Et godt kendskab til de lokale producenter og deres råvarer gør det let for forbrugerne at forstå, hvorfor Svendborg er Danmarks første Cittaslow by.

Af Rebecca Sophie Bach Jensen – rejen08@student.sdu.dk – og Anna Kirstine Kaae – ankaa08@student.sdu.dk

Søs Grützmeier.

Det skal smage. Det skal dufte. Og det skal være lokalt og lavet med eftertænksomhed. Værdierne bag Cittaslow og Slow Food er dybt forankret i tv-kokken Claus Holms arbejde og privatliv.

For ham handler det om nydelse, ægthed og renhed, og han foretrækker at holde det simpelt, mens han sigter efter hjertet.

”Jeg opfordrer folk til bare at kigge sig omkring. Mange tror, det bare skal gå langsomt, men det handler om at se sig om og nyde livet,” siger kokken om Cittaslow-tankegangen, som i grunden har været i Svendborg i mange år.

Det begyndte med de første fødevaremarkeder i Svendborg for 10 år siden, og i 2008 blev Svendborg officielt godkendt som Cittaslow.

Claus Holm har som kok også været inspireret af Slow Food-bevægelsen i mange år, og derfor gav han Svendborg-Cittaslow en varm velkomst, da konceptet kom til byen.

”Som kok handler det om at have kendskab til leverandørerne og råvarerne. Jeg skal vide, hvor det kommer fra. Så når jeg bliver tilbudt kød, der ikke kommer fra Danmark, bander jeg sælgerne langt væk,” fortæller Claus Holm, som godt kunne tænke sig, at flere erhvervsdrivende bakker op om Cittaslow, og at byen gør noget mere.

”Man skal tænke sig lidt om. Alt kan være Cittaslow, bare man serverer med et smil og tænker lokalt,” siger han.

Hos Svendborg Kommune erkender informationskonsulent og kontaktperson for Cittaslow-Svendborg, Søs Grützmeier, at det er svært at få konceptet helt ud over rampen og ud til den almindelige borger.

”Men Svendborg Kommune kan ikke bære dette selv, borgerne må hjælpe til,” siger hun om Cittaslow, som er et internationalt netværk af mindre byer, der har sin oprindelse 12 år tilbage i Italien.

’Citta’ betyder by og ’slow’ kommer af begrebet ’Slow Food’, som er fastfoods sunde modsætning.

”Slow Food handler om at kende de råvarer, man putter i sin mad”, forklarer Claus Holm.

Målet med Cittaslow har siden begyndelsen været at øge livskvaliteten i form af Slow Food og ved at fremme kvalitet, bæredygtighed og brugen af lokale produkter. Konceptet er desuden tænkt som et modspil til begreber som junkfood og standardisering og kvantitet frem for kvalitet.

Hos kommunen erkender man, at det er en stor opgave at føre en hel by ind i Cittaslow-projektet, og skal det lykkes i Svendborg, skal der mange aktører til.

”Derfor certificerer vi løbende forskellige typer virksomheder, som ønsker at blive en del af Cittaslow,” siger Søs Grützmeier, som synes, det kan være svært at forklare, hvad Cittaslow helt præcis er for en størrelse.

”Med dette tiltag ønsker vi at gøre noget godt for borgerne. Men det er så nyt for os endnu, at vi stadig er ved at finde vores egne ben at stå på,” forklarer projektets kontaktperson.

”Det er endnu svært at sige, om Cittaslow bliver en succes i Svendborg. For nogle kan ordet ’slow’ godt have en negativ klang, selv for borgerne i byen. Men Cittaslow handler ikke om at være langsom. Det handler om kvalitet og om at lære at skynde sig langsomt,” siger hun og peger på de mange små brikker, som gør Svendborg til Cittaslow.

”Byen har et kreativt miljø og gode kulturtiltag. Samtidig har Svendborg et godt ry, når vi spørger ude i verden. Folk siger: ’Det er så dejligt i Svendborg’, fordi de fornemmer den stemning, der er, de gode rammer og det kreative miljø”, fortæller Søs Gützmeier.

Det er ikke kun Svendborgs kokke, som tænker Cittaslow ind i måltiderne, blandt andet har byens ungdomsskole været inviteret til at deltage i et internationalt projekt med fokus på Cittaslow og Slow Food. Otte af skolens unge i alderen 13-16 år har i den forbindelse været med i et Cittaslow-projekt i en by i Tyrkiet, som også er en del af Cittaslow-bevægelsen. Projektet munder i 2011 ud i, at Ungdomsskolen udgiver kogebogen ”Young Slowfood”, en kogebog om slowfood, skrevet af unge til unge.

Ifølge klubleder Kim Hedemann fokuserede projektet på at bevidstgøre de unge om, hvad de spiser, og om, hvordan maden bliver til.

”Det handler om at skabe en kontrast til fastfood,” siger Kim Hedemann og forklarer, at næsten ingen af de unge kendte til Cittaslow, før de meldte sig til rejsen.

Samtidig kritiserer han kommunen for ikke at være god nok til at udbrede ideen om Cittaslow, hvilket Claus Holm nikker genkendende til. Tv-kokken frygter, at ord som ’Slow Food’ og ’Cittaslow’ kun tiltrækker den kreative klasse og ikke når helt derud, hvor han ønsker det.

”Det er blevet for de kloge og akademikerne. Derfor forsøger vi at trække det ned i øjenhøjde gennem forskellige tiltag som for eksempel en Slow food dag for studerende,” siger kokken, som driver firmaet Sans & Samling.

Dagen skal ifølge Claus Holm fortælle de unge gennem sanseoplevelser hvilke kulinariske muligheder, der findes i deres lokalområde. Visionen om at brede konceptet ud deler kokken med byens ungdomsskole, som inden rejsen til Tyrkiet forberedte sig ved at besøge flere af Svendborgs lokale restauranter, gårde og butikker, der alle beskæftiger sig med Cittaslow.

”De blev undervist i både økologi og bæredygtighed. Vi forsøgte også at lære dem vigtigheden i at skaffe årstidens råvarer fra lokalområdet, i stedet for drivhusdyrkede appelsiner fra Italien,” forklarer Kim Hedemann.

Udover kogebogsprojektet fortsætter Ungdomsskolen arbejdet med Cittaslow, og allerede i sommerferien udbyder skolen en Cittaslow-inspireret camp.

Rebecca Sophie Bach Jensen og Anna Kirstine Kaae læser journalistik på SDU. Sammen med en gruppe medstuderende sættter de i en serie artikler fokus på det kreative Svendborg – set med andre øjne end svendborgensernes egne. Har du tip til andre gode historier om den kreative klasse, så send en mail til journalisterne. Du er også velkommen til at ringe til journalisterne Anders Bak Kristensen (tlf. 22482857) eller Jakob Krohn Deleuran (tlf. 60775951).