Syge og nedslidte mennesker skal have hjælp

Af Bo Hansen

Bo Hansen (S).

Jeg skriver denne klumme i erkendelse af, at dialogen har været alt for dårlig fra vores side i debatten om førtidspensioner og sygedagpenge. Det vil jeg gerne forsøge at råde bod på.

Lad mig starte med at understrege, at de mange sager har berørt mig dybt. Det kan læseren sikkert ikke bruge til ret meget, men ked af at mennesker kommer i klemme i systemet, det er jeg altså. Hvad kan jeg så gøre ved det? Noget kan jeg ikke ændre, og andet vil jeg forsøge at forbedre. Det må være alle politikeres mål, at de svage i samfundet får den hjælp, de har brug for, men det er desværre ikke så lige til.

Loven omkring sygedagpenge trænger til at blive lavet om – det skal ske i Folketinget. Jeg har svært ved at se, at kommunerne kan holdes til ansvar for de cirka 1000 mennesker om året, som på landsplan falder igennem velfærdsstatens huller og dermed mister deres sygedagpenge. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har flere gange hævdet, at det er kommunernes ansvar, at syge mennesker mister retten til sygedagpenge. Men loven er ministerens ansvar, og hun var advaret om hullerne i loven, allerede inden den blev vedtaget.

For det enkelte menneske er det en trist situation, da man ud over sygdommen også mister sin indtægt.

Det, vi kan sørge for lokalt, er at få afklaret den syges situation så hurtigt som muligt. Det er vigtigt for mig, at folk ikke føler, de bliver kørt rundt i systemet, mens de er under afklaring. Det kræver en effektiv forvaltningskultur. Forvaltningen i Jobcenteret gør allerede et stort stykke arbejde for at styrke samarbejdet med den enkelte borger og samtidig styrke dialogen med de lokale fagforbund.

Lovgivningen på førtidspensionsområdet skal overholdes, men debatten i dette medie har handlet om, hvordan den så er blevet overholdt i Svendborg. Svendborg har haft særligt fokus på antallet af tilkendte førtidspensioner. Grunden har været, at der i 2008 og 2009 har været givet mange førtidspensioner i kommunen. For mange? Det kan være svært at vurdere fra min stol. Samtidig kan det være svært at vurdere, hvor det rigtige niveau skal være, for det handler om mennesker, som står i hver deres specifikke situation. Hvorfor har det så været sådan? Hvis man ser på antallet af tilkendte førtidspensioner for 2007 er tallet faktisk lige så lavt som i 2010. Det kan der ligge flere faktorer til grund for, bl.a. at en omfattende kommunalreform kan have skubbet nogle ansøgninger til de to efterfølgende år og dermed skabt en vis ophobning.

Ovennævnte er blot tal og statistik; men det ændrer ikke ved, at syge og nedslidte mennesker skal have hjælp af det danske velfærdssamfund, og samtidig skal loven overholdes. Går disse to elementer op i en højere enhed?

Tallene er generelt ikke entydige, men det kunne ligne, at stramningen har været hård. Derfor arbejder Socialdemokraterne i Svendborg også benhårdt på at analysere på tallene. Når vi får et tydeligere overblik over situationen, må vi stille os spørgsmålet: Er det rimeligt at fastholde den særlige fokus på førtidspensionsområdet?

Nationalt har jeg store forventninger til den forhåbentlige nye regering, som kommer efter næste folketingsvalg. Jeg har en klar forventning om, at den vil vise et mere menneskeligt ansigt på disse områder. For imens debatten på Netavisen har raset med fokus på Svendborg, har vi jo samtidig set, at problemerne også findes andre steder, her tænker jeg bl.a. på Silkeborg.

Summa summarum – det er ikke kun et lokalt problem, men det ændrer ikke ved, at vi lokalt skal have en konstruktiv dialog omkring det.

(Bo Hansen er socialdemokratisk byrådsmedlem og medlem af Arbejdsmarkedsudvalget, som politisk er ansvarlig for Jobcentret).