Kun Svendborg har strammet så voldsomt

Svendborgs 29 byrådsmedlemmer mødes ikke først kl. 17 på tirsdag, når borgmesteren ringer med klokken og åbner det ordinære byrådsmøde, som enhver borger har ret til at overvære. Allerede to timer inden sætter de sig i byrådssalen. Det fremgår ikke af nogen offentlig dagsorden. Derfor er det heller ikke offentligt kendt, hvorfor de allerede skal mødes kl. 15. Bag de lukkede døre skal de – kan netavisen afsløre – drøfte kommunens voldsomt strammede politik overfor syge borgere, som forsøger at komme på førtidspension.

”Orientering vedrørende førtidspension” hedder punktet, som byrådsmedlemmerne er indkaldt til møde om allerede klokken 15. Det er en embedsmand, centerleder Laila Hansen (som også er formand for kommunens pensionsudvalg), der skal orientere politikerne – efter at kritikken i den seneste uges tid er vokset mod Svendborg Kommune. I månedsvis har Svendborgs NetAvis afdækket den ene sag efter den anden, hvor syge og nedslidte svendborgensere har fået afslag på førtidspension. I den sidste uges tid har også TV 2/Fyn sat fokus på det faktum, at Svendborg sidste år halverede antallet af nye førtidspensioner.

Fire folketingsmedlemmer udtalte sig forleden kritisk over den voldsomme stramning overfor syge og nedslidte borgere i Svendborg Kommune – Carsten Hansen (S), Karsten Hønge (SF), Erling Bonnesen (V) og Vivi Kier (K). Sidstnævnte sagde bl.a., at hun aldrig før havde hørt om en kommune, der kunne halvere antallet af nytilkendte førtidspensioner på et år – og at hun, når hun nu havde hørt det, kunne vælge mellem at blive benovet eller bekymret.

Vivi Kier kan roligt vælge at blive bekymret – det viser de tal, som Svendborgs NetAvis i dag kan lægge frem.

Både Laila Hansen, borgmester Curt Sørensen (S)og den politisk ansvarlige for Jobcentret, Grete Schødts (S), byrådsmedlem og formand for Arbejdsmarkedsudvalget, har i den sidste uges tid afvist kritikken og forklaret, at stramningerne på førtidspensionsområdet skyldes krav fra Ankestyrelsen – nærmere bestemt en praksisundersøgelse, som Ankestyrelsen lavede i 2009.

Hvis det er den undersøgelse, der er grunden til at Svendborg Kommune så markant har skåret ned på tilkendelse af nye førtidspensioner – så skulle det samme gælde andre kommuner. Hvordan ser de faktisk tal så ud? F.eks. for de andre kommuner i Region Syddanmark? Har de skåret ned i antallet af nye førtidspensioner? Ja, en smule. Men ikke i en grad, som på nogen måde kommer i nærheden af det, der er sket i Svendborg.

I Svendborg Kommune blev antallet af nye førtidspensioner i 2010 halveret i forhold til 2009. Helt præcis blev der i 2010 givet 48,3 procent færre førtidspensioner end i 2009. Og hvad faldt det så med for alle kommuner i Region Syddanmark samlet? Det faldt med 6,4 procent. Dertil skal lægges, at når faldet for samtlige kommuner i regionen kommer op på 6,4 procent – ja, så er det i høj grad Svendborgs tal, der er årsagen. I faktisk tal blev der i hele regionen i 2010 givet 286 færre førtidspensioner end året før. Af disse 286 udgør Svendborgs andel hele 119. Altså, næsten halvdelen af faldet i hele regionen skyldes Svendborg.

Antallet af tilkendte førtidspensioner i kommunerne i Region Syddanmark var i 2009 på 4.471. Sidste år var tallet 4.185. I Svendborg var tallet i 2009 på 246. Sidste år var det faldet til 127.

Svendborgs indbyggertal er cirka 5 procent af regionens samlede indbyggertal. Hvilket meget godt svarer til førtidspensions-tallene for 2009. Det år står Svendborg for 5,5 procent af nye førtidspensioner i kommunerne i regionen. Sidste år var det faldet til 3 procent.

