Arno Kruse.

Af Arno Kruse 

Oscar Hansen og Carl Scharnberg var to af arbejderklassens digtere, som i levende live inspirerede i tusindvis af mennesker, og som fortsatte med at inspirere i tusindvis af mennesker med samme intensitet også efter de døde i henholdsvis 1968 og 1995.

Oscar Hansen var far til ”Når jeg ser et rødt flag smælde” plus en masse andet stedserødt, mens Carl Scharnberg var far til ”Det kan nytte” plus en masse andet stedserødt, og de to digteres idealistiske sange om solidaritetens og fællesskabets betydning var en fast del af arbejderbevægelsens sangrepertoire, når følelsen af solidaritet og fællesskab skulle have lidt åndelig føde.

I mit 65 år lange liv har oplevelsen af at synge deres sange vel nok været noget af det, der har givet mig de stærkeste følelsesmæssige oplevelser i relation til betydningen af sammenhold.

I dag, den 1. maj 2013, mødes mennesker rundt omkring i det ganske kongerige for at fejre arbejdernes internationale festdag.

Jeg fornemmer at kunne høre Oscar og Carl samstemmende råbe til Helle Thorning Schmidt, Bjarne Corydon og Anette Vilhelmsen: Der er ikke en skid at fejre. Forræddere!!!!

Selv om det kun er 45 og 18 år siden, Oscar og Carl sagde farvel til os, så fortjener de to idealistiske digtere en hilsen som anerkendelse af deres betydning for troen på solidariteten og fællesskabet som det bærende fundament i et samfund, hvor det fælles ansvar for hinandens ve og vel har absolut førsteprioritet.

Kære Oscar og Carl.

Jeg er trist og modløs, og savner Jeres varme.

Der er noget, der kikser. Det er rivende galt.

Vore venner de svigter og fylder mig med harme.

Solidariteten står på koldt, ikke bare på svalt.

 

Det ville formentlig ha’ ført til en torden,

hvis I skulle skrive om tidens tendens.

At tryne de små var jo aldrig i orden,

men nu er det praksis med nul konsekvens.

 

Jeg savner Jer begge. Jeg savner det mod,

som førte til strømmen af værker

om det, der gør sagen så stærk og så god,

at styrken er noget, jeg mærker.

 

I dag skal vi mødes, hånd i hånd med en ven

for at høre en masse bevingede ord.

Og så vil vi se, hvem der lister derhen,

hvor de sidder så smukt ved de rigtiges bord!

 

Vær glad for, I ligger, hvor I nu blev lagt,

jeg ved, at I ligger og græmmes

I nåed’ at sige, hva’ I sku’ ha’ sagt,

og derfor I aldrig vil glemmes!

Tak Oscar og Carl!

Jeg beklager dybt og inderligt, at Jeres efterkommere ikke har Jeres entusiasme og begejstring for solidariteten og fællesskabets betydning, men lader sig nøje med hvervet som administratorer af klassesamfundet.

(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).