Ikke alene var musikken noget ganske andet end det, Harders plejer at byde på, men der blev også budt på foredrag om Bertolt Brechts liv og arbejde. Vi synes i Svendborg, at vi har et vist ejerskab til Brecht, fordi han under sin landflygtighed boede i et hus ved Skovsbo Strand (1933-39). En ære, vi må dele med Hollywood. Brechts flugt fra nazismen i Tyskland fortsatte, da det blev tydeligt, at også Danmark var usikker for erklærede kommunister. Jens Meincke anmelder.

Brecht afløste rok og rul på Harders

Laila Skovmand

Af Jens Meincke

Sådan en aften som i lørdags på Harders er der som regel dømt Rok og Rul, Punk eller andet nymodens. Ikke denne lørdag aften. Med klædeligt mod gav arrangørerne plads til Bertolt Brecht med et glimrende indledende foredrag af Hartvig Dolberg og Laila & Symfobias efterfølgende fortolkninger af Hans Eisler og Kurt Weils musik til Brechts sange fra stykker som Mahagonny (Surabayajohnny) og Drei Groschen Oper (Mack The Knife). Et 6 mands orkester -Symfobia – skabte med stor dygtighed den musikalske baggrund i den ekspressionistiske stil, man må forestille sig blev anvendt ved de første opførelser, så højgravide Laila Skovmand kunne fremføre sangene. Interessant i orkestret var, at tubaen/bassen var erstattet af den forholdsvis ukendte Helikon (messingblæser) . Fra Mahagonny fik vi også Alabama Song, som Jim Morrison gjorde berømt med Doors (”Show me the way to the next whiskybar”), i en version, der lå tæt på netop Doors.

Brecht skrev ikke for teatret, for at tilskuerne skulle kunne glemme omverdenen et par timer, men for et forum med levende, runde, selvmodsigende mennesker med lidenskaber, ytringer og handlinger, og hvor det oftere er noget i mennesket end nogle mennesker, man præsenteres for. Brecht ville på én gang underholdende, direkte og pågående, aktivere tilskueren og tvinge ham til at tage stilling. Det er ikke for ingenting, at Brecht citeres for, at ”Kunst er våben”, og at kunst bør være ”En knytnæve i ansigtet”. Brecht er stadig aktuel, og flere af hans ting kan stadig fås. Ros til Harders for initiativet. ”Foreningen Brechts Hus”, Kulturelt Samråd og andre bør holde kontakt med ”Laila & Symfobia Brecht Show”, så de kan komme igen i relevant sammenhæng og optræde for et større publikum og for alle dem, der ”gik glip”.