Er der virkelig ikke noget at snakke om?

Udvalgets formand, Grete Schødts, har aflyst mødet.

KOMMENTAR: De snakker meget, politikerne. For meget, vil nogen mene. Men det er jo sådan set deres job, en væsentlig del af det i hvert fald. At snakke, altså. Så meget mere forbavsende er det, når politikerne ikke snakker. Især, når de slet ikke synes, der er noget at snakke om og derfor aflyser et møde på forhånd.

Nu er møder ikke i sig selv vigtige. For mange møder bliver holdt for mødernes egen skyld. Alle kender det: Når et møde er slut, bekræfter alle mødedeltagerne overfor hinanden, at det sørme var et godt møde – mens de hver for sig spekulerer over, hvad pokker der egentlig kom ud af det.

Nogle møder er vigtigere end andre. Tag nu møderne i byrådets stående udvalg. De holdes cirka en gang om måneden – bortset fra Økonomiudvalget, der mødes oftere. Men altså, i de andre udvalg går der en måned mellem møderne. Der er meget at snakke om. Problemer er der nok af på alle områder i Svendborg – eller udfordringer, som det hedder på nydansk. At der er nok at snakke om, fremgår af de ofte meget lange dagsordener.

På onsdag skal byrådets Arbejdsmarkedsudvalg mødes for første gang efter årsskiftet. Det vil sige, det skal udvalget alligevel ikke. Mødet er aflyst. For der er ikke noget at snakke om. Eller for lidt at snakke om – ifølge den officielle begrundelse for at aflyse mødet.

Undskyld, ikke noget at snakke om? I det udvalg, som politisk leder kommunens Jobcenter? Hvilket vil sige et af de rigtigt tunge områder i kommunen – økonomisk såvel som menneskeligt. Ikke noget at snakke om? I et udvalg, som sidst mødtes for en måned siden – den 8. december? Og som først mødes næste gang om en måned – den 9. februar?

Det er da lige godt mageløst. Jobcentret og ikke mindst dets behandling af sygemeldte svendborgensere befinder sig i noget, der ligner et stormvejr af kritik og debat. I dette og andre medier er der bragt sager frem om borgere, der er kommet alvorligt i klemme i systemet. Borgere, der er på sammenbruddets rand. Og flere af de store fagforeninger i Svendborg raser over den behandling, deres sygemeldte borgere får på Jobcentret.

Jo, der er nok at snakke om. Hvis de vil, politikerne. Kritikken er taget til, siden udvalget sidst holdt møde. Og lad os her bare nævne et par af de sager, der har været, siden udvalgets seneste møde for en måned siden – sager, som nok burde være en drøftelse værd mellem de syv byrådspolitikere, som sidder i udvalget, og som er dem, der udstikker retningslinjerne for Jobcenter-ledelsen – og dermed for de ansatte samme sted.

Tag nu f.eks. det årelange omkvæd fra Jobcentret – om at dets linje overfor borgerne bliver bekræftet i Beskæftigelsesankenævnet, når borgere klager over Jobcentrets afgørelser. Tja, på det seneste har der været flere afgørelser i Beskæftigelsesankenævnet, som giver borgere ret – og som altså underkender Jobcentrets afgørelser. Tag nu Mai-Britt Nikolajsens sag. Hun havde sammen med sin fagforening, 3F, klaget over, at Jobcentret havde stoppet hendes sygedagpenge. Det var godt nok før udvalgets sidste møde, at hun fik ret i Beskæftigelsesankenævnet i, at det var ulovligt, hvad Jobcentret havde gjort. Den afgørelse ankede Jobcenter-ledelsen – inden politikerne på et møde to dage senere i udvalget kunne have taget stilling til sagen. Sagen kom dog op i udvalget – og den officielle forklaring på anken blev, at det ikke var for at ramme borgeren (altså Mai-Britt Nikolajsen). Nej, det var først og fremmest for at lære af egne fejl – ved at anke ville man i Jobcentret få nærmere præciseret, hvad man havde gjort forkert. Noget vrøvl i sig selv – som vi allerede skrev dengang. For den mest uddybende begrundelse står normalt i Beskæftigelsesankenævnets første afgørelse.

Og hvad er der så sket siden da. Jo, Beskæftigelsesankenævnet har besluttet at stå fast på sin første afgørelse – det vil sige til fordel for Mai-Britt Nikolajsen. På forhånd havde Jobcenter-ledelsen bebudet, at hvis ikke Beskæftigelsesankenævnet ændrede afgørelsen, så ville man gå videre til den øverste myndighed på området, Ankestyrelsen. Hvilket da også skete. Uden at Jobcentret fik noget ud af det – i første omgang ikke andet end at gøre tilværelsen yderligere usikker for Mai-Britt Nikolajsen. I anden omgang fik Jobcenter-ledelsen et forsmædeligt nederlag – et nederlag, som også rammer politikerne i Arbejdsmarkedsudvalget, som bakkede Jobcenter-ledelsens anke op. Ankestyrelsen afviste ganske enkelt at behandle sagen og gav kort og klart Jobcenter Svendborg besked på at rette sig efter Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Og der kom ikke en mere uddybende begrundelse end den allerførste – dén, som Jobcenter-ledelsen ankede.

Var det måske en snak værd – blandt de politikere i Arbejdsmarkedsudvalget, som er politisk ansvarlige for Jobcentret?

Eller tag den sag fra Svendborg Kommune, som Ankestyrelsen rent faktisk har behandlet. Michael Nord havde – sammen med Metal Sydfyn – klaget til Beskæftigelsesankenævnet over, at Jobcentret havde stoppet hans sygedagpenge. Jobcentret fik ret. Men Michael Nord og fagforeningen klagede videre til Ankestyrelsen. Som behandlede klagen – og gav Michael Nord ret. Oven i rettede Ankestyrelsen en hård kritik af Beskæftigelsesankenævnets behandling af sagen.

Var det måske en snak værd – blandt de politikere i Arbejdsmarkedsudvalget, som er politisk ansvarlige for Jobcentret?

Eller tag sagen om Doktor Arbejde. Det kommunale Jobcenter har hyret den blandt sygemeldte borgere og fagforeninger berygtede læge Vibeke Manniche som lægekonsulent. Berygtet for i enhver sag at kunne finde en restarbejdsevne hos sygemeldte borgere – så kommunen kan sige nej til at give dem førtidspension f.eks. Og dermed spare en masse penge – bortset fra til Vibeke Manniche altså. En kvart million betalte kommunen hende på seks måneder sidste år for at komme med erklæringer om folk, hun aldrig har set. Og komme med vurderinger, som en lægekonsulent overhovedet ikke skal komme med – en lægekonsulents opgave er kun at oversætte andre lægers erklæringer til et sprog, sagsbehandlere på Jobcentret kan forstå. Vibeke Manniche gør det modsatte – og det tjener både hun og kommunen godt på.

Så, ærligt talt, det er vel ikke for meget at spørge: Er der ikke noget at snakke om i Arbejdsmarkedsudvalget?

Svaret er tilsyneladende: Nej, der er ikke noget at snakke om for udvalgsformand Grete Schødts (S), næstformand Bente Bondebjerg (SF), Christian Kaastrup (S), Bo Hansen (S), Jeppe Ottosen (V), Per Ulrik Jørgensen (V) og Jesper Ullemose (V).  Hvilket kun kan tages som udtryk for, at de syv byrådspolitikere enten er enige i Jobcenter-ledelsens linje overfor sygemeldte borgere. Eller er ligeglade. Afgør selv, hvad der er værst.