Renèe Hamilton, SF-byrådspolitiker i Svendborg og norsk statsborger, blev bange, da det tidligere i år kom frem, at Danmarks stadigt strammere udlændingepolitik nu også rammer nordiske statsborgere – med udvisning, hvis de skal have hjælp af det offentlige. Hun prøvede derfor at blive dansk statsborger. Det er ikke lykkedes.

Hun vil være dansk statsborger – hvis hun må

Af Frede Jakobsen

 

Renèe Hamilton.

Hun troede, det var løgn. Det var det ikke. Det var i marts i år, Renèe Hamilton begyndte at blive nervøs – for sin fremtid i Danmark. Indtil da havde hun aldrig selv opfattet det som et problem at være norsk statsborger og bo i Danmark. Og det havde rent faktisk heller aldrig givet problemer. Hvad det formelt set ifølge den såkaldte nordiske konvention heller ikke skal – give problemer, altså. Det er 38 år siden, hendes forældre flyttede til Sydfyn – dengang var hun 11 år. Men så var det, at det i marts kom frem, at Danmark nu ikke længere blot udviser folk fra eksotiske lande i syd og øst – men også nordiske statsborgere, hvis de skal have hjælp fra det offentlige. Det gjorde hende nervøs. Hun er selv førtidspensionist.

”Hvis Danmark kan finde på det her, hvad bliver så det næste?” – Det spørgsmål stillede hun sig selv, Renèe Hamilton. Det var ikke første gang, hun stillede sig selv det spørgsmål. Gang på gang er udlændingeloven blevet strammet. En udvikling, hun er stærk modstander af. Men det var første gang, en stramning kom så tæt på hende selv. Og for første gang nogensinde overvejede hun derfor situationen med det norske statsborgerskab. Hun besluttede – for en sikkerheds skyld – at nu ville hun søge om dansk statsborgerskab. Det skulle blive sværere, end hun havde regnet med. I første omgang fik hun nej.

”Det eneste, jeg ikke har kunnet i alle de år, jeg har boet i Danmark, er at stemme til Folketingsvalg”, siger Renèe Hamilton, som var byrådskandidat for SF ved valget i november sidste år. SF gik frem og fordoblede sit mandattal – til fire byrådsmedlemmer. Hun blev nummer fem og er således førstesuppleant til Byrådet. Siden 1. januar har hun allerede et par gange taget plads i byrådssalen for SF.

I over 50 år har der været fri bevægelighed for borgere i Norden. Ifølge den nordiske konvention kan statsborgere i de nordiske lande rejse, bosætte sig og arbejde i de nordiske lande – næsten, som de vil. Og også få hjælp fra det offentlige, hvis man f.eks. bliver arbejdsløs. Sociale eller økonomiske problemer har aldrig været en grund til at udvise nordiske statsborgere. Det har kun kriminalitet. Eller, hvis en person er til fare for statens sikkerhed.

Men sådan er det ikke mere i Danmark. Her fredes nordiske statsborgere ikke længere. Danmark går nu enegang – og udviser borgere fra andre nordiske lande, blot fordi de modtager offentlige ydelser, altså overførselsindkomster af en eller anden slags. Sidste år blev 10 borgere fra andre nordiske lande udvist. I år er – indtil april – tre personer blevet udvist.

En und islandsk kvinde i Sønderborg Kommune fik – ifølge Politiken – 19. oktober sidste år et brev fra Udlændingeservice: Rejs hjem til Island inden en måned! Årsag: Sønderborg Kommune ville ikke længere give den gravide kvinde kontanthjælp. Udlændingeservice bliver angiveligt presset af de økonomisk pressede kommuner, der forsøger at spare ved at få nordiske statsborgere på overførselsindkomst sendt ud af landet. Den islandske kvinde, der i forvejen har et fire-årigt barn, fik lov at blive – ved at fraskrive sig retten til at modtage sociale ydelser. Hun lever nu af kærestens indkomst.

Den nye danske praksis overfor nordiske statsborgere er blevet taget op af flere politikere i Nordisk Råd. Bl.a. af Hans Wallmark, Moderaterne (De Konservatives svenske søsterparti). ”Danmark må gøre op med sig selv, om det er moralsk rigtigt, at man har en meget striksere linje end de andre lande. Jeg synes, det er amoralsk”, siger han. Den danske integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har – i vanlig stil – ikke villet kommentere sagen, men har blot i en mail til Politiken sagt, at Danmark er i sin fulde ret til at foretage disse udvisninger.

”Trods de mange stramninger, så havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet, at det ville nå så langt. Og hvad bliver så det næste? Derfor gik jeg i gang med at søge dansk statsborgerskab”, siger Renèe Hamilton. Det skulle – officielt i hvert fald – være meget lettere for nordiske statsborgere end for folk fra andre steder i verden. Bl.a. ved at det går via Statsforvaltningen. Så Renèe Hamilton kontaktede Statsforvaltningen og fik et ansøgningsskema tilsendt.

Nemt og nemt? Sådan opfattede Renèe Hamilton det nu ikke. Hun skulle bl.a. dokumentere, at ikke bare hende selv, men også hendes for længst afdøde og begravede forældre var fødte norske statsborgere – så altså ingen af dem havde ”snydt” sig til et norsk statsborgerskab. Det var nu ikke det værste. Renèe Hamilton skulle også angive, hvor mange gange og hvornår hun havde krydset grænsen – i alle de 38 år, siden hendes forældre tog hende med til Danmark for at bosætte sig. ”Det er jo helt umuligt, så jeg kontaktede Statsforvaltningen. Jeg sagde til dem, at det var helt umuligt at rekonstruere. De sagde så til mig, om jeg så i det mindste ikke kunne forsøge at gøre det for de sidste 10 år”, siger Renèe Hamilton.

Hun udfyldte ansøgningsskemaet – så godt som muligt. Og fik forleden svar: Du opfylder ikke kriterierne for at blive dansk statsborger. Hun opfyldte ikke kravet om at have boet i Danmark i de seneste syv år. For godt nok kom hun til Danmark for 38 år siden. Men i tre af årene boede hun i Spanien. Hun vendte tilbage til Svendborg 1. juli 2003. Så 14 dage gjorde forskellen på et ja eller nej til dansk statsborgerskab – 14 dage!

Renèe Hamilton kan igen søge om dansk statsborgerskab efter 1. juli – så har hun nemlig været hjemme i Danmark igen i de sidste syv år. Det land, hun sådan set har været borger i i 38 år – med nogle års afstikker til Spanien.

”Jeg fik samtidig med afslaget at vide, at jeg skal være opmærksom på, at det nu er et nyt skema, jeg skal udfylde, når jeg søger igen efter 1. juli. Det er allerede endnu engang lavet nye kriterier for at få dansk statsborgerskab”, siger Renèe Hamilton, der nu spændt venter på få det nye ansøgningsskema – og se, om der er nye forhindringer for hende.