Den er gal med hver fjerde afgørelse i Svendborg

Utilfredsheden med kommunen blandt de borgere, der har med Jobcentret at gøre, er vokset eksplosivt. Det fremgår af antallet af klager til Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Syddanmark. Næsten dobbelt så mange klagede sidste år over Jobcentrets og kommunens afgørelser. Helt præcis var antallet af klager over Svendborg sidste år 84 procent højere end i 2009. Denne voldsomme stigning står i skarp kontrast til antallet af klager til Beskæftigelsesankenævnet fra de øvrige kommuner i Region Syddanmark. Der var der også en stigning – men samlet set kun på 10 procent.

Beskæftigelsesankenævnet afgjorde i 2010 ikke mindre end 349 klager over Svendborg Kommunes afgørelser. Året før – i 2009 – var antallet af klagesager 190. Tallene fremgår af Årsstatistikken for 2010 fra Beskæftigelsesankenævnet, der har til huse hos Statsforvaltningen Syddanmark i Aabenraa. Og de er nævnt i et notat til et møde i onsdags i Arbejdsmarkedsudvalget i Svendborg Kommune – et møde, som tog de alarmerende tal til efterretning.

De fleste af klagerne fra svendborgensere handler om stop for sygedagpenge. Det er 35 procent af de 349 klager. 23 procent af klagerne handler om Loven om Aktiv Socialpolitik, 21 procent handler om afgørelser i pensionssager og 19 procent handler om afgørelse efter loven om beskæftigelsespolitik.

I notatet fra Jobcentret til politikerne i Arbejdsmarkedsudvalget reflekteres der ikke over den voldsomme stigning i antallet af klager. Til gengæld noteres det i notatet, at der er tale om en forbedring i 2010 i forhold til 2009 i antallet af sager, hvor kommunen får ret i Beskæftigelsesankenævnet. Og det er da også, hvad tallene fortæller. I 2009 gav Beskæftigelsesankenævnet Svendborg Kommune ret i knap 54 procent af klagesagerne. I 2010 får kommunen ret – det vil sige dens afgørelse stadfæstes – i 74 procent af klagesagerne. Omvendt betyder det altså også, at hver fjerde af kommunens afgørelser får tommelfingeren nedad i Beskæftigelsesankenævnet. Det vil sige, at kommunens afgørelser enten er blevet ophævet eller ændret af Beskæftigelsesankenævnet – eller ”hjemvist”, som det hedder, det vil sige returneret til kommunen med ordre om at behandle sagen igen. Nogle få af klagesagerne er blevet afvist af Beskæftigelsesankenævnet, fordi klagefristen var overskredet.

Nå, men ikke desto mindre: I hver tredje af klagesagerne får Svendborg Kommune medhold, det vil sige, at Beskæftigelsesankenævnet stadfæster kommunens afgørelse. Det er den slags tal, politikerne i kommunen altid henviser til, når de skal forklare, at Jobcentret, Pensionsudvalg, fleksjobudvalg – og hvem der nu ellers træffer afgørelserne – gør det godt og rigtigt. Men betyder tallene nu det? Er det det, statistikken fortæller? Næh, det fortæller de overhovedet ikke.

Hvad fortæller tallene så? Hvad betyder det, at tre ud af fire klager over kommunens afgørelser går klageren imod – det vil sige, at Beskæftigelsesnævnet stadfæster kommunens afgørelse? Det betyder, at den afgørelse, som kommunen har truffet, ligger indenfor lovens rammer. Det betyder ikke, at kommunen ikke kunne have truffet en anden afgørelse – en afgørelse, som havde været til fordel for borgeren. Som så – naturligvis – ikke ville have klaget. I øvrigt er det værd at vide lidt om, hvordan Beskæftigelsesankenævnet træffer afgørelse i disse sager, hvor der ofte ligger hundredvis af sider, der beskriver sagen. Når Beskæftigelsesankenævnet sidste år holdt møde, så behandlede det typisk 40 – fyrre! – klagesager pr. møde. Hvor langt kan nævnet så komme ned i hver enkelt sags substans? Og så var det for øvrigt kun godt en tredjedel af klagerne, der overhovedet blev behandlet af Beskæftigelsesankenævnet. Resten af klagerne blev afgjort alene af nævnets formand – som er Statsforvaltningens direktør eller en repræsentant for denne.

Men tilbage til kommunen. Mange af sagerne afgøres her på grundlag af skøn. Og de mange sager, som netavisen har beskrevet i de sidste mange måneder, viser, at Svendborg Kommune helst skønner til fordel for kommunekassen. I mange sager kunne kommunen godt have skønnet til fordel for borgerne – også indenfor lovens rammer. Men det sker ikke. Og det handler om politik. Om hvilken linje, politikerne lægger for arbejdet. Og en officiel del af kommunens politik er helt i overensstemmelse med regeringens: Der skal spares på de her områder. Godt nok er der en blå regering, mens styret i Svendborg er rødt. Men det gør tilsyneladende ingen forskel.

Kunne man forvente et ramaskrig fra politikerne i en rød kommune – der bryster sig af en social profil – når de ser, at antallet af klager fra borgere i disse sager er steget med 84 procent i de rødes første år ved magten? Ja, det burde man kunne. Men hvad hedder beslutningen i referatet fra det møde forleden i Arbejdsmarkedsudvalget, der behandlede de alarmerende tal? Den hed: ”Til efterretning”.