Der var – næsten – magi i luften

Af Jens Meincke

Basiro Suso med sin kora.

Spillestedet Harders fortjener megen ros for sine bidrag til mangfoldigheden i musik-tilbudene i Svendborg. De er i høj grad med til at sørge for, at der er tilbud, som ungdommen synes er spændende, men er heller ikke blege for at sætte f. eks. verdens-musik på plakaten.

Verdens-musik var der lørdag aften, hvor Harders blev gæstet af Basiro Suso Quartet. Dem kan vi godt li’ i Svendborg! Publikum var ikke så talstærkt, som det plejer at være. Det kan skyldes flere ting, men sikkert bl.a. en vis mæthedsgrad: Svendborg har været beriget med flere rigtig gode musik-events på det sidste. Men, der var som sædvanlig stor tilfredshed blandt de fremmødte, og der blev både danset og lyttet.

Der var desværre ikke oversættelse til sang-teksterne. Kapelmester og kora-spiller Basiro Suso, der er fra Mali, synger også, og er det, man i Vestafrika kalder ”Griot” – en slags troubador, der i sang fortæller en historie, en beretning, et digt eller virkelighed, men næsten altid en go’ historie.

En kora er et strengeinstrument, en afrikansk udgave af en luth, men med flere strenge og en noget mindre kostbar opbygning, baseret på en stor kalabas(en halvdel betrukket med ko-hud). Normalt har den 21 strenge, men fås også med flere (jeg talte ikke Basiro Susos).

Basiro Susos gode legekammerat, slagtøjsspilleren Malek Jagne, har boet i Svendborg, men er fra Gambia. Også her spiller en halv kalabas en stor rolle, som et af de væsentligste i udvalget af slagtøjs-instrumenter, som Malek betjener. De to vestafrikanere danner kvartet med to danske legekammerater: Nils Ryde på bas og Mikkel Nordsøe på diverse Guitarer. Bl.a. en ”oktav-guitar”, som i størrelse minder om en børneguitar, men som i lyd klæder koraen rigtig godt. Der var helt tydeligt en rigtig go’ energi og kontakt de fire musikere imellem, og selv om musikken i sit udgangspunkt var meget vestafrikansk, var der go’ plads til, at de to danske strengespillere kunne vise deres opfattelse af musikken i både lange og mindre lange soli.

At sige, at der var ”magi i luften”, er måske lige stærkt nok, men der var en pokkers god stemning, og publikum kunne lægge øre til noget pokkers go’ musik. Kom snart igen Basiro Suso Kvartet.