Torben Jensen.

 Af Torben Jensen

Hvis det lykkes for Enhedslisten at få skiftet Helle Thorning ud med Lars Løkke, eller hvis Venstre havde vundet valget i 2011, ville Danmark på afgørende punkter se anderledes ud end i dag. Starthjælp, grænsebomme, børn i fængsel m.m.

Venstre har kritiseret regeringens kickstart, der sammen med andre initiativer skaber 20.000 arbejdspladser i år, arbejdspladser som ellers ikke ville være der. Uden den start ville der være færre arbejdspladser og dermed en højere arbejdsløshed end i dag.

Den halve års forlængelse af dagpenge fik ingen ros, akutpakken heller ikke og uddannelsespakken det samme. Hverken den yderste venstrefløj eller den borgerlig side har gjort deres til, at disse tiltag skulle have nogen let fødsel. Hvad værre er, de er ikke fremkommet med alternative forslag, som kan samle et flertal.

Hvis vi nu ser på akutpakken, så er der netop lige nu nået et opslag på godt 12.000, som har givet ca. 3.000 job. De private virksomheder har ikke nået at bidrage med det antal job, de har lovet; men aftalen løber flere måneder endnu. Så vi når måske at komme op på 16.000 opslåede job og samlet 5.000 folk i job. Det betyder, at det vil være det bedste initiativ, der er taget på job-området nogensinde. Samtidig har det kun kostet ganske lidt for dem, der har fået job, nemlig 25.000 kr. pr. stk. Ja – nogen arbejdsgivere snyder sig til det beløb, siger sortseerne, ja – der er altid nogen, som udnytter systemerne. Jeg vil kun spagfærdigt udtrykke, at jeg er glad for hver en, der kommer i job.

De borgerliges fattigdomsydelser holdt folk fast i fattigdom. Den nuværende regering afskaffede disse ydelser, og respekterer mennesker på væsentlige andre måder. Lad mig blot nævne, da regeringen afskaffede fradrag for private arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som betød, at alle danskere betalte for, at de bedst stillede med forsikringer kunne komme foran i køen.

Vi husker måske alle – f.eks. fra vores skoletid – når der skulle vælges til fodboldholdet ,og lille Peter stod tilbage, ham var der ingen, som gad have på holdet. Det samme sker i dag, når arbejdsgiverne med ”Den danske model” (som er en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering, hvor det centrale element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) vælger den eller de personer, de vil have, og resten kan ”sejle deres egen sø”, eller dem kan samfundet tage sig af. Det er så ikke lige ”Den danske model”, der er problemet, men arbejdsgivere som har mulighed for at løbe fra deres ansvar. Samtidig har de gule fagforeninger til at smadre disse aftaler.

(Torben Jensen er formand for Socialdemokraterne i Svendborg).