Christian Haars første dag på anklagebænken

Christian Haar. Foto: Bukkehave

Han står lige inden for den tunge dør til byretten, Christian Haar. Mange gange har jeg skrevet om ham, mangemillionær og eneejer af Bukkehave A/S, som i dag hedder Bukkehave Corporation A/S. En enkelt gang talt i telefon med ham. Siden har han ikke svaret – hverken på telefon eller mail. Som han står der og smilende trykker min hånd, ligner han ikke en mand, der risikerer snart at skulle vinke farvel til 26 millioner kroner. Måske fordi han har råd til det. Helt sikkert fordi han ikke tror, han mister dem. Eller måske begge dele.

Det er mandag, dag 1 i Bagmandspolitiets sag mod Svendborg-firmaet Bukkehave Corporation A/S. Verdenssituationen er kommet til byretten i Svendborg. Klokken 9.15 starter sagen, hvor Bagmandspolitiet kræver 25,9 millioner kroner konfiskeret fra selskabet. Penge, som SØK – som Bagmandspolitiet egentlig hedder – mener, selskabet har tjent på ulovlig handel med det tidligere diktatoriske Saddam Hussein-regime i Irak.

Hvis han er bekymret, Christian Haar, Svendborg-drengen, der startede som kontorelev i Bukkehave og siden blev eneejer af selskabet, så lader han sig ikke mærke med det. Jeg siger til ham, at vi jo – skønt jeg flere gange har forsøgt at få hans kommentarer til en historie – desværre kun har talt sammen én gang. Det var, da han bekræftede, at han flyttede fra Svendborg til Lugano i Schweiz. ”Ja, det fik du meget ud af”, siger han og tilføjer, at han i øvrigt ikke synes godt om det, netavisen har skrevet om ham og Bukkehave. Siden den telefonsamtale har han ikke reageret på henvendelser fra netavisen.

Men ham smiler, Christian Haar. Og er imødekommende. Selv om han om lidt skal op på første sal i retssal 3 – dér skal han sidde i otte dage. På anklagebænken. I en sag, som har været længe undervejs. 14 danske firmaer har været anklaget for at omgå FN’s såkaldte Olie for Mad-program under FN-embargoen mod Saddam Husseins Irak. 13 af dem har frivilligt indgået forlig med Bagmandspolitiet og har betalt ved kasse 1. Men ikke Bukkehave A/S og Christian Haar. Det er derfor, verdenssituationen nu er havnet i byretten i Svendborg. Og den stopper næppe der – i hvert fald ikke, hvis Bukkehave taber og dømmes til at betale de 25,9 millioner kroner, som Bagmandspolitiet kræver.

”Ja, så anker vi. Eller jeg vil sige, at det kan ikke udelukkes, at vi anker. Det er vel nærmest sådan, politikere svarer. Alt det, vi har foretaget os, er godkendt af myndighederne, både i Danmark og i FN. Så vi er kun interesseret i at få sandheden frem. Der er i øvrigt ikke noget at konfiskere. Vi har ikke tjent på handlerne”, siger Christian Haar i en pause i det daglange retsmøde.

Sådan ser han ikke på det, anklageren fra Bagmandspolitiet, vicestatsadvokat Hans Jakob Folker. Han fremlægger en helt anden historie for retten og dommer Bente Thanning og de to domsmænd – samt business-pressen, der er kommet til Svendborg i dagens anledning og fylder op ved siden af de lokale medier: Berlingske, Børsen og ritzau. Tavsheden i retssalen er bastant, mens alle venter på dommeren og de to domsmænd. Christian Haar bryder – ubekymret eller nervøs, det ved kun han selv – stilheden: ”Det er jo helt gravkammerstemning”, siger han pludselig ud i retslokalet. ”Det er bare ro op til kampstart”, replicerer anklageren.

I en timelang fremlæggelse af sagen – herunder gennemgang af 15 kontrakter fra 2000-2002 på i alt 125 millioner kroner mellem Bukkehave A/S og irakiske myndigheder – fastslår Hans Jakob Folker, at det ikke handler om straf til Christian Haar (ifølge straffeloven er sagen forældet) men om konfiskation af ikke under 25,9 millioner kroner. Når de mange timers fremlæggelse skæres ned til få linjer, så er Bagmandspolitiets påstand, at Bukkehave A/S har betalt returkommission til det irakiske diktaturs organer – for at få ordrerne. Under FN-embargoen var det tilladt at handle med regimet af humanitære grunde for at sikre f.eks. mad og medicin til det irakiske folk. Dertil var der skabt det såkaldte Olie for Mad-program under FN. Irak kunne sælge olie, pengene blev sat ind på en særlig FN-konto, som så blev brugt til at betale firmaer, bl.a. Bukkehave, som leverede varer til Irak. Alle kontrakter skulle godkendes af FN. Men det irakiske regime forsøgte – med held – at få penge ud af programmet til sig selv. Det skete ved at kræve 10 procent oven i prisen på en kontrakt – som betingelse for at et firma kunne få kontrakten. Firmaerne skulle altså overfakturere til FN-kontoen og sende de 10 procent til regimets egne bankkonti. På den måde var firmaer over alt i verden – og altså også 14 danske – med til for Saddam Husseins regime at hvidvaske en del af de irakiske penge på FN-kontoen. Og sende dem ulovligt direkte til regimet. Som dermed fik mange frie midler – hvilket sådan set ikke var meningen. Tværtimod. Over 1,5 milliarder dollars skal Saddam Hussein-regimet ifølge Bagmandspolitiet på den måde have skaffet sig via firmaer i hele verden.

Bagmandspolitiet siger, at disse ulovlige returkommissions-aftaler ikke fremgår af de kontrakter, som Bukkehave A/S fik godkendt i FN. De fremgår i stedet af såkaldte sideletters – tillægsaftaler – som er lavet ved siden af kontrakterne. Returkommission, som Bagmandspolitiet også kan se er indbetalt til det irakiske regime.

Hvad Christian Haar selv siger til disse anklager, det får han først lejlighed til at svare på i dag, tirsdag. Han skulle have været afhørt allerede mandag. Men tiden løb ud – bl.a. fordi hans forsvarer, Jesper Fabricius, brugte lang tid på at læse op af en FN-undersøgelsesrapport, der ifølge ham dokumenterer, at alle myndigheder, nationale såvel som internationale, var helt og aldeles klar over, at der blev betalt returkommission fra alle firmaer til Saddam Hussein-regimet. Ellers havde firmaerne ikke fået kontrakterne. Hans lange gennemgang af rapporten mere end antyder, hvad der vil blive linjen i forsvaret for Bukkehave: Ja, vel er det ulovligt at gå over for rødt, men myndighederne stod og så på, at vi gjorde det, at alle gjorde det – og myndighederne lod os gøre det!

Christian Haar flyttede sidste år fra Svendborg til Schweiz og omorganiserede hele Bukkehave-koncernen og ejer-selskabet Haar Holdings. I dag er han hverken i bestyrelsen eller direktør for Bukkehave Corporation A/S, som forsvareren, Jesper Fabricius gjorde opmærksom på ved retsmødets start. Men han sidder i retsalen på mandat fra bestyrelsen, og han repræsenterer indirekte Bukkehave Corporation A/S ”som ejer af selskabet gennem et holdingselskab”, som Jesper Fabricius oplyste. Ved siden af ham sidder Kirsten Rasmussen fra Bukkehave Corporations salgsafdeling.

Christian Haars flytning til Schweiz og omorganisering af koncernen skabte sidste år nervøse trækninger i Bagmandspolitiet. Vile pengene være udenfor rækkevidde – hvis nu Bagmandspolitiet skulle vinde sagen? I slutningen af 2010 fik Bagmandspolitiet med et overraskende træk beslaglagt værdier for 29 millioner kroner i Bukkehaves amerikanske selskab – som en sikkerhed.

I dag fortsætter retssagen med afhøring af bl.a. Christian Haar, selskabets tidligere ejer, Hans Bukkehave, og Peter Post, som var Bukkehaves mand i Jordan, der ifølge Bagmandspolitiet lavede de såkaldte tillægsaftaler med Saddam Hussein-regimet.

Den tidligere medarbejder, Peter Post, er anklagerens vidne. Ikke desto mindre fandt Christian Haar det passende at dementere, at han skulle have sagt noget meget grimt om samme Peter Post. Under fremlæggelsen af sagen havde anklageren sagt, at bestyrelsesformanden for Bukkehave A/S – det var Christian Haar – skulle have kaldt Peter Post ”slyngelagtig”, da sagen var under opklaring. ”Nej, der er en oversættelses-fejl. ’Rough’ har jeg kaldt ham, og det kan altså ikke oversættes til ’slyngelagtig’”, sagde Christian Haar. Meget mere fik han ikke sagt mandag.

(Rough kan oversættes til barsk eller hård. Men det kan også oversættes til grov, hensynsløs eller voldsom).