Flere penge til skoler på flere matrikler

Udvalgsformand Hanne Klit (S).

Så er det sidste store søm ved at være slået i den storstilede ombygning af Svendborgs skolevæsen – formelt set skal beslutningen om ressourcetildeling op på Byrådsmødet den 29. marts til endelig vedtagelse, men reelt er den vedtaget nu. For på tirsdagens ekstraordinære møde i Udvalget for Børn og Unge var der – næsten da – enighed om, hvordan pengene skal fordeles i skolevæsenet fra det nye skoleårs begyndelse i august i år. Kun Enhedslistens Jesper Kiel er ikke med i enigheden.

Formanden for udvalget, socialdemokraten Hanne Klit, er godt tilfreds med den store enighed om denne del af skoleplanen. ”Det er rigtig fint, at det nu er faldet på plads”, siger hun

Fordelingen af ressourcerne kommer stort set til at følge det forslag, som politikerne vedtog den 9. februar og som har været i offentlig høring fra den 10. februar til den 1. marts. Kun på et af de ni principper for fordeling af ressourcer ændres der. Politikerne er enige om, at tage hen syn til de skoler, der har bygninger på flere matrikler. De skal have noget mere i grundtilskud end skoler, der kun er på én matrikel.

Der var i det oprindelige forslag til ressourcefordeling et punkt, som hed, at ”der gives en grundtildeling  pr. skole og en tildeling pr. elev”. Det ville have betydet, at grundtildelingen til en skole som f.eks. Sundhøjskolen og Gudme Skole ville være den samme. Imidlertid er der den store forskel – efter de mange ændringer, politikerne undervejs har lavet af skolestrukturen – at Sundhøjskolen ligger samlet ét sted. Mens Gudme Skole ligger tre steder. I Gudme, naturligvis. Og i de bygninger, som i dag og indtil sommerferien er Gudbjerg Skole og Hesselager Skole.

I flere af høringssvarene er det blevet rejst som et problem, at skoler, som ligger på flere matrikler, vil have større driftsudgifter – og hvis der ikke i grundtilskuddet tages højde for det, så vil det gå ud over de midler, der vil være til rådighed for undervisningen. Politikerne har således imødekommet disse indvendinger.

Politikerne – eller flertallet af dem – har derimod ikke taget hensyn til en anden indvendig i høringssvarene. En indvendig, som Jesper Kiel fra Enhedslisten til gengæld er enig i. Nemlig, at nogle skoler vil have lave klassekvotienter end det tilstræbte. Og de vil så få færre ressourcer til undervisningen end andre med højere klassekvotienter, fordi pengene tildeles efter antal elever. Jesper Kiel har derfor ønsket, at der ved fordelingen af ressourcer også skal tages et vist hensyn til antallet af klasser.

I Udvalget for Børn og Unge er der politikere fra både Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Tværsocialisterne – hvilket vil sige et stort flertal i byrådet. Med enigheden på tirsdagens møde om ressourcefordelingen bliver det dermed en formalitet at få forslaget vedtaget i byrådet. Det betyder, at ressourcerne til folkeskolerne fra næste skoleår skal fordeles efter følgende principper, som de er opsummeret til udvalget. Og altså med den ændring i det næstsidste punkt, at der i grundtilskuddet tages hensyn til, om skolen ligger på flere matrikler:

”De overordnede principper for den nye ressourcetildelingsmodel tager sit udgangspunkt i, at

· ledelse, budgetansvar og kompetence følges ad,

· flest mulige ressourcer placeres decentralt på skolerne,

· modellen skal være enkel og gennemskuelig,

· når barnet flytter, så flytter pengene med,

· skolerne sikres størst muligt økonomisk råderum og incitament til at skabe behovsbestemte og fleksible tilbud,

· modellen skal understøtte arbejdet med en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn med særlige behov. Dette er nærmere beskrevet i handleguide for “Vores fælles børn – fra bekymring til handling”,

· følgende socioøkonomiske faktorer skal medregnes i ressourcetildelingen: Forældres civile status, beskæftigelsesstatus, højeste gennemførte uddannelse, samlede bruttoindkomst, samt om forældrene er indvandrere/efterkommere,

· der gives en grundtildeling pr. skole og en tildeling pr. elev,

· elevtildelingen tildeles efter en differencieret takst pr. barn i forhold til folkeskolens opdeling i tre faser omfattende bh.kl. – 3. kl., 4. – 6. kl., 7. – 9. kl. samt 10. klasse”.

Politikerne blev også enige om ret hurtigt at lave en evaluering af ressourcetildelings-planen. Det vil ske allerede i februar 2012.

Udvalget tog på sit møde ikke stilling til et forslag fra Jesper Kiel om at lade Vestre Skole beholde udskolingsklasserne – i stedet for, som det er vedtaget, at flytte dem til Rantzausminde Skole. Udvalgets medlemmer var kun enige om at være uenige – og sende forslaget videre til afgørelse i Byrådet den 29. marts uden selv at komme med en indstilling.