Men hvad er det så, formanden for pensionsudvalget, Laila Hansen, og formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Grete Schødts, mener, når de henviser til Ankestyrelsens praksisundersøgelse som den, der er årsag til, at Svendborg har lavet en ”opstramning på området?”. Ja, det er et godt spørgsmål, når man ser, hvordan Ankestyrelsen selv beskriver resultatet af f.eks. den del af undersøgelsen, der handler om borgere, der efter lang tids sygdom selv søger om førtidspension på det, der kaldes ”det foreliggende grundlag”. Da undersøgelsen blev offentliggjort i oktober 2009, hed det således på Ankestyrelsens hjemmeside:

Ankestyrelsen kan konstatere, at kommunerne ofte har tilstrækkeligt kendskab til disse borgeres situation til at vide, at borgeren formodentligt har ret til førtidspension. Derfor mener Ankestyrelsen, at kommunerne af egen drift burde have kontaktet borgeren og informeret om muligheden for at få førtidspension. ’Vi kan se, at en del af kommunerne ikke i tilstrækkelig grad selv indleder en dialog med borgeren om at få tilkendt førtidspension men afventer, at borgerne selv lægger pres på at få gennemført en pensionssag uden yderligere undersøgelser’, siger ankechef Karin Rasch fra Ankestyrelsen”.

Ankestyrelsen siger altså noget nær det stik modsatte om praksisundersøgelsens resultat end det, de ansvarlige i Svendborg Kommune siger. I øvrigt var Svendborg ikke en af de i alt 15 kommuner, som var med i undersøgelsen. Hele den såkaldte praksisundersøgelse kan læses her.

Laila Hansen har lavet et internt notat om den 66 sider lange praksisundersøgelse. I notatet forklarer hun, hvorfor tallet på nye førtidspensioner i Svendborg Kommune er faldet fra 274 i 2008 til 246 i 2009 og ned til kun 127 sidste år: ”Svendborg Kommune har på grund af anbefalingerne fra Ankestyrelsen til kommunerne indarbejdet anbefalingerne i den kommunale praksis, hvilket har betydet en nedgang i antallet af pensionstilkendelser”. Laila Hansen trækker i det korte notat (det fylder én side) seks anbefalinger fra Ankestyrelsen frem – det er så dem, der angiveligt er årsag til, at der blev tilkendt halvt så mange førtidspensioner til svendborgensere i 2010 som i 2009.

Sådan præsenterer Laila Hansen Ankestyrelsens praksisundersøgelse i notatet:

”Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne i højere grad har fokus på:

– Kun at bevillige førtidspension, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen er væsentlig og varig nedsat, og at eventuelle begrænsninger, der er beskrevet i ressourceprofilen, skyldes helbredsmæssige forhold og ikke andre forhold (for eksempel omfattende omsorgsopgaver i hjemmet) som ikke giver grundlag for førtidspension.

– At overveje og belyse mulighederne for at forbedre arbejdsevnen og udvikle ressourcer bedst muligt, herunder at arbejdsprøvningen gennemføres med fokus på borgerens konkrete evner og skånebehov.

– At kommunen, i samarbejde med borgeren, har fokus på mulighederne for udvikling af borgernes evner i forhold til arbejdsmarkedet også inden for arbejdsområder, der ligger uden for hidtidig beskæftigelse.

Anbefalingerne betyder fokus på beskrivelser af arbejdsprøvninger og lægelige oplysninger bl.a.:

– at der skal foreligge aktuelle arbejdsprøvninger i alle sager, hvor det bl.a. nøje beskrives hvilke individuelle tilrettelagte afklaringsforløb, der har været iværksat, hvor stor en arbejdsindsats der har været i forhold til normal indsats og hvor mange fraværsdage og arbejdstimer har der været i forløbet.

– der skal foretages arbejdsprøvninger, hvis ikke der foreligger lægelig dokumentation på at arbejdsprøvning frarådes og vil forværre lidelsen

– der skal foreligge lægelige oplysninger og dokumentation på at alle relevante behandlingsmuligheder er udtømte og at arbejdsevnen er varigt nedsat”.

Noget egentligt nyt i disse anbefalinger fra Ankestyrelsen i oktober 2009 er der ikke. Derimod fremgår det af mange af de personsager, som Svendborgs NetAvis har afdækket, at Svendborg Kommune siden har undladt at følge flere af de anbefalinger, som Laila Hansenselv nævner i sit notat – og dermed har kommunen kunnet holde flere sygedagpengemodtagere længere i en uafklaret situation, så de ikke kommer på førtidspension eller en af de andre varige sociale ydelser, som både regeringen og Svendborg Kommune ønsker at begrænse.

Kommunens Jobcenter har f.eks. i adskillige tilfælde tilrettelagt arbejdsprøvninger, som selvsamme kommunes fleksjobudvalg eller pensionsudvalg derefter har brugt til at give afslag – fordi arbejdsprøvningerne var forkert tilrettelagt. Sygemeldte borgere har også været sendt i arbejdsprøvning på trods af, at der, som Laila Hansen skriver,” foreligger lægelig dokumentation på, at arbejdsprøvning frarådes og vil forværre lidelsen”. Det er bl.a. sket med Lea Holch, som netavisen omtalte i går (læs her).