Det bugner med tilbud for unge med appetit for kreativitet i Svendborg. Ikke alle er traditionelle. Det vidner byens lovlige graffitiarealer blandt andet om.

Af Brian Nebelong – brneb10@student.sdu.dk

 

I Svendborg er der flere lovlige graffiti-arealer. Foto: mitsvendborg.dk

En musiker med sin guitar har taget opstilling i en butik. Et par kunder har sat sig ned for at nyde det musikalske input, mens andre fortsat går omkring og betragter butikkens inventar.

På den anden side af gaden er prøverne til den første fredags-koncert i april i fuld gang på det musikalske spillested Harders.

Et væld af kulturelle tilbud skyller ind over borgere og besøgende i Svendborg, og det er ikke uden grund.

Svendborg er den ’tredjestørste by’ på det kreative danmarkskort, og derfor skal indbyggerne stimuleres kreativt, hvilket giver især den yngre del af Svendborgs indbyggere mange udfoldelsesmuligheder.

En af dem er de tre arealer i Svendborg, hvor man lovligt kan graffitimale. Her har byens graffitimalere, unge som gamle, uprøvede som prøvede, muligheden for at prøve kræfter med den knap så ansete malerkunst. I flere omgange har anerkendte udenlandske malere valfartet til byen for at udsmykke de 50-70 meter lange vægge, der bliver malet hvide hver tredje måned for at sikre konstant fornyelse.

De lovlige graffitiarealer, der har to års jubilæum til maj i år, er et innovativt samarbejde mellem Svendborg Kommune, Svendborgs Ungdomsråd og graffiti-klubben Svendborg Street Art. Formålet med graffiti-projektet er at styrke graffitimaleres muligheder for at dygtiggøre sig uden at skulle kigge sig over skulderen, når spraydåsen lystigt vandrer over bygningernes vægge.

”Det vil være godt, hvis projektet har en præventiv effekt, men det var ikke et erklæret mål fra starten,” forklarer kulturkonsulent i Svendborg Kommune, Birgitte Skriver.

Her yder den knap et år gamle ungdomsforening Svendborg Street Art en uvurderlig indsats for at sikre, at områderne ikke skændes af kriminalitet og hærværk, men i særdeleshed også at skabe relationer til de unge graffitimalere. Graffiti-relaterede arrangementer i og uden for Svendborg giver mulighed for, at de unge lærer hinanden bedre at kende og skaber et sammenhold med plads til mangfoldighed. Det forventes, at projektet forlænges med endnu et år til maj måned. Alle parter betegner det som en succes.

Michael Hedeholdt Bielefeldt Jørgensen og Mike Pedersen startede i efteråret 2010 Svendborgs stand up-forsamlingen op. De mente, at byen manglede et sted, hvor latteren skulle være drivkraften. Og det har byen taget rigtig godt imod. Faktisk deltager indbyggerne selv. For den anden onsdag i hver måned står mikrofonen åben for alle, der har lysten og ikke mindst modet til at stille sig op på scenen på Harders for at underholde det fremmødte publikum. Det har resulteret i seks arrangementer indtil videre, og stifterne af stand up-forsamlingen har noget helt specielt i ærmet til sommer.

”Der kommer nogle sjove arrangementer til sommer. Vi kan ikke sige så meget om det lige nu, men det bliver stand up på en ny og anderledes måde,” siger den ene af stifterne af stand up-forsamlingen, Michael Hedeholdt Bielefeldt Jørgensen, som forventer, at stand up-forsamlingen bliver til en kommunalt støttet forening med tiden.

Men det er ikke blot med graffitikunst og stand up, man forsøger at fange svendborgenserens opmærksomhed og interesse. Det sker også med ord. Den netop overståede litteraturfestival ’Ord over Svendborg’ var et omfattende samarbejde mellem blandt andre PSFyn, Svendborg Bibliotek, Harders og Giant Steps.

”Vi ville gerne have en festival, der var for hele byen og ikke bare de litterært interesserede. Vi har også valgt Svendborg på grund af det sunde litterære miljø, som faktisk godt kunne være sundere,” siger Kåre Wangel, som var PR- og økonomiansvarlig for litteraturfestivalen, der løb af stablen over to dage i marts måned.

”Vi havde fire åbne scener, hvor forskellige digtere kunne komme op. Scenerne var meget velbesøgte, og der var mange, vi ikke havde set før. Det gav os et indtryk af, at der er en stor litterær undergrund i Svendborg, som ikke har mange fora at komme ud i. Det er også en af grundene til, at vi er gået videre med ideen om at lave flere åbne scener og et skriveværksted,” uddyber Kåre Wangel om ’Ord over Svendborg’ og håber, at flere vil få øjnene op for de litterære arrangementer i byen.

