Dyr liberal privatskole – fup eller fakta?

Søren Kvistgaard.

Nordre Skole tæt på bymidten skal lukkes. Og Byskolen lige midt i byen skal lukkes. Hvis det står til politikerne i Svendborg Byråd. Den offentlige høring om skolestrukturen sluttede torsdag. Selv samme dag blev der annonceret start på en friskole i bymidten fra næste skoleår – en privat skole for økonomisk og uddannelsesmæssigt bedrestillede familiers børn. Skolen søger nu lærere, meddelte dentorsdag i en pressemeddelelse. Og henviste samtidig til en hjemmeside, som også blev åbnet torsdag.

I bymidten ligger i forvejen to privatskoler, Ida Holsts Skole og Haahrs Skole. Nu er der så annonceret en tredje fra det tidspunkt, hvor de to folkeskoler lukker, det vil sige fra næste skoleår. Liberal Friskole hedder den. Her er et par citater fra dens hjemmeside:

”Kvalitet koster. Det ved vi i Liberal Friskole. Vi har ikke udgifter til integration og specialundervisning og kan derfor bruge ressourcer på de elever, der ikke møder tilstrækkelige udfordringer i folkeskolen”.

”I Liberal Friskole tror vi på, at tests styrker børns faglighed. Selvfølgelig vægter vi også det sociale, men faglighed, lektier og orden er de bærende komponenter i skolelivet”.

”Mission: Vi ønsker en skole, der kan give store udfordringer for de børn, der kan og vil. For at sikre høj kvalitet i undervisningen i vores skole stiller vi krav til forældrenes uddannelsesniveau”.

”Betaling: For at sikre høj kvalitet i undervisningen i vores skole stiller vi krav til husstandsindkomsten. Finansieringen er på plads via brugerbetaling og et lovpligtigt tilskud fra Svendborg Kommune på 33.261 kr. pr. elev”.

Fup eller fakta? Fup – ud fra devisen om, at overdrivelse fremmer forståelsen. En gruppe forældre, som er utilfredse med politikernes plan om at lukke Byskolen, står bag. En af dem er Søren Kvistgaard. Han forklarer, hvorfor de torsdag oprettede hjemmesiden for Liberal Friskole og udsendte en fup-pressemeddelelse.

”Vi er en gruppe bekymrede forældre fra Byskolen, som forsøger at råbe politikerne bag skoleplanen op ved at anskueliggøre en meget sandsynlig konsekvens, såfremt byrådet vælger at tromle deres skoleplan igennem og lukke Byskolen: At Svendborg by får sin tredje privatskole. Både Haahrs og Ida Holst er – siden skoleplanen blev luftet første gang – blevet bestormet af forældre, der ønsker deres børn skrevet op til en plads. En klar reaktion på politikernes ønske om at skabe større skoleenheder i byens udkant, og en markering af, at dén plan går stik imod borgerønsket om mindre skoler med alt, det indebærer af nærhed, trivsel og tryghed. I hvert fald én af de to privatskoler har i øvrigt lukket for flere opskrivninger grundet den voldsomme efterspørgsel. En tredje privatskole vil trække flere velfungerende børn fra ressourcestærke familier ud af Svendborgs folkeskoler og dermed bidrage til at slå bunden ud af folkeskolens sociale og integrationsmæssige sigte. Og den vil være et dræn på kommunens økonomi, således at den spinkle besparelse, byrådet forventer at opnå via deres skoleplan, udhules endnu mere. Etableringen af en tredje privatskole er altså en stor økonomisk risiko for kommunens trængte økonomi, og én af de ting, der kan vende en eventuel besparelse til en ekstraomkostning i skolevæsenet. Og det er en social og integrationsmæssig risiko”.

”Overdriver I ikke, når I nævner sådan noget som høj husstandsindkomst og stræbsomme elever?”

”Jo, helt afgjort. Billedet af Den Liberale Privatskole er overdrevet, en let karikatur. Men samtidig gør vi opmærksom på den reelle sociale skævvridning, en tredje privatskole uundgåeligt vil medføre. Som nævnt er det primært stærke elever, der søger over i privatskolerne, hvilket fratager folkeskolen det ‘løft’, disse elever giver i forhold til deres kammerater, og ændrer den sociale sammensætning i folkeskolerne i retning af forholdsmæssigt flere af de mindre velfungerende elever.”

”Hvorfor tegner I et sådant perspektiv for fremtiden, hvis byskolerne lukkes? ”

”Fordi vi mener, det er et sandsynligt perspektiv. Efterspørgselen efter en tredje privatskole er til stede – det bevidnes af de stopfulde ventelister til Ida Holst og Haahrs. Og som vi har erfaret via arbejdet med – eller mod – den nye skoleplan, savner Svendborg ikke driftige forældre, der sagtens kunne stable en tredje skole på benene i utilfredshed med den skoleplan, byrådet ønsker at trække ned over hovedet på deres vælgere. En lukning af Byskolen og åbningen af en eventuel tredje privatskole har jo så også den kedelige konsekvens, at hele bymidte-området forbeholdes privatskoler – en udvikling, der skabes af et rødt bystyre, hvilket virker ganske bizart, idet en stærk folkeskole jo er en mærkesag for Socialdemokraterne og SF. Dette bekræftes af, at begge partier på den landspolitiske scene har meldt ud, at de vil bruge halvanden milliarder kroner på skoleområdet. Penge, som skal anvendes i offentligt, ikke privat, skoleregi.”

”Hvorfor kalder i ”skolen” liberal?”

”Vi har valgt at udstyre privatskolen med en liberal profil som et hip til bystyret om, at en ny privatskole måske er baseret på værdier og samfundssyn, som ikke er i tråd med bystyrets eget. Folkeskolens værdier er derimod kendte som ét af de store socialdemokratiske velfærdsprojekter gennem tiden, i overensstemmelse med bystyrets værdisæt.”, forklarer Søren Kvistgaard.