Ikke sandsynligt. At der bliver lukket seks skoler i Svendborg Kommune, altså. En eller to af skolerne på dødslisten står til at overleve. Hvilke skoler og hvorfor? Det giver Frede Jakobsen en vurdering af i dagens spidse kommentar.

Sådan lukkes de skoler, man vil have lukket

Af Frede Jakobsen

 

Frede Jakobsen kommenterer.

Rævestreger er der mange af. I særdeleshed i politik. Nogle gange er de ikke til at få øje på. Andre gange er de. Nogle gange er de oven i købet til at få øje på, allerede inden de er lavet. I politik kaldes de nu sjældent rævestreger. De kaldes mange andre ting. Taktik for eksempel. Eller bare et forhandlingsudspil, hvor der er smurt lidt tykt på – så der er noget at fjerne i forhandlingerne med venner og i særdeleshed fjender. Politiske fjender altså. Dermed har de – de politiske fjender – fået noget. Og dem, der kom med forhandlingsudspillet, får i virkeligheden det, de ønskede at få. Og så er alle tilfredse. Mere eller mindre.

Som optakt til et sådant forløb er udspillet om skolelukninger i Svendborg Kommune perfekt. Dramatisk ser det ud: Seks folkeskoler foreslås lukket. Det er hver tredje folkeskole. Der er nemlig 19 af slagsen i dag. 11 inde i byen, som nogle udtrykker det. Det vil sige i den gamle Svendborg Kommune, som nu slet ikke er by alt sammen. Og otte på landet, som i virkeligheden ikke er så langt ude på landet alligevel – men er de små bysamfund i de gamle Gudme og Egebjerg Kommuner.

To af de 11 skoler ”i byen” foreslås lukket – Byskolen og Nordre Skole. Og fire af de otte skoler ”på landet” foreslås lukket – Bymarkskolen i Ollerup, Sct. Michaels Skole i Oure, Hesselager Skole og Gudbjerg Skole. Eller udtrykt på en anden måde: Én af de fire folkeskoler i den gamle Egebjerg Kommune foreslås lukket. Men – hold fast! – tre af de fire folkeskoler i den gamle Gudme Kommune foreslås lukket.

Ærligt talt, den er så tyk, så den er til at få øje på. Taktikken. Hvordan i himlens navn havde det socialdemokratiske borgmesterpartis byrådsmedlemmer i deres vildeste fantasi forestillet sig at få byrådets største parti, Venstre, med på sådan et udspil? Altså det Venstre, som i spidsen har Lars Erik Hornemann, den gamle Gudme Kommunes sidste borgmester og den første i øvrigt i den ny, store Svendborg Kommune, indtil han 1. januar blev vippet af pinden af Socialdemokraternes Curt Sørensen.

Sandheden er, at det tror de heller ikke – at de kan få Venstre med på det forslag. Ikke på dét forslag, altså. Men nogen skal Socialdemokraterne have med – på en nyindretning af kommunens skolevæsen. Og der er ingen tvivl om, at en så radikal ændring af skolerne i Svendborg – af hensyn til holdbarheden – helst skal gennemføres med et temmelig stort flertal. Der er heller ingen tvivl om, at Socialdemokraterne gerne vil have et stort og bredt flertal bag. Ligesom der absolut heller ikke er nogen tvivl om, at det lille røde flertal – på 15 mod 14 borgerlige – slet ikke kan gennemføre de forslag, som er lagt på bordet. I det mindste vil Enhedslistens Jesper Kiel sige fra. Og så skal Socialdemokraterne og de øvrige røde partier hente borgerlige mandater for at få forslaget – eller dele af det – gennemført. Præcis samme situation tegner sig op til de budgetforhandlinger, som også går i gang nu. Socialdemokraterne, SF og Tværsocialisterne bliver nødt til at kigge til højre for at få et flertal – de har nemlig mere eller mindre opgivet Enhedslisten, som sådan set bare står fast på det, som også var partiets politik før valget.

Og hvad betyder det her så? Det betyder, at udspillet om at massakrere folkeskolerne i den gamle Gudme Kommune slet ikke er ment så alvorligt, som det ser ud. For selvfølgelig tror Socialdemokraterne da ikke for alvor på, at de får Venstre med på det. Og får Socialdemokraterne ikke Venstre med i en skole-løsning, ja så skal de have enten de to Konservative eller de to Danske Folkepartister med – eller begge partier. Det vil for det første heller ikke blive helt lige til, og for det andet ville det i givet fald kun give et lille flertal. Desuden ville det kunne give Venstre fantastiske muligheder for at puste til utilfredsheden og samle stemmer frem mod næste kommunalvalg.

Venstre har svaret lige så taktisk – sådan ser det i hvert fald ud: Der skal ikke lukkes nogen skoler i de små bysamfund. Punktum. Og hvis der skal lukkes skoler, og det skal der, så skal det være inde i byen. Punktum igen. Det var den umiddelbare og bastante reaktion fra Venstres Lars Erik Hornemann. Den tror han næppe på selv, den tidligere Gudme-konge, som for længst har sagt farvel til gården i det yderste af den gamle kommune, og nu bor ”i byen” – i det mondæne Troense.

Og så er der serveret til de kommende forhandlinger. Hvor Venstre vil slås med næb og klør for landsby-skolerne, vil lade sig overbevise om, at det ikke helt kan undgås at lukke skoler på landet, men til gengæld vil redde en eller to af dem. Gudbjerg og/eller Hesselager Skole. Hvorefter lukningerne vil fordele sig med to skoler i byen og to på landet – én i hver af de gamle Gudme og Egebjerg Kommuner, Sct. Michaels og Bymarkskolen. Og så fik alle – mere eller mindre – hvad de gerne ville have. Lukning af fire skoler – med den luns til Venstre, at partiet vil kunne bryste sig af, at det reddede Gudbjerg og/eller Hesselager Skole. Skønt de to skoler egentlig kun var med på den første døds-liste af taktiske grunde.

Men hallo, er der ikke lige noget, der ikke stemmer her? Forslaget om at lukke seks skoler, som blev offentliggjort i torsdags, er jo ikke det socialdemokratiske borgmesterpartis forslag. Det er et fagligt, sagligt og upolitisk forslag, som er udarbejdet af skolefolkene i embedsværket. Helt uden politisk forhåndsindblanding fra kommunens politiske ledelse – det vil sige Socialdemokraterne. Ikke sandt? Jo, jo – og månen er lavet af grøn ost.