’Den kreative klasse’ tog verden med storm, da begrebet blev introduceret i USA i 2002. Det var de kreative, som skulle sikre fremtidens velfærd. I Danmark tilhører en tredjedel af alle lønmodtagere den ombejlede klasse, og Svendborg ryger ind på en tredjeplads med sine mange kreative sjæle, som bestemt ikke savner storbyens puls.

Af Janne Villadsen Jensen – jajen10@student.sdu.dk

Richard Florida.

De drikker cafe latte, bor i København og læser dagbladet Information. De stemmer radikalt og sætter kun deres tænder i økologiske råvarer.

Der er masser af påstande om den kreative klasse, men sandheden er en anden, for de kan ligeså godt spise æg fra burhøns, arbejde i en bank og bo lige udenfor Svendborg.

Medlemmerne af den kreative klasse er nemlig udelukkende bundet sammen af deres virke som kreative og ikke på grund af deres politiske overbevisning, deres valg af fødevarer eller bopæl.

Godt nok bor en stor andel af de kreative i byregioner som København og Århus, men så slutter det også. For på en tredjeplads over byregioner med den største andel af kreative finder man Svendborg, skarpt forfulgt af Sønderborg og Marstal.

Men hvis ikke hele den kreative klasse drikker økologisk cafe latte på Café Europa på Højbro Plads i København, hvem er de så, og hvor bor de?

I 2002 udgav den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida bogen “The Rise of the Creative Class – and how it’s transforming work, leisure, community and everyday life”, der i dag er kendt i det meste af verden. I bogen analyserer professoren den amerikanske økonomi og finder, at det er kreativiteten og de kreative, der driver økonomien. Han definerer en ny kreativ klasse, hvor medlemmerne er forbundet af arbejdsadfærd og forbrugsmønstre, og hvor alle arbejder med innovation, nytænkning og udvikling. De er tiltrukket af frisind og kulturliv, og så er deres hverdag så ustruktureret, at de helst skal kunne forbruge, præcis når det passer dem. Det er dem, der skal satses på i fremtiden, fastslår Florida.

Lektor Mark Lorenzen fra CBS – Copenhagen Business School – udgav i 2009 bogen ”Den danske kreative klasse” sammen med Kristina Vaarts Andersen. Bogen er den første store undersøgelse af den kreative klasse og dens betydning for Danmark, og forfatteren forklarer, at den kreative klasse udelukkende er bundet sammen af deres kreative virke.

”Den eneste grund til at sætte en gruppe sammen i den kategori, som vi kalder den kreative klasse, er, at de er kreative, og at de alle arbejder ustruktureret. På andre parametre kan de sagtens være meget forskellige,” siger Mark Lorenzen.

I Danmark tilhører op i mod en tredjedel af alle lønmodtagere den kreative klasse. Men hvor Floridas analyse viser, at langt størstedelen af den kreative klasse i USA bor i storbyerne, for at få deres hverdag til at hænge sammen med deres ustrukturerede levevis, er situationen en anden i Danmark. Her bor størstedelen af den kreative klasse nemlig ikke inde i storbyerne, men i kommunerne op til de store byer eller i kommuner med højt serviceniveau.

Ballerup udenfor København er den danske kommune, som har den største andel af beboere, som tilhører den kreative klasse. Godt 47 procent er kreative, men det er ikke så overraskende, hvis man spørger Mark Lorenzen.

”I Danmark er vi vant til at have et mere afbalanceret forhold mellem arbejds- og privatliv. Den kreative klasse elsker alt, hvad der er ved storbyen, men de skal arbejde alt for meget og give afkald på det familieliv, som de holder så meget af, hvis de skal bo dér. Derfor vil de hellere bo i byerne lige i nærheden,” siger Mark Lorentzen.

Men ikke kun de københavnske forstadskommuner tiltrækker kreative mennesker, for med sin høje andel af kreative personer ligger Svendborg på en tredjeplads på landsplan, målt på sin andel af kreative. Årsagen er blandt andet de smukke omgivelser og attraktive velfærdsordninger som børnepasning og skoler.

”Det er området, som trækker, ikke de urbane kvaliteter. Hvis Svendborg begynder at plastre byen til med alt muligt for at få den til at ligne en storby, så er det ikke sikkert, det vil gøre noget godt. De kreative flytter hertil, fordi det er et smukt område, hvor det er dejligt at være,” siger Mark Lorentzen.

De kreative i Svendborg er ofte mobile og arbejder måske af og til hjemmefra, og derfor gør det ikke noget, at Svendborg ikke ligger lige i nærheden af en storby, forklarer Mark Lorentzen.

