De røde jubler ikke over minister-melding

Jesper Kiel har stillet forslag til byrådsmødet.

Tvivlen er større end begejstringen – i hvert fald hos dele af Svendborgs Kommunes røde flertal. Over en klar melding fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). En melding, som man ellers skulle tro ville vække begejstring hos det røde flertal: Kommunerne må godt, når de udregner rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere, betragte udgiften til efterløn og fagforening som nødvendige udgifter. Svendborg Kommune gør i dag det modsatte – i årevis har kommunen stemplet fagforeningskontingent og efterlønsbidrag som ”unødvendige udgifter”.

Enhedslistens Jesper Kiel har til næste byrådsmøde stillet forslag om, at kommunens Borgerservice skal ændre praksis og i fremtiden anerkende kontanthjælpsmodtageres fagforeningskontingent og efterlønsbidrag som nødvendige udgifter. Det får ikke flertal på byrådsmødet – selv om byrådet har rødt flertal. Grete Schødts, Socialdemokratiet, vil have forslaget henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Hun vil i øvrigt have det nærmere belyst, om det virkelig er rigtigt, at Svendborg Kommune kan ændre praksis på området. Og Masoum Moradi, løsgænger, men tidl. SF’er, mener umiddelbart ikke, at ministeren har ret. Han mener, at hun udtaler sig i strid med loven – det vil han nu have undersøgt nærmere.

Svendborg Kommune har i årevis betragtet kontanthjælpsmodtageres fagforeningskontingent og efterlønsbidrag som ”unødvendige udgifter”. Og vi kan ikke gøre andet, har Marianne Wedderkopp fra kommunens Borgerservice udtalt til Svendborgs NetAvis. Hun er blevet bakket op af Grete Schødts. På baggrund af netavisens afdækning af sagen rejste folketingsmedlem Line Barfod, Enhedslisten, sagen i Folketinget. Og i et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har beskæftigelsesminister Inger Støjberg nu forklaret, at det er den enkelte kommune, der fastlægger, hvad den betragter som nødvendige udgifter for folk på kontanthjælp. Det er altså lovligt, når Svendborg ikke vil anerkende disse udgifter som nødvendige. Men det er lige så lovligt at betragte dem som lovlige.

”Og så burde det vel sådan set være lige til for en kommune som Svendborg med rødt flertal at ændre linjen og anerkende disse udgifter som nødvendige udgifter”, siger Jesper Kiel, Enhedslistens byrådsmedlem.

Hvis Svendborg Kommunes linje skal ændres, så kræver det, at samtlige røde byrådsmedlemmer stemmer for. Det gør de ikke – ikke umiddelbart i hvert fald. Masoum Moradi mener umiddelbart, at beskæftigelsesministerens svar simpelthen er i strid med lovgivningen. ”Efter min bedste overbevisning tager ministeren fejl”, siger Masoum Moradi, for hvem det er magtpåliggende at understrege, at når han udtaler sig som politiker i denne sag, så er det fordi, den har med Borgerservice at gøre, ikke med Jobcentret, hvor han selv er ansat.

Masoum Moradi vil nu selv undersøge sagen. ”For der ligger helt klart afgørelser, der viser, at Svendborgs Kommunes nuværende linje er korrekt, Min vurdering er altså, at ministeren tager fejl. Hun er jo heller ikke en af de mest kompetente ministre. Og det er altså loven, vi skal følge, hvis den, som jeg mener, siger noget andet end ministeren”, siger Masoum Moradi. Han vil dog, hvis en undersøgelse viser, at Svendborg Kommune godt må anerkende disse udgifter som nødvendige, stå sammen med venstrefløjen og ændre linjen. ”Jeg har jo ingen interesse i at svigte fagbevægelsen i den her by”, siger han.

Fagforeningerne i byen er utilfredse med kommunens holdning til kontanthjælpsmodtageres udgifter til fagforening og efterløn. Og den tidligere fagforeningsformand, det socialdemokratiske byrådsmedlem Grete Schødts, er da også nu – i modsætning til før – klar til at ændre kommunens linje. Men først efter en nærmere undersøgelse af sagen. Hun forstår ikke, hvordan ministeren kan sige det, hun gør, når kommunens afgørelser i disse sager flere gange er blevet godkendt af Det Sociale Nævn. Indtil sagen er belyst nærmere, er hun i tvivl. Men hvis det viser sig, at kommunen godt må gøre det, som beskæftigelsesministeren netop har sagt, at den godt må, så er hun klar til at ændre linjen. Først skal borgeren dog gå til sin fagforening og A-kasse for henholdsvis at få nedsat sit kontingent og få undersøgt om efterlønsbidraget – uden koonsekvenser – kan stilles i bero. Først derefter mener hun så, at kommunens skal anerkende de to udgifter som nødvendige. ”Hvis det kan lade sig gøre, så mener jeg da det skal komme borgerne til gode”, siger hun.

Det kommer dog – ifølge Grete Schødts – på ingen måde på tale at vedtage Jesper Kiels forslag på næste byrådsmøde. Hele sagen skal ifølge hende op til behandling i Erhvervsudvalget, hvor hun er medlem. Og derefter skal sagen gå sin gang gennem det kommunale system.

Bente Bondebjerg, SF, siger, at hun går ind for at ændre Borgerservices holdning til fagforeningskontingent og efterlønsbidrag. ”Og selv om vi ikke har drøftet det konkret, så tror jeg, mine partikammerater er enige med mig”, siger hun.

Arne Ebsen, Tværsocialisterne siger, at han først vil have en orientering fra administrationen, før han kommenterer sagen. ”Jeg kender ikke så meget til området”, siger han. Men han vil følge de øvrige røde partier, hvis de mener, at kommunens linje på dette område skal ændres, forklarer han.

Jesper Kiel, Enhedslisten, er skuffet over dele af de røde partier. ”Ja, jeg er da skuffet over, at de ikke klart melder ud, at når vi ifølge ministeren kan gøre det, så gør vi det. Det burde man da kunne forvente af et rødt flertal”, siger han. Det er en noget anden reaktion, han havde forventet fra de andre røde partier, siger han: ”Når ministeren så klart siger, at vi godt må anerkende fagforeningskontingent og efterlønsbidrag som nødvendige udgifter for kontanthjælpsmodtagere, som jo altså skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så kan jeg altså ikke forstå deres betænkeligheder. Vi må altså gå ud fra, at et svar fra ministeren, er korrekt”.

Læs også “Minister: Svendborg Kommune tager fejl” 17. januar.