Skolepolitikere har givet hinanden mundkurv på


Skuffelsen løb gennem Svendborg sidst på fredagen. Hundredvis af forældre, lærere og andre borgere havde med frygt eller håb set frem til resultatet af mødet i Udvalget for Børn og Unge – om fremtidens skolestruktur. Klokken 12 satte de ni politikere sig sammen på Rådhuset. Klokken 16 gik de igen hver til sit. Blot med den ene besked til offentligheden: Vi mødes igen søndag aften klokken 19.
”Der er nogle ting, vi skal have diskuteret med vores bagland for at komme videre”, sagde udvalgsformand Hanne Klit (S) i en kort telefonbesked til Svendborgs NetAvis fredag ved 16-tiden – uden at uddybe det nærmere. Og senere fredag var det ikke muligt igen at få kontakt med Hanne Klit for at få hende til at uddybe, hvem det er, der skal have afklaret hvad med baglandet. Det var der nu næppe heller kommer noget ud af – fremgår det af det, andre af medlemmerne i udvalget siger. Ikke fordi de siger noget særligt, men det fremgår dog, at de har lovet hinanden at holde tand for tunge om forhandlingernes indhold. Overfor offentligheden altså. Selv Jesper Kiel, Enhedslisten, som ellers er skarp modstander af det, de øvrige partier er ved at lave på skoleområdet, har valgt at tage en mundkurv på. Han vil ikke sige en lyd om, hvad der foregik på fredagens fire timer lange møde. ”Det må de andre selv forklare”, siger han.

”De andre” vil bare ikke sige en lyd. Efter hvad netavisen erfarer, så skyldes det, at der blandt udvalgets øvrige otte medlemmer er et indædt ønske om at kunne lave et bredt forlig. Således, at de otte igen – ligesom på udvalgsmødet 18. august – kan stå sammen om en indstilling til Byrådet. De fem af udvalgsmedlemmerne venter derfor musestille indtil søndag i håb om at de sidste tre tager sig sammen og beslutter sig. De tre, der fredag ikke kunne tage klar stilling, er, erfarer netavisen, de tre Venstre-medlemmer. Det der med at skulle tilbage og drøfte noget med baglandet er tilsyneladende møntet på dem – mens de øvrige medlemmer ikke har behov for nogen ny drøftelse med deres bagland. Og det, som Venstre endnu ikke er klar på at tage stilling til, er forslaget om at gå tilbage til den model, som blev sendt i høring i efteråret med opbakning fra 26 af byrådets 29 medlemmer (kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti var ikke med). Det vil sige næsten den model – for nu er forslaget om at lukke Byskolen taget af bordet. Den skal bevares som en 0.-6. klassesskole. Venstres byrådsgruppe har allerede holdt flere møder – også med baglandet – men gruppen har haft meget svært ved at finde fodslag i skolesagen.

De partier, der er klar til at vedtage den oprindelige model plus Byskolen, har sådan set flertal. Socialdemokraterne, SF, Tværsocialisterne, løsgængeren Masoum Moradi og De Konservative råder over 16 af byrådets 29 mandater. Men de vil nødigt vedtage et skoleforlig med så lille et flertal – de vil gøre hvad som helst, næsten, for at få byrådets største parti, Venstre med 10 mandater, med i forliget. Mens de er fuldstændig ligeglade med Enhedslistens ene og Dansk Folkepartis to mandater.

Det er altså af hensyn til at få Venstre med, at der er lavet time-out. Men det er der ingen af skolepolitikerne i Udvalget for Børn og Unge, der vil lægge navn til. Faktisk vil de nærmest ikke lægge navn til noget som helst lige nu, hvor det mest virker, som om de håber på, det snart skal blive søndag klokken 19, så de igen kan forsvinde ind bag lukkede døre til forhandlingslokalet. Indtil da er der nogle af dem, der holder sig på afstand af telefoner. Det er som nævnt ikke lykkedes netavisen at få kontakt igen til Hanne Klit. Heller ikke Venstres ordfører på området, den tidligere formand for udvalget, nu menigt medlem, Lise-Lotte Tilsted, lykkedes det fredag at få i tale.

Udvalgets næstformand, tværsocialisten Arne Ebsen, var efter fredagens møde ikke synderlig snakkesalig, da det lykkedes netavisen at få fat på ham.

“Hvad kan du fortælle fra mødet, Arne Ebsen?”

”Ingenting. For der er nu brug for en tænkepause. Og i respekt for forhandlingssituationen har vi besluttet at holde kortene tæt ind til kroppen”, sagde Arne Ebsen.

Den konservative Henrik Nielsen var nogenslunde lige så snakkesalig. ”Underligt, Henrik Nielsen, I politikere plejer da at være vilde med at sige noget til pressen – så sig nu noget”. Den opfordring kom der ikke rigtigt noget ud af. ”Lige denne gang er mind mund fuldstændig lukket”, svarede Henrik Nielsen.

Løsgængeren, den tidligere SF’er Masoum Moradi var den, som det efter udvalgsmødet lykkedes at få til at sige mest – flest ord altså. Men uden det store indhold.

”Der er i og for sig ikke meget at fortælle”, fortæller Masoum Moradi, som derefter fortæller, at man i udvalget har diskuteret forskellige modeller, som man nu nøje kigger på, hvorefter man mødes igen søndag. Men samtidig siger han, at der ikke er blevet diskuteret noget nyt i forhold til, hvad der allerede har været fremme.

”Så forstår jeg det ikke, Masoum, med mindre altså at der er dukket noget nyt op. For det, der har været fremme, det må partierne da have haft en holdning til, da de kom til mødet fredag. Det må de da forlængst have klaret af med baglandet. Eller hvad?”

“Det, der er så vigtigt lige nu for os alle sammen, det er viljen til at få skabt et bredt forlig. Der er ingen af os, der gerne ser det ender med sådan en 15 mod 14-afstemning. Der er den vilje til at skabe et bredt forlig, der gør, at partier holder fast i forhandlingsbordet”, siger Masoum Moradi afværgende

”Vilje til at skabe et bredt forlig, siger du – men indeholdende hvad?”

”Du ved jo godt, at det kan jeg ikke svare på. Du får ikke mere svare før på søndag”, siger Masoum Moradi.

Læs også “Skoleplanen – når dagen er omme” 26. november.