”Det er vigtigt, at man i Svendborg opretholder et kulturliv med eksempelvis koncerter og gode biblioteker. Så hopper de kreative gerne på cyklen og cykler ind til Svendborg midtby for at deltage i kulturelle tiltag,” siger han.

Siden Richard Floridas bog udkom, har mange forsøgt at få fingrene i den kreative klasse. Herhjemme gjorde Marianne Jelved (R) forfatteren Floridas bog til fast pensum for den radikale folketingsgruppe, mens Tony Blair og de amerikanske demokrater gik direkte til kilden selv for hjælp, da de skulle finde ud, hvordan deres valgkampagner bedst kunne ramme medlemmer af den kreative klasse. Årsagen til populariteten både i udlandet og herhjemme er, at den kreative klasse er penge værd.

”For Danmark som helhed er medlemmerne af den kreative klasse interessant, fordi de ikke forurener, men derimod producerer nye produkter, som kan eksporteres. Jo flere, vi kan få til at stoppe med at producere svinekød og skibe og i stedet få til at producere design og højteknologi, jo bedre. Rent samfundsøkonomisk,” siger Mark Lorenzen.

Men de enkelte kommuner i Danmark hiver også i den kreative klasse, for dels er de vellønnede og betaler mange penge i skat, dels skaber de kreative vækst.

”De kreative har det med at starte virksomheder op inden for nogle interessante brancher, som ikke støjer eller forurener, men som godt kan få en pæn omsætning. De kan altså ligge i mange forskellige byområder, uden at ødelægge dem,” siger Marks Lorenzen. ”Samtidig vil en by eller region med en stor andel af mennesker fra den kreative klasse tiltrække udviklingsafdelinger fra store virksomheder, som ikke selv kan gøre det så attraktivt for de kreative, at de flytter væk fra storbyerne eller de natursmukke områder.”

Siden Richard Florida præsenterede den kreative klasse for verden, har flere forskere og debattører været kritiske overfor begrebet. På den økonomiske side er der blevet stillet spørgsmålstegn ved årsagssammenhængen mellem en stor repræsentation af den kreative klasse og vækst, mens andre har talt imod klassebegrebet, som de mener, for længst er blevet begravet med Karl Marx.

Ifølge Henrik Jensen, lektor i Kultur og Idéhistorie på Roskilde Universitet, er ’den kreative klasse’ et alt for bredt begreb, som samtidig er svært at definere. ”Der skal mere til at definere en klasse end blot at opsætte et parameter omkring kreativitet,” forklarer han.

”Den kreative klasse er blevet et plus-ord. Der ligger en eller anden dyrkelse i begrebet ’kreativitet’. Alle vil gerne være kreative, derfor appellerer den kreative klasse til mange. Men egentlig er det et ret tomt begreb,” forsætter Henrik Jensen.

Ifølge ham er grunden til, at ideen om den kreative klasse har vundet så stor indpas, at der har været en samfundsudvikling, hvor øget individualisering er blevet meget aktuel.

”Vi lever i et individualiseret samfund, hvor vi skal realisere os selv. Vi vil gerne være specielle. Og den store rollemodel i den sammenhæng er kunstneren,” siger Henrik Jensen.

Svendborgs NetAvis har flere gange forsøgt at få en aktuel kommentar fra Richard Florida, men forgæves.

FAKTA

Richard Florida opdeler den kreative klasse i tre kategorier: Den kreative kerne, De kreative professionelle og Bohemerne.

• Den kreative kerne skaber nye ideer og produkter og består blandt andre af arkitekter, ingeniører og forskere.

• De kreative professionelle skaber ikke selv nye ideer, men bruger derimod den allernyeste viden. De har titler som ledere, finans- og marketingsmedarbejdere.

• Den sidste kategori er Bohemerne, som udgør den kunstneriske del af den kreative klasse. De er klassens spydspids og består af bl.a. forfattere, designere, kunstnere og musikere.

I alt udgør den kreative klasse ca. 30% af den amerikanske arbejdsstyrke.

Jane Villadsen Jensen læser journalistik på SDU. Sammen med en gruppe medstuderende sætter hun i en serie artikler fokus på det kreative Svendborg – set med andre øjne end svendborgensernes egne. Har du tip til andre gode historier om den kreative klasse, så send en mail til journalisten. Du er også velkommen til at ringe til journalisterne Anders Bak Kristensen (tlf. 22482857) eller Jakob Krohn Deleuran (tlf. 60775951).