Også Writers Camp genopstår til sommer i Svendborg. Det forventes, at byens unge fra juni i år vil kunne komme til skriveværkstedet for at bedre sig i det skrevne ord. Man regner med, at Writers Camp vil løbe i minimum et år.

Der er altså rig mulighed for de unge i Svendborg for at dygtiggøre sig inden for adskillige discipliner. Men hvordan holder man så på Svendborgs unge talentmasse?

Ebbe Lund fra Fremtidsfabrikken mener ikke, at man kan gøre noget ved, at de unge med tiden vil søge væk fra Svendborg for at videreuddanne sig. Det interessante er, hvordan man formår at få dem tilbage igen.

”Man skal passe på, at man ikke fjerner dét, som er kvaliteten her. Det er freden og roen. Men omvendt, hvis man skal tiltrække dem igen, så skal man også lægge kulturdimensionen ovenpå. Hvis man er i stand til at opretholde et varigt kulturliv, ser fremtiden lys ud for Svendborg,” siger sekretariatsleder Ebbe Lund fra Sydfyns UdviklingsSamarbejde I/S, også bedre kendt som SUS.

Ebbe Lund bakkes op af projektleder på Fremtidsfabrikken Sydfyn, Susanne Linnet Aagaard:

”Der er rigtig mange gode initiativer. Det er uanset om man snakker om Cittaslow eller Ge9-netværket. Jeg tror, hvis man kan begynde at samle nogle af de gode initiativer og styrke samarbejdet mellem dem, så ville det være fantastisk,” pointerer Susanne Linnet Aagaard fra Fremtidsfabrikken.

Svendborgs store graffiti-håb

Der er spirende fornemmelser i Svendborg i disse tider. Og det er ikke kun, fordi der er forår i luften. Byens lovlige graffitiareal har gjort Philip Vinten-Johansen så habil med spraydåsens fine støvsky, at han kan blive det næste store stjernefrø inden for graffitikunsten.

Af Brian Nebelong – brneb10@student.sdu.dk

 

14-årige Philip Vinten-Johansen (i midten) er et produkt af Svendborgs lovlige graffitiarealer.

Siden maj

måned 2009 har Svendborg Kommune taget en satsning med sine lovlige graffitiarealer, men den satsning kan meget vel komme den sydfynske by til gode i fremtiden. 14-årige Philip Vinten-Johansen har udviklet sig eksplosivt med graffitidåsen i hånden, mens byens vægge har været til fri kreativ udfoldelse for graffitimalere.

Kort efter åbningen af graffitiarealerne i Svendborg blev Philip Vinten-Johansen bjergtaget af den kunst, man kunne skabe med en spraydåse. Den fascination og glæde har gjort vejen til at blive bedre nemmere for den 14-årige knægt.

”Ingen er gode fra starten af. Jeg synes, det er sjovt at udvikle sig og se op til andre malere. Bare det at stå med dåsen i hånden var superfedt, synes jeg,” lyder det fra Philip Vinten-Johansen.

Selv om han har høstet mange og store roser fra miljøet, har han alligevel de malerplettede sko solidt plantet i den sydfynske muld.

”Det er sjovt at udvikle sig og være i tvivl om, hvordan ender det her nu op. Jeg er ikke særlig god nu, men hvis jeg øver mig, så tror jeg sagtens, at jeg kan blive bedre en dag,” siger Philip Vinten-Johansen.

Han har udviklet en fin sans for at genkende og værdsætte andres kunst. På den måde bliver han inspireret af kunsten selv, hvilket er en del af at udvikle sig og blive bedre, mener det 14-årige graffiti-håb.

”Jeg synes generelt, at mange af de gamle malere er superfede, men de har også mange års erfaring, forklarer Philip Vinten-Johansen.

Og respekten er gensidig:

”Philip vil gerne være revolutionær, han vil ikke være reaktionær. Han tilhører den fremadstormende generation inden for vores område. Han har virkelig talent og tænk på, han kun er 14 år. Når han bliver 20 år, tør jeg slet ikke tænke på, hvad han laver. Han er virkelig spændende”, fortæller formand i Svendborg Street Art, Søren Bo Østerkjærhuus, som selv aktiv graffitimaler og har været det i over 20 år.

Om Philip Vinten-Johansen viser sig at blive den næste helt store graffitimaler, vil tiden vise. Fremtidsudsigterne er dog helt klare, hvis man spørger ham, om han kan forestille sig selv med en graffitidåse i hånden om ti år:

”Ja, sagtens. Indtil den dag, jeg ikke kan trykke dyserne ned mere,” lyder det prompte fra det sydfynske graffititalent.

