Ebbe Dal, direktør for Danske Dagblades Forening.

Med uklædelig arrogance er Ebbe Dal gået til angreb på de små netaviser. Uklædelig, for han har ikke noget at have arrogancen i. Tværtimod burde han være lidt mere ydmyg end storskrydende, når man ser på den branche, han repræsenterer. En branche, hvor bladene falder – også når det ikke er efterår. En branche i krise. En branche, der er helt og aldeles afhængig af statslig kontanthjælp. Ebbe Dal er direktør i DDF – Danske Dagblades Forening.

Ebbe Dal har reageret lynsnart på, at en række jyske og fynske netaviser (heriblandt Svendborgs NetAvis) har dannet foreningen Lokale Danske Netaviser (LDN), bl.a. for at stå stærkere i diskussionen af, hvordan de 350 millioner årlige statskroner i mediestøtte skal fordeles i fremtiden (den milliard, dagbladene får som momsfritagelse er ikke i spil). Ebbe Dal gør, hvad han får sin kurfyrstelige direktørløn for: Han forsvarer med næb og klør de dagblade, han repræsenterer. Det er forståeligt, at han mener, det er dagbladene, der er afgørende for nyhedsformidlingen i Danmark. Det skal han mene. Det bliver det bare ikke mere rigtigt af.

FØDEKÆDEN

Hans hovedargument for, at pengene fortsat skal tilflyde hans medlemmer – i dette tilfælde specielt de lokale dagblade – er, at det er her, alting starter i den redaktionelle fødekæde. Det er herfra nyheder vandrer videre til TV, radio og større dagblade.

Og, skriver han om de uafhængige lokale netaviser, det er ”vældigt nemt at indtage positionen som den lille, som de store vil til livs, og det er som lovgiver lige så nemt at indtage rollen som den gode beskytter. Det er imidlertid pointen ved mediestøtteudvalgets forslag, at driftsstøtte er for professionelle væsentlige medier, som kan tillægges en betydning i den redaktionelle fødekæde og i den offentlige debat.”

Ebbe Dal mener at have fundet ud af, at det ikke længere bare er de større medier, der profiterer på de lokale dagblade, men at de små netaviser gør det samme. Fordi, skriver han, at ”som hovedregel er disse medier netop afhængige af de stedlige dagblade, hvis rolle i den redaktionelle fødekæde derved kommer til ikke blot at føre opad, men også nedad i mediesystemet. Det er de lokale dagblade, som er hovedkilde for f.eks. TV 2/Regionernes stationer, men de er altså også storleverandører af stof til de små lokale websites”.

For de første glemmer Ebbe Dal, at der også er nogen til at føde de lokale dagblade – udover levende kilder i lokalområdet er det f.eks. organisations- og foreningsblade, hvorfra dagbladene uden blusel planker mange historier.

For det andet er det notorisk i strid med sandheden, at de lokale dagblade føder de små uafhængige netaviser – i hvert fald de netaviser, som foreløbig er med i den nystartede forening. Beklager hr. Dal – men det er ganske ofte lige omvendt. Og dertil kommer – nok så vigtigt – at de lokale netaviser ofte tager historier op, som de lokale dagblade ikke vil røre ved. Eller de giver en anden vinkel på historier, som de lokale dagblade også har. Det kaldes mediepluralisme, hvis det begreb ellers siger Ebbe Dal noget. Altså flere stemmer end monopolets.

HVEM PLANKER HVEM?

Det skal i sandhedens interesse nævnes, at Ebbe Dal i sin leder anerkender, at nogle af de lokale netaviser gør et ordentligt journalistisk arbejde. F.eks. skriver han: ”I nogle tilfælde inspirerer de (de lokale dagblade – red.) til historier i disse websites, som er håndteret på en ordentlig måde. I andre tilfælde er brugen af stoffet lig med ophavsretlige krænkelser på samlebånd”.

For det første er der masser af selvstændige historier i netaviserne. For det andet inspirerer historierne i netaviserne også den anden vej rundt. Til historier i de lokale dagblade. Og den vej gør den helt samme problemstilling sig gældende. I nogle tilfælde håndterer de lokale dagblade det på en ordentlig måde – f.eks. ved at angive kilden. I andre tilfælde er de lokale dagblades brug af netavisernes stof lig med ”ophavsretlige krænkelser på samlebånd” – for nu at bruge Ebbe Dals egne ord mod ham selv og hans medlemmer.

HVEM BESTEMMER?

Ebbe Dal skriver også om netaviserne: ”Nogle af dem er til fals for annoncørernes ønsker. Andre ikke.” Medier skal være uafhængige af annoncører i deres indhold. Ingen skal kunne købe sig til redaktionel omtale – eller det modsatte: Via annoncer købe sig til at undgå kritiske artikler. At nogle netaviser – ikke nogle af dem, der er med i den nye forening – lader annoncører bestemme, ja, det kan meget vel være. Men den problemstilling gælder også andre steder. Desværre. Også på Ebbe Dals lokale dagblade: ”Nogle af dem er til fals for annoncørernes ønsker. Andre ikke”. Ikke desto mindre får de alle i dag del i den statslige mediestøtte.

Og sådan skal det fortsætte. Ifølge Ebbe Dal. Og ifølge mediestøtteudvalget, det såkaldte Dyremose-udvalg. Selv om mediestøtten omlægges fra støtte til distribution til støtte til journalistisk indhold, så vil de 350 millioner årlige kroner ifølge forslaget stort set fortsat strømme til de store bladhuse – til deres papiraviser og deres netaviser. Hvorimod der ikke skal gives driftsstøtte til de lokale netaviser, hvis de har under fem journalistiske medarbejdere – og det har de alle. Under fem altså. Endnu. Dyremose-udvalget kalder oven i købet den nye støtte til journalistik for demokratistøtte. Men afskærer alligevel de mange nye, små lokale netaviser fra del i støtten. Skønt det er dem, der faktisk har taget over dér, hvor de lokale dagblade har trukket sig tilbage. Det er dem, der igen har sikret en større lokal nyhedsdækning og mere debat. Altså sikret forudsætning for, at folk i lokalområder får den nødvendige information, som er en forudsætning for aktiv deltagelse i demokratiet.

Ebbe Dal lever ganske enkelt i fortiden – eller bliver betalt for at leve i fortiden. Han kan ikke – eller vil ikke – se, at tidevandet er ved at skifte. Der er ebbe for dagbladene, flod for nye netaviser, som i nogle lokalområder er på vej op på toppen, hvad angår nyhedsformidling og læsertal – mens dagbladene er på vej ned i bunden af medielandskabets dal.

Holdningen er arrogant, tonen skinger i Ebbe Dals kommentar. Sådan plejer det at være, når argumenterne ikke rækker.

Læs hele Ebbe Dals kommentar her.

Læs Kjerteminde Avis’ svar her.

Læs Esbjerg Netavis’ svar her.