Foto: Morten Faurby.

Svendborg Teater har torsdag og fredag “Besættelse” på programmet. Det er Svalegangen, der er på turné. Og det er ikke for sarte sjæle.

Forestillingen en fiktion baseret på retssagen mod den danske stikker fra  2. verdenskrig, Grethe Bartram. Grethe Bartram angav 70 danskere, herunder sin egen bror og eks-mand, til Gestapo under besættelsen. 33 blev deporteret til tyske kz-lejse, og ni vendte aldrig tilbage.

Vi følger retssagen mod hende efter krigen med klip tilbage for at forstå, hvordan det kunne gå så galt. Og vi bliver mere og mere i tvivl om, hvad det var, der drev hende. Var hun oprindelig kommunist og så nazist? Eller var hun ren opportunist? Hun fik diagnosen amoralsk selvhævdende psykopat af en psykolog under retssagen. Så var hun sindssyg?

Vi følger også broderen Christians tilfangetagning, forhør og tortur i Gestapos fængsel. Søsteren havde angivet ham for at omdele kommunistisk propaganda og ildpåsættelse, men han nægtede at tro, at søsteren havde noget at gøre med hans fængsling og forsvarede hende til det sidste.

Broderen bliver afhørt af den nazist, Grethe arbejdede for og var kæreste med under besættelsen. Og også dette forhold sættes der spørgsmålstegn ved. Var det for pengenes skyld, eller var hun forelsket i ham?

Under retssagen bliver hun fortrolig med fængselspræsten, som går i forbøn for hende hos hendes forsvarer. Samme forsvarer optræder nærmest som anklager. Og har han overhovedet rent mel i posen?

Hun har også et erotisk forhold til sin fangevogter, og påstår, efter dødsdommen er afsagt, at hun er gravid med ham, for kan man skyde en vordende mor? Hvad fangevogterens forlovede siger til den historie står hen i det uvisse.

Efter en appel i 1947 bliver Grethe Bartram benådet og idømt livsvarigt fængsel. I 1956 blev hun løsladt, flyttede til Sverige og blev senere svensk statsborger. Hun blev forretningskvinde, og har sidst givet et interview i 2010.

Forestillingen er et drama om de valg, vi træffer, og om de konsekvenser de får. Scenografien er enkel og sort/hvid, og det gør Signe A. Mannov som Grethe så meget mere tydelig, især når hun har sin røde kjole på. Hun spiller så medrivende, og vi skiftevis hader og beundrer hende. Hun rører os og river os med ned i den mørke del af sindet og op i den legende erotiske.

Jesper Dupont spiller nazi-officeren, og ham hader vi hele tiden. Hans tyske accent er lidt søgt, men han er troværdig i sin slibrige rolle.

Der er ikke noget at grine af i dette drama af Ann Sofie Oxendal, iscenesat af Lars Junggreen (som også spiller forsvareren). Og ind imellem er monologerne meeeeget lange og svært forståelige; men det er en forestilling, der er værd at se. Og giver noget at tænke over.

Der bliver i programmet advaret mod, at der bliver røget rigtige cigaretter på scenen. Ak, der er vi altså kommet til. Men så er De i det mindste advaret. Publikum gik dog pænt udenfor i vinterkulden i pausen!