Graffiti er en overset kunstform

En sort sky af fordomme hænger over graffiti. Og det er ærgerligt, mener formanden for Svendborg Street Art. Graffiti er nemlig kunst på linje med maling på lærred, og mange graffitimalere overfører deres kreativitet til andre kunstformer. Håbet er, at folk med tiden bliver mere positive overfor kunstformen.

Af Ina Grønvig – ingro07@student.sdu.dk

Ofte bliver graffiti forbundet med underskrifter, de såkaldte tags, på f.eks. private huse. Graffiti ses som ødelæggende og ulovligt. Men sådan er virkeligheden faktisk slet ikke ifølge Søren Bo Østerkjærhuus, der er træt af de fordomme, graffitien døjer med.

”Problemet er, at ligeså snart jeg nævner graffiti i dag, så har folk en forudindtaget holdning til, hvad det er for noget. Graffitimalere får ikke den anderkendelse, de har fortjent”, konstaterer han. Søren Bo Østerkjærhuus er formand for Svendborg Street Art, der er en forening for graffitikunstnere. Og netop navnet på foreningen er et resultat af de fordomme, der er forbundet med graffiti.

”Folk bakker, ligeså snart der bliver sagt graffiti. Derfor har vi valgt at kalde det for street art, der er en videreudvikling af graffitien”, siger han.

Han fortæller, at problemet med graffiti er, at mange ser det, som om man ødelægger andre folks ejendom. Street art betyder i stedet, at man går ind og forskønner det offentlige rum.

”Folk giver os ikke kredit for, at der faktisk er nogen af os, som har beskæftiget sig med graffitien længe. For mit vedkommende i 27 år”, siger Søren Bo Østerkjærhuus.

De mange år i faget har nemlig været med til fremme den kunstneriske udvikling. Mange af de graffitikunstnere, som Søren Bo Østerkjærhuus har kendt længe, arbejder også med andre kunstarter, som f.eks. akryl og oliemaling på lærred. Eller formgivning, hvor man arbejder i forskellige materialer.

Søren Bo Østerkjærhuus savner, at graffitien opnår samme respekt for kunsten, som andre kunstformer får. Ifølge ham er graffiti et godt sted at udvikle sig kunstnerisk, da der bliver arbejdet meget med farvevalg og former. Han fortæller, at man i graffitien snakker meget om, hvordan man kan påvirke folk med sin kunst.

Bruno Hansen (SF) er formand for Udvalget for Kultur og Planlægning i Svendborg. Han mener, det er vigtigt, at folk skelner mellem, hvad der er graffiti, og hvad der er tags. For ham har tags intet at gøre med street art og graffiti.

”Problemet er dem, der laver tags. De ødelægger det for de unge, der gerne vil udtrykke sig med farver og maling. Og det er rigtig synd, at det er sådan”, fortæller Bruno Hansen.

Han mener dog, at politikerne kan hjælpe befolkningen til at få en mere positiv indgangsvinkel til den lovlige graffiti. Dette gør de ved politisk at sige, at de støtter op omkring graffitien og giver plads til kulturen i byen.

Bruno Hansen er selv glad for at se graffitien i bybilledet. Han mener, det gør byen levende.

”Jeg synes, street art er fantastisk flot. Det viser ungdom, og at der er liv i byen. Jeg er glad for, at de unge mennesker har mulighed for at vise deres kunst, og at vi har glæden af at se det, de laver”, siger han og forsætter:

”Og jeg tror, at der er rigtig mange borgere, der bliver mere optaget af kunstarten graffiti, og som synes det er spændende. Det giver et anderledes og levende miljø at færdes i. Jeg tror absolut, det er noget, byens borgere synes bedre og bedre om.”

Søren Bo Østerkjærhuus håber, at Bruno Hansen har ret i, at byens borgere synes bedre om graffitikunsten. En af pointerne med Street Art foreningen var nemlig at skabe et mere positivt syn på graffitien.

”Vi ser det sådan: Jo mere synlige, vi kan blive i bybilledet, jo mere folk gider skrive om os og fortælle vores historie, og så længe vi viser med handlinger, hvad vi står for, jo mere bløder vi op for den lidt mere konservative holdning til os. Det håber jeg i hvert fald”, siger Søren Bo Østerkjærhuus.

Brian Nebelong og Ina Grønvig læser journalistik på SDU. Sammen med en gruppe medstuderende sætter de i en serie artikler fokus på det kreative Svendborg – set med andre øjne end svendborgensernes egne. Har du tip til andre gode historier om den kreative klasse, så send en mail til journalisterne. Du er også velkommen til at ringe til journalisterne Anders Bak Kristensen (tlf. 22482857) eller Jakob Krohn Deleuran (tlf. 60775951).