Søren Søndergaard.

Af Søren Søndergaard 

I den forløbne uge er der udbrudt en mindre borgerkrig mellem Den Internationale Valutafond (IMF) og EU. Årsagen er et internt IMF-notat, som meget bekvemt er blevet lækket til den amerikanske avis, The Wall Street Journal.

Af det 50-sider lange notat fremgår det, at der blev begået en række alvorlige fejl i forbindelse med behandlingen af den økonomiske krise i Grækenland og det store lån, som landet fik i maj 2010 for at undgå, at landet gik fallit.

”Ved et eftersyn af hvad vi har gjort over hele perioden, er der helt bestemt ting, vi kunne have gjort anderledes”, udtalte IMFs missionschef for Grækenland, Poul Thomsen, i forbindelse med offentliggørelsen af notatet onsdag den 5. juni om aftenen.

Selvkritikken går først og fremmest på, at IMF totalt undervurderede de negative konsekvenser af den nedskæringspolitik, som blev gjort til en ultimativ betingelse for nødlånet. Derfor fremlagde de også helt urealistiske prognoser for den økonomiske udvikling i Grækenland.

F.eks. forudså IMF et fald i den græske økonomi på 5,5 procent i perioden 2009-2012, men det blev på 17 procent. Samtidig forudså de en stigning i arbejdsløsheden til 15 procent, men den blev på 25 procent og er efterfølgende fortsat med at stige. I følge de sidste tal fra Eurostat, som blev offentliggjort den 31. maj, er arbejdsløsheden i Grækenland nu oppe på 27 procent. Det betyder, at 1.320.000 arbejdssøgende grækere står uden arbejde.

Imidlertid er IMF ikke alene om at håndtere krisen i Grækenland. Det sker indenfor rammerne af den såkaldte ”Trojka”, hvor også EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) indgår. Derfor er selvkritikken i virkeligheden også en kritik af EU.

Denne kritik kommer direkte til udtryk i IMF-notatet: ”EU-kommissionen, som i sine reformer havde mere fokus på overholdelse af EU-regler end af virkningen på vækst, var ikke i stand til at bidrage meget med hensyn til at finde vækstfremmende struktur-reformer”, hedder det blandt andet.

Denne kritik har fået en række af de ansvarlige EU-ledere, fra ECB-direktøren Mario Draghi til økonomi-kommissær Olli Rehn, op i det røde felt. Tydeligvis handler det om, at alle forsøger at fralægge sig ansvaret – eller i hvert fald eneansvaret – for den katastrofale medicin, som Trojkaen tvang ned i halsen på grækerne.

Men ud over at få Sorteper placeret, så er også noget langt alvorligere på spil. Af notatet fremgår nemlig, at IMF så bort fra sine egne regler, da de medvirkede til at yde et kriselån til Grækenland. I virkeligheden vidste man godt, at situationen allerede da var så alvorlig, at landets gæld burde være blevet nedskrevet i stedet for at få lån til at betale af på den.

Dette får Olli Rehn til at svare igen: ”Jeg husker ikke, at Dominique Strauss-Kahn krævede en tidlig gældsanering af Grækenland, men jeg husker klart, at Christine Lagarde gik imod det”, udtaler han med en ironisk henvisning til, at den daværende franske finansminister, Christine Lagarde, siden har afløst Strauss-Kahn som IMF-præsident.

Men både han og Mario Draghi bekræfter, at når man besluttede at låne Grækenland penge i stedet for at nedskrive landets gæld, så skyldes det ikke hensynet til Grækenland, men hensynet til at undgå, at euroen brød sammen.

”For 3-4 år siden, da tilpasningen i Grækenland blev diskuteret, var situationen meget anderledes – der var meget stor ustabilitet ,og risikoen for spredning til andre lande var meget stor”, sagde Draghi på en pressekonference i torsdags.

Umiddelbart kan det måske lyde meget uskyldigt. Men de,t der siges, er, at man af hensyn til at redde euroen tvang Grækenland til at optage nogle enorme lån, som man allerede dengang vidste, at landet ikke kunne betale tilbage.

Det kan de arbejdsløse og ludfattige grækere så tænke over, mens de oplever nye nedskæringer, bl.a. for at kunne betale renterne tilbage på nogle lån, som aldrig burde være optaget.

Vi andre kan overveje, om der var tale om dumhed eller forbrydelse!

(Søren Søndergaard er medlem af Europa-Parlamentet valgt for Folkebevægelsen mod EU).