Søfolk efterladt som vraggods i Svendborg

De efterladte søfolk på Lis Weber fiskede i havnen for at skaffe mad. Foto: ITF.

De forlod Svendborg 23. november sidste år – Nikolay Vaulin og Alexey Rodionov for at tage hjem til Rusland, Alexandr Brynda og Rolandas Lydis for at tage hjem til Litauen. Uden en øre på lommen. De havde flere måneders løn til gode for deres arbejde på Svendborg-coasteren Lis Weber. Rederiet var gået konkurs. Skib og fattige udenlandske søfolk blev efterladt – som det ofte sker med skibe under bekvemmelighedsflag.

Dengang gjorde Det Internationale Transportarbejderforbund (ITF) og fagforbundet 3F arrest i skibet i et forsøg på at sikre søfolkene den løn, de havde til gode. Lis Weber, der er indregistreret i den caraibiske ø-stat St. Vincent, har siden ligget ved Frederiksø. Nu bliver skibet sat på auktion, oplyser Morten Bach, skibsinspektør i ITF. Det sker den 18. november i Svendborg. Også skibet Comorant, der har ligget forladt siden januar i Frederiksværk, vil blive sat til salg.

”Vi håber, begge skibe bliver solgt, så sømændene kan få de penge, de har til gode. Det drejer sig om godt en halv million kroner. Og sømændene står forrest i køen efter penge, hvis skibene bliver solgt”, siger Morten Bach til fagbladet.dk.

Da Lis Weber lagde til i Svendborg den 27. oktober sidste år havde skibets fire søfolk ikke fået løn i fire måneder. Men de blev ombord – i håb om at få det. Havde de forladt skibet, så havde de været helt sikre på ikke at få en øre. Straks ved ankomsten til Svendborg forlod femte-manden ombord, bossen – den danske kaptajn – skibet og overlod den fire mand store østeuropæiske besætning til at klare sig selv.

Kaptajnen, der forlod den strandede skude, Niels Jørgen Lund, Vallensbæk, ejede selv 10 procent af kommanditselskabet Lis Weber, som Fionia Bank havde lukket for kreditten til. Det skete i forlængelse af, at en anden af ejerne, Randi Helt, var gået personligt konkurs. Randi Helt drev det svendborgensiske skibsmæglerfirma C.J. Helt videre efter stifterens, Carl Johan Helts, død i 2006, men firmaet blev i oktober sidste år begæret konkurs. Firmaet ejede 40 procent af kommanditselskabet Lis Weber. Det samme gjorde Benny Weber, Marstal, mens de sidste 10 procent var ejet af Peter Heiden, Munkebo.

I en måneds tid blev de fire østeuropæiske søfolk ombord på Lis Weber i Svendborg Havn i et forsøg på at få den hyre, de havde til gode. En lille hyre sammenlignet med danske forhold. Men en stor hyre for dem – og deres familier i Rusland og Litauen. De levede fra hånden i munden – bl.a. ved at fange småfisk i havnen.

Det Internationale Transportarbejderforbund og fagforeningen 3F i Svendborg gik ind i sagen med støtte til den russiske overstyrmand Nikolay Vaulin og de tre matroser, Alexey Rodionov fra Rusland og Alexandr Brynda og Rolandas Lydias fra Litauen. De fik offentligheden gjort opmærksom på de fire svigtede søfolk. Det betød bl.a., at private kom dem til undsætning med olie i sidste øjeblik, så lys og varme ikke forsvandt fra skibet. Private kom også med mad til de fire søfolk, og 3F arrangerede og betalte indkøbsture i byens supermarkeder. Kun på grund af denne solidaritet kunne de fire søfolk holde ud, indtil fagbevægelsen i november sidste år i Fogedretten i Svendborg fik gjort arrest i skibet. Først med det skridt kunne søfolkene være sikre på at få nogle penge, hvis og når skibet engang blev solgt.

Det var – ifølge Morten Bach fra ITF – også en privat person, som betalte de fire søfolks flybilletter hjem. De forlod Svendborg 23. november sidste år.

Sidste år strandede 45 udenlandske lavtlønnede søfolk i Danmark – som vraggods i en fremmed havn uden en øre på lommen. Det lykkedes i 2009 ITF at skaffe omkring to millioner kroner til efterladte søfolk på syv skibe, der var strandet i dansk havn. Til hjemrejse og manglende hyre. ”Et er, at lønnen mangler. Men ofte ejer strandede søfolk ikke en klink, og det betyder, at de ikke kan komme hjem uden hjælp”, har Morten Bach tidligere forklaret til fagbladet.dk.

Disse skibe er normalt ejet af danskere eller andre vesteuropæere, men sejler under bekvemmelighedsflag – f.eks. St. Vincent, Panama eller Malta, hvor skatten er lav, og hvor kontrollen med skibene og rederierne er minimal.

Hvis du lige står og mangler en coaster som Lis Weber, men gerne vil se den efter i sømmene først, så kan ITF-inspektør Morten Bach arrangere en rundvisning. Han kan kontaktes på bach_morten@itf.org.uk