Da Ellen kom til Svendborg

Af Jens Meincke

 

Fra venstre Öslem Saglanmak, Ellen Friis og Ellen Hillingsø.

Ellen kom til byen – men hun har også været her hele tiden. De ”nye” (skuespillerne) var så venlige at invitere Svendborgs Ellen’er i BaggårdTeatret. Torsdag og og igen i aften, fredag

Teatergruppen Hotel Pro Forma’s forestillig ”Ellen” er moderne teater. Det er anderledes teater.

Skuespillerne går på scenen med en tekst, der ikke er færdig. Der er ingen handling. Der er vigtige roller til lokale amatører, der kun medvirker i den by (det er fem byer i alt), forestillingen spilles. I Svendborg spilles den to gange.

Skuespillergruppen er tre meget forskellige kvinder (Ellen’er): En overklasse”agtig”, smuk Ellen Hillingsø, Ellen Friis (som er den første læspende stemme, jeg har hørt fra en scene) og Özlem (Ellen på tyrkisk ?) Saglanmak, den kønne indvandrer.

Handlingen? Jaeeee … den er ikke lige til at få øje på. Lad mig citere fra gruppens eget materiale:”Forestillingen er et møde mellem det fastende og det flydende, mellem stedet forankring og den tilrejsendes lyst til at se nye sammenhænge. Stedet bliver til på ny for øjnene og ørene af et publikum. Forestillingen er i gang, når publikum tager deres hovedtelefoner på. Det hele skabes som en tæt-til-kroppen oplevelse gennem høretelefonernes tredimensionelle forstærkning af lyd. Stemme og rum.” ??????????

Det er ikke så mystisk endda. Glid med strømmen. Man er vel underholdt og ind i mellem dukker trygge kendte lokale navne op som Launy, restauratøren, strudsekokken Jette, journalisten Frede og ikke mindst hotelværtinden Ellen (!), som også bli’r spurgt ud af en af de tilrejsende Ellen’er. Vi får også serveret et par Svendborg-sandheder (…eller?) fra forlydender om de autonomes magt til salg af Elvira og Sixtens gravsteder og nyheden om G9’s indtog i byen. Sømanden ved stambordet med den ternede dug og bajer i glasset holder diskret øje. Stykket indeholde nyttige, såvel som totalt unyttige oplysninger, men bliver alligevel sært vedkommende. De fleste kender jo ”en Ellen”.