Masoum Moradis afpresning lykkedes

KOMMENTAR: Man kan mene, at det 50 millioner kroners nedskæringsbudget, som Byrådet vedtog tirsdag aften, er et godt budget eller et skidt budget. For borgerne altså. Nå nej, ingen af byrådets 29 medlemmer mener, at det er et godt budget. Man kan mene, at det alternative budgetforslag, som Enhedslistens Jesper Kiel lagde frem, er godt eller skidt. For borgerne altså. Der er nu kun ét byrådsmedlem, der synes, det er et godt forslag. Ja, rigtigt gættet. Det er Jesper Kiel. Og man kan mene, at Dansk Folkepartis budgetforslag er godt eller skidt – nå nej, det kan man ikke. For partiet fremlagdeslet  ikke noget forslag.

26 af byrådets 29 medlemmer vedtog selvfølgelig det budget, som de for nylig indgik forlig om. Et budget, som betyder voldsomme nedskæringer i velfærden næste år. Og samtidig et oplæg til endnu større nedskæringer året efter. Et forlig indgået mellem den regerende røde blok bestående af borgmesterpartiet Socialdemokratiet, SF, Tværsocialisterne og løsgængeren Masoum Moradi og de to blå partier, Venstre og Konservative.

Venstres og Konservatives budgetordførere beklagede de store nedskæringer og besparelser næste år. Men var – omstændighederne taget i betragtning – mere end godt tilfredse. Specielt med det faktum, at budgettet blev vedtaget med et meget bredt flertal hen over midten. De borgerliges tilfredshed er til fulde forståelig. De har fået afgørende mærkesager med i budgettet. Og det er først og fremmest lykkedes dem at få hånds- og halsret over skattepolitikken resten af byrådsperioden – det vil sige til og med 2013. Borgmesterens og hans røde allierede vil ikke på noget tidspunkt kunne hæve skatten – hvis Venstre og Konservative siger nej. Og skulle de – guderne må vide hvorfor – på et tidspunkt sige ja, så kan de røde ikke genindføre dækningsafgiften, en erhvervsskat, som blev afskaffet af netop de borgerlige for fire år siden. En skat, som de er indædte modstandere af at genindføre.

S, SF, Liste T og Masoum Moradi har resten af byrådsperioden givet de borgerlige vetoret i skattespørgsmål. Det var prisen, de måtte betale, for at få de borgerlige med. En stor sejr for de borgerlige, som de har al mulig grund til at være tilfredse med.

Var der ikke andet at gøre for de røde? Ikke, hvis man skal tage deres undskyldninger for gode varer. Men det skal man heller ikke nødvendigvis. Igen på byrådsmødet brugte de røde politikere meget af tiden på at forklare, at de ikke kunne gøre andet, at de var kede af det, at de håbede folk ville forstå dem. For det er ikke deres egen skyld. Det er én mands skyld. Det er Enhedslistens Jesper Kiels skyld. Uden ham – de rødes 15. mandat – var der jo ikke længere noget rødt flertal. Og dermed ingen mulighed for at føre rød politik – hvilket i denne sammenhæng såmænd blot vil sige at holde de løfter, man afgav i valgkampen.

Den forklaring holder bare ikke – uanset, hvor meget 14 røde politikere mener, at budgetforslaget ra den 15. røde politiker er produceret i en drømmefabrik. Like it or not, men Jesper Kiels politik var kendt før valget og efter valget. Og det er den samme. De andre røde partiers politik var kendt før og efter valget – det er bare ikke den samme. Helt fra starten af det nye byråds periode 1. januar slog Masoum Moradi sig i tøjret – imod at samarbejde med Enhedslistens Jesper Kiel om Svendborgs økonomi. Det gjorde han i en sådan grad, at han skred fra SF og blev løsgænger. Hvilket med andre ord vil sige, at S, SF og Liste kunne vælge mellem Masoum Moradi og Jesper Kiel – men kun kunne få én af dem. Og dermed ville de under alle omstændigheder kun være 14 byrådsmedlemmer – mod de 14 borgerlige.

Ud fra den betragtning kunne ordførerne fra S, SF og Liste T lige så godt have brugt det tunge skyts imod Masoum Moradi – for at have tvunget dem til at samarbejde med de borgerlige om et historisk stort nedskæringsbudget. Men det gjorde de ikke. Naturligvis ikke. For de valgte jo hans linje. Og de valgte at samarbejde med de borgerlige (bortset fra DF) for at sikre, at borgernes vrede retter sig mod alle, og ikke kun mod borgmesterpartiet, SF og Liste T. Så i virkeligheden er det ikke Jesper Kiel og Enhedslisten, der har valgt. Det er de andre røde partier, der har valgt at underkaste sig pressionen fra Maosum Moradi – og dermed kunne de sådan set ikke gøre andet end det, Masoum Moradi mest af alt ønskede: Et bredt samarbejde om en – alt efter temperament – økonomisk genopretningspolitik eller benhård nedskæringspolitik. Vælg selv.