i så fald ville kommunens embedsmænd nemlig kunne udtale sig i sådan en personsag. Underforstået: Så ville der komme helt andre oplysninger frem.

Det er fuldstændig korrekt, at netavisen ikke har en sådan samtykke-erklæring. Hvorfor? Fordi man må gå ud fra som givet, at kommunen giver alle og de fuldstændig rigtige, hug- og nagelfaste oplysninger i sagen til den person, den handler om. Og på skrift. Det er disse oplysninger – leveret af kommunen selv – som netavisen har baseret sine artikler på. Breve og beregninger lavet af Borgerservice. Hvis embedsmænd mener, der er andre oplysninger end dem – oplysninger, som de i givet fald kunne give til eksklusivt til netavisen og ikke til den borger, det handler om – så er der da først noget, der er helt galt. Nej, kommunens egne breve, rapporter og beregninger, som de er leveret til borgeren – dem må man gå ud fra står til troende. Og tallene, som netavisen har brugt, de stammer fra et brev 12. november fra Borgerservice til Jane Nielsen. Tal, som viser et billede, som Masoum Moradi, Curt Sørensen og Henrik Nielsen måske ikke bryder sig om og ikke ønsker andre skal se – tal, der viser hvor lidt, kommunen mener folk på kontanthjælp skal kunne klare sig for i velfærds-Svendborg.

Borgerservice har da så godt nok, siden sagen kom frem, haft travlt med at kulegrave Jane Nielsens sag – ikke i et forsøg på at give hende bedre vilkår, men i et forsøg på at retfærdiggøre sig selv og kommunens politik. Og det nåede Borgerservice så inden byrådsmødet 25. januar. I et brev 17. januar til Jane Nielsen oplyser Borgerservice, at det er ”konstateret, at den tidligere beregning af dit rådighedsbeløb ikke er korrekt” – altså den rådighedsberegning, som var lavet af selvsamme Borgerservice. Borgerservice har opdaget, ”at man tidligere har glemt at medregne din indtægt fra Nordea på kr. 2.155,00 netto pr. måned” i pensionsudbetaling. Så nu er rådighedsbeløbet ikke længere 2.654 kroner om måneden, men 4.809 kroner. I forhold til de 45 kroner om dagen er det så nu beregnet til 117 kroner om dagen – forudsat Jane Nielsen insisterer på fortsat at betale til fagforening, efterløn og kabel-tv og bredbånd. Eller 132 kroner om dagen, hvis hun skipper udgiften til kabel-tv og bredbånd. Og så ligner tallet jo både det, Henrik Nielsen oplyste på byrådsmødet og Masoum Moradis påstand om, at Jane Nielsen får tre gange mere end det, netavisen har oplyst.

Siden har Jane Nielsen være i sin egen bank, det er også Nordea, for at få gennemgået sin økonomi med en tættekam. Det skete den 26. januar. Den gennemgang viser, at Borgerservice havde ret – i den første udregning af Jane Nielsens rådighedsbeløb. Hun har – når hun har betalt de nødvendige udgifter, hvilket i denne udregning også vil sige fagforening, efterløn og kabel-tv og bredbånd – et rådighedsbeløb pr. år på 16.507 kroner. Det vil sige 1.376 kroner om måneden. Og det vil sige 45 kroner og 88 øre om dagen. At leve for.

Med andre ord og bortset fra de 88 øre, så er det er præcis, hvad Jane Nielsen har oplyst. Det er præcis, hvad netavisen har skrevet – på baggrund først af Borgerservices egen beregning. Og nu gentager vi det – på baggrund af Nordeas beregning – én gang til for Masoum Moradi, Curt Sørensen og Henrik Nielsen. Velkommen til virkeligheden i Svendborg Kommune